• Ozonlaget — er vi ved at ødelægge vort eget skjold?
    Vågn op! – 1989 | 22. januar

    • I 1974 fik forskerne mistanke om at CFC-stofferne, klorfluorcarbonerne (også kaldt freon), nedbryder ozon. Disse stoffer findes alle vegne. De anvendes til fremstilling af enhver form for skumplastprodukter, fra isoleringsmaterialer til fast-food-bakker og bægre. De anvendes som drivmidler i spraydåser, som kølemidler i luftkonditioneringsanlæg og køleskabe, samt som opløsningsmidler til rensning af elektronisk udstyr.

      En forsker som har været med til at gøre opmærksom på faren, fortæller: „På intet tidspunkt jublede jeg over forskningsresultaterne. Jeg kom blot hjem en aften og sagde til min kone: ’Arbejdet går udmærket, men for mig at se, varsler det verdens undergang.’“ Efter at CFC-stofferne i 1930 blev fundet, har mange ellers lovprist dem som giftfri og bemærkelsesværdigt stabile. Tog de fejl?

      Den forudsagte trussel

      Nej. Tilsyneladende talte de kun alt for sandt. Netop stabiliteten bevirker at freons ødelæggende virkning er langtrækkende. CFC-stoffer fra kasserede køleskabe og skumplastbægre driver langsomt op mod stratosfæren, hvor de bombarderes med ultraviolette stråler og nedbrydes, hvorved der frigøres et stof som volder stor skade på ozonlaget, nemlig klor. Klormolekylet tilintetgør de skrøbelige ozonmolekyler der er så uheldige at krydse dets vej og kan på hundrede år udslette rundt regnet 100.000 ozonmolekyler.

      Der lød et ramaskrig fra de foruroligede forskere over at CFC-stofferne i så vid udstrækning blev anvendt som drivmidler i spraydåser. I 1978 havde Canada, Sverige og USA forbudt anvendelsen af CFC i spraydåser, men kun få lande fulgte trop. Hvad værre var, man fandt flere anvendelsesmuligheder for disse modstandsdygtige kemikalier, hvilket gjorde at produktionen fortsatte med at stige. USA aftager stadig en fjerdedel af den årlige verdensproduktion.