„Den værste pandemi i historien“

AF VÅGN OP!-SKRIBENT I SYDAFRIKA

„Ingen krig i verden er så destruktiv som aids-pandemien.“ — USA’S UDENRIGSMINISTER COLIN POWELL.

DEN første officielle rapport om aids (erhvervet immundefekt-syndrom) blev offentliggjort i juni 1981. „Ingen af os der havde med aids-problematikken at gøre da sygdommen tog sin begyndelse, kunne have forestillet sig det omfang den har fået,“ siger Peter Piot, direktør for UNAIDS, FN’s fælles program for bekæmpelse af hiv/aids. På 20 år er aids blevet den største pandemi nogen sinde, og meget tyder på at den fortsat vil brede sig.

Det anslås at over 36 millioner mennesker er smittet med hiv (human immundefekt virus), og at yderligere 22 millioner er døde af aids.a I år 2000 krævede aids tre millioner dødsofre i hele verden, det højeste antal siden epidemien begyndte. Og det til trods for at man især i de velstående lande har indført behandling med antiretrovirale lægemidler.

Aids invaderer Afrika

Det sted der er hårdest ramt, er landene syd for Sahara, hvor der er cirka 25,3 millioner hiv-smittede. Alene i dette område døde 2,4 millioner af denne sygdom i år 2000 — det er 80 procent af alle aids-relaterede dødsfald i hele verden. Aids er den hyppigste dødsårsag i regionen.b

Sydafrika har det største antal hiv-smittede i verden, cirka 4,7 millioner. Her fødes hver måned 5000 børn der er hiv-positive. I sin tale ved den 13. internationale aids-konference, som blev holdt i Durban i juli 2000, sagde den tidligere sydafrikanske præsident Nelson Mandela: „Vi er rystet over at opdage at én ud af to, det vil sige halvdelen, af vores børn og unge vil dø af aids. Det mest uhyggelige er at alle disse infektioner som statistikkerne oplyser os om, og de menneskelige lidelser der følger med, . . . kunne have været undgået og stadig kan undgås.“

Andre lande under angreb

Også i Østeuropa, Asien og Caribien sker der en hastig vækst i antallet af smittede. I slutningen af 1999 var der 420.000 hiv-smittede i Østeuropa. I slutningen af 2000 var tallet efter et forsigtigt skøn steget til 700.000.

En undersøgelse i seks amerikanske storbyer viste at 12,3 procent af de unge homoseksuelle mænd var smittet med hiv. Kun 29 procent af dem var selv klar over det. Den epidemiolog der stod for undersøgelsen, siger: „Det var nedslående at opdage at så få hiv-positive mænd vidste at de var smittet. Det betyder at nyligt smittede personer overfører virusset til andre uden at vide det.“

Ved et møde i maj 2001 som blev afholdt i Schweiz med deltagelse af aids-eksperter, blev sygdommen betegnet som „den værste pandemi i historien“. Som nævnt er de afrikanske lande syd for Sahara særlig hårdt ramt af aids. Den næste artikel kommer ind på hvorfor.

[Fodnoter]

[Tekstcitat på side 3]

’Det mest uhyggelige er at alle disse infektioner og menneskelige lidelser kunne have været undgået og stadig kan undgås.’ — NELSON MANDELA

[Illustration på side 2, 3]

Mange der er smittet med hiv, er ikke selv klar over det

[Kildeangivelse på side 3]

UN/DPI Photo 198594C/Greg Kinch

Aids i Afrika

„Vi har at gøre med en katastrofe af apokalyptiske dimensioner.“

DISSE ord af Stephen Lewis, repræsentant for FN’s hiv/aidsprogram, afspejler den bekymring mange har i forbindelse med aids-situationen i landene syd for Sahara.

Der er en række faktorer som medvirker til spredningen af hiv. Aids har så igen forværret andre problemer. De forhold vi ser i visse afrikanske lande og i andre dele af verden hvor aids vinder frem, er ofte forbundet med følgende.

