-
Hvordan verden blev afhængigVågn op! – 1986 | 22. juni
-
-
I selv samme årti som Krimkrigen blev udkæmpet, havde tobaksindustrien således affødt en ny vane der var svær at aflægge. Før der var gået 20 år havde tobaksforhandlerne fået den idé at tiltrække nye kunder ved hjælp af agitation og iøjnefaldende annoncer i aviserne. En maskine som blev patenteret i 1880 masseproducerede cigaretter og holdt prisen nede, mens billeder af sportshelte og smilende damer solgte cigaretter til det mandlige publikum. Men hvad fik dem til at blive ved med at ryge? Afhængighed af nikotin! Dr. med. William Bennet, der skriver om sundhed og sygdom, udtrykker det på denne måde: „Mekanisering, smart reklame og markedsføringsteknik var medvirkende faktorer, men [uden nikotin] kunne de ikke have solgt ret meget af deres tørrede kål.“
-
-
Tobakkens sejrsgangVågn op! – 1986 | 22. juni
-
-
For at få et fastere greb om det amerikanske marked rettede annoncørerne opmærksomheden mod en ny målgruppe: kvinderne. „Det er om tobaksreklamen i slutningen af 1920rne blevet sagt at den var ’løbet løbsk’,“ fortæller Jerome E. Brooks. Men reklamen fik amerikanerne til at blive ved med at købe cigaretter både under og efter den økonomiske depression i 1929. For enorme summer (cirka 75 millioner dollars i 1931) blev cigaretten opreklameret som et alternativ til slik og en hjælp til at bevare den slanke linje. Film der kastede glans over cigaretrygende stjerner som Marlene Dietrich var med til at give cigaretten en aura af raffinement. De amerikanske kvinder sluttede sig derfor til mændene, og i 1939, umiddelbart før den anden verdenskrig, røg de i fællesskab 180 milliarder cigaretter.
En ny krig! Soldaterne fik igen gratis cigaretter, selv i deres feltrationer. „Grøn Lucky Strike er gået i krig!“ lød et reklameslogan der søgte at slå mønt af de patriotiske følelser som krigen fremkaldte. Efter et løst skøn lå cigaretforbruget i Amerika på 400 milliarder om året ved den anden verdenskrigs slutning. Hvem kunne da rejse tvivl om tobakkens berettigelse?
Ja, hvem kunne betvivle cigaretternes betydning i efterkrigstidens Europa, hvor kartoner med cigaretter på et tidspunkt erstattede penge på det sorte marked? Amerikanske soldater udstationeret i Europa kunne på grund af statstilskud købe cigaretter for kun fem cents pakken, og bruge dem som betaling for alverdens ting — lige fra nye sko til piger. Det skattefrie salg af cigaretter til militæret steg fra 5400 pr. person i 1945 til 21.250 i 1947.
-