-
Hvordan du kan beskytte dig mod bedrageriVågn op! – 2004 | 22. juli
-
-
Har du en e-mail-adresse? I så fald kan det ske at du modtager en masse spam, det vil sige uopfordrede reklame-mails. Disse reklame-mails tilbyder en lang række varer og serviceydelser, men meget af det er svindel. Hvis du svarer på en spammail og sender penge som betaling for en vare eller serviceydelse, skal du ikke regne med at få noget igen. Hvis du endelig modtager noget, vil værdien af det højst sandsynligt ikke svare til det du har betalt. Et godt råd: Køb aldrig noget af afsendere af spammails.
-
-
Hvordan du kan beskytte dig mod bedrageriVågn op! – 2004 | 22. juli
-
-
[Ramme/illustration på side 8, 9]
Spam-svindel — seks typiske former for e-mail-svindel
1. Tilbud om deltagelse i pyramideforetagender: Disse giver ofte indtryk af at man kan tjene en masse penge blot med en lille investering og arbejdsindsats. Måske bliver man tilbudt en computer eller andet elektronisk udstyr hvis man vil betale for at blive medlem af en klub og derefter hverve andre. En anden variation er kædebreve. Kædebreve er næsten altid ulovlige. De fleste af dem der skyder penge i dem, lider tab.
2. Tilbud om hjemmearbejde: Et eksempel på denne type markedsføring er at man tilbydes arbejde med at samle dele til smykker eller legetøj. Man bruger penge på materialer og tid på at samle produktet, blot for at opdage at det ikke kan sælges til dem der har ansat en, fordi det ikke lever op til deres standard.
3. Tilbud om helseprodukter, medicin og slankekure: Internettet drukner i tilbud på eksempelvis piller der skal hjælpe en til at tabe sig uden at motionere eller sulte sig, behandlinger mod impotens og cremer mod hårtab. Tilbuddene ledsages nogle gange af udtalelser fra tilfredse kunder. I disse reklamer bruges ofte udtryk som „videnskabeligt gennembrud“, „mirakelkur“, „hemmelig recept“ og „gammelkendt middel“. Sandheden er at de fleste af disse produkter ikke har nogen effekt.
4. Tilbud om gode investeringer: Denne type spam tilbyder ofte store afkast med lille eller ingen risiko. En almindelig version er tilbud om gode investeringer i offshore-banker. Investorer lokkes af forsikringer om at de der administrerer deres penge, har økonomiske forbindelser på højt plan og sidder inde med særlige oplysninger om interne forhold.
5. Tilbud om bedre kreditværdighed: Nogle svindlere tilbyder at fjerne negative oplysninger om ens kreditværdighed så man kan få eksempelvis et kreditkort, et billån eller et job. De kan dog ikke holde hvad de lover.
6. Meddelelse om at man har vundet en billig ferierejse: Man får en e-mail der ønsker én til lykke med en rejse man har vundet til en latterlig lille pris. Nogle af den slags e-mails oplyser at man er blevet specielt udvalgt. Det er vigtigt at huske at millioner af andre kan have fået den samme meddelelse, og at den indkvartering og mad man vil få, er af langt dårligere kvalitet end reklameret.
[Kildeangivelse]
Kilde: U.S. Federal Trade Commission
-