Kønsmoral. Da seksuel kontakt er den primære årsag til overførsel af hiv, er mangelen på klare moralnormer tydeligvis med til at øge spredningen af sygdommen. Mange mener dog ikke at det nytter noget at opfordre ugifte til at være seksuelt afholdende. „Det er ikke nok at advare teenagere mod at dyrke sex,“ skriver Francois Dufour i den sydafrikanske avis The Star. „Hver dag bliver de bombarderet med erotiske idealbilleder af hvordan de bør se ud og opføre sig.“

Mange unges opførsel synes at bekræfte dette synspunkt. En undersøgelse i ét land viste for eksempel at omkring en tredjedel af de unge mellem 12 og 17 havde dyrket sex.

I Sydafrika er voldtægt blevet så omfattende et problem at man kalder det en national krise. I en artikel i Johannesburgavisen The Citizen siges det at voldtægt „er så udbredt at det udgør en større trussel mod landets kvinder, og i stigende grad også landets børn, end enhver anden sundhedsfare de er udsat for“. I samme artikel hedder det: „Antallet af voldtægtsofre blandt børn er i den senere tid fordoblet. . . . Det skyldes tilsyneladende myten om at man kan blive helbredt for hiv hvis man voldtager en jomfru.“

Seksuelt overførte sygdomme. Der er en høj forekomst af seksuelt overførte sygdomme i området. Tidsskriftet South African Medical Journal oplyser: „Er man smittet med en seksuelt overført sygdom, øger det risikoen for hiv-1-infektion to til fem gange.“

Fattigdom. Mange lande i Afrika kæmper med fattigdom, noget der bidrager til spredningen af aids. Det der betragtes som grundlæggende fornødenheder i de industrialiserede lande, findes i de færreste udviklingslande. Flere steder i Afrika har man for eksempel ikke elektricitet og adgang til rent drikkevand. I landområderne er vejene dårlige, eller også mangler de helt. Mange af indbyggerne er underernærede, og der er kun få og mangelfulde behandlingssteder.

Aids har en negativ virkning på erhvervslivet. For eksempel kan mineselskaberne mærke virkningen i form af produktionstab efterhånden som flere og flere af deres ansatte får hiv. Hos nogle af mineselskaberne overvejer man at mekanisere visse processer for at kompensere for den manglende arbejdsstyrke. Det er blevet anslået at antallet af aids-tilfælde blandt de ansatte ved en platinmine steg til næsten det dobbelte i år 2000. Omkring 26 procent af arbejderne var smittet.

En tragisk følge af aids er de mange børn som bliver alene når deres forældre bukker under for sygdommen. Ud over at miste deres forældre og den nødvendige økonomiske tryghed må disse børn udholde den stigmatisering der er forbundet med aids. Slægtninge og myndigheder mangler ofte midler til at yde hjælp eller er måske ikke særlig villige til det. Mange forældreløse går ud af skolen før tiden. Nogle bliver prostituerede, hvilket bidrager til spredningen af sygdommen. I en række lande er der blevet iværksat både statslige og private hjælpeprogrammer for at forbedre de forældreløses vilkår.

Uvidenhed. En stor del af dem der er smittet med hiv, er ikke selv klar over det. Mange ønsker ikke at lade sig teste på grund af den vanære der er forbundet med aids. „Folk der er smittet med hiv, eller mistænkes for at være det, risikerer at blive nægtet hospitalsbehandling, bolig, arbejde, forsikring eller indrejse i et andet land foruden at deres venner og kolleger ofte slår hånden af dem,“ oplyses det i en pressemeddelelse fra FN’s fælles program for bekæmpelse af hiv/aids (UNAIDS). Nogle er endog blevet myrdet efter at det kom frem at de var hiv-smittede.

Kultur. I mange afrikanske kulturer er det ikke velset at kvinder stiller spørgsmål om deres partners eventuelle affærer med andre kvinder, siger nej til seksuelt samkvem eller foreslår mere sikre sexvaner. Kulturelle opfattelser afspejler ofte uvidenhed og vægring mod at indrømme at man har aids. Nogle mener for eksempel at sygdommen skyldes trolddom, og derfor søger de hjælp hos medicinmænd.

Utilstrækkelige behandlingssteder. Hospitaler og klinikker som i forvejen var mangelfulde, er blevet overbelastet på grund af aids. To store hospitaler rapporterer at over halvdelen af de indlagte er hiv-positive. Den administrerende overlæge på et hospital i KwaZulu-Natal fortæller at hans afdelinger har en belægningsprocent på 140. Til tider må to patienter ligge i den samme seng, mens en tredje ligger på gulvet under sengen! — South African Medical Journal.

Situationen i Afrika er tragisk, men der er tegn på at den kan blive endnu værre. „Vi befinder os stadig på de tidlige stadier af epidemien,“ siger direktøren for UNAIDS, Peter Piot.

I nogle lande gøres der tydeligvis en indsats for at bekæmpe sygdommen. Og i juni 2001 holdt FN’s generalforsamling for første gang en særlig konference om hiv/aids. Kan mennesker løse aids-problemet? Hvornår vil aids-epidemiens hærgen blive standset?

[Ramme/illustration på side 5]

AIDS-MEDICINEN NEVIRAPIN OG SYDAFRIKAS DILEMMA

Hvad er nevirapin? Ifølge journalisten Nicole Itano er det ’et antiretroviralt lægemiddel som undersøgelser har vist kan halvere risikoen for at aids bliver overført fra mor til barn’. Et tysk medicinalfirma har tilbudt at levere produktet vederlagsfrit til Sydafrika i fem år. Men i august 2001 havde den sydafrikanske regering endnu ikke taget imod tilbuddet. Hvad er problemet?

I Sydafrika er der 4,7 millioner hiv-positive, og det er flere end i noget andet land. I februar 2002 oplyste tidsskriftet The Economist at den sydafrikanske præsident Thabo Mbeki „betvivler den gængse opfattelse at hiv forårsager aids“ og „er negativt indstillet i forbindelse med omkostningerne, sikkerheden og virkningen af aids-medicin. Han har ikke forbudt medicinen, men sydafrikanske læger opfordres til ikke at bruge den.“ Hvorfor giver det grund til stor bekymring? Fordi der i Sydafrika årligt fødes tusinder af børn med hiv, og 25 procent af de gravide kvinder er smittebærere af virusset.

Denne strid mellem synspunkter førte til at sagen blev indbragt for retten for at tvinge myndighederne til at uddele nevirapin. Sydafrikas forfatningsdomstol nåede frem til en afgørelse i sagen i april 2002. Ifølge Ravi Nessman, der skriver for The Washington Post, fastslog dommen at „myndighederne skal gøre det muligt at blive behandlet med denne medicin på hospitaler og klinikker som har den fornødne kapacitet“. Den sydafrikanske regering havde indtil da gjort lægemidlet tilgængeligt 18 pilotsteder rundt om i landet, men den nye afgørelse giver nu alle landets hiv-positive, gravide kvinder håb om at få behandling.

[Ramme/illustration på side 6]

ET LISTIGT VIRUS SOM NARRER CELLEN

Træd et øjeblik ind i hiv-virussets mikroskopiske verden. En forsker siger: „Efter i mange, mange år at have betragtet viruspartikler gennem et elektronmikroskop er jeg stadig lige forbløffet over og betaget af den præcision og indviklede konstruktion der findes i noget så uendeligt småt.“

Et virus er mindre end en bakterie, som igen er meget mindre end en menneskecelle af gennemsnitsstørrelse. Ifølge en ekspert er hiv-virusset så lille at „230 millioner [hiv-partikler] kan være inden for punktummet efter denne sætning“. Et virus kan ikke formere sig medmindre det trænger ind i en værtscelle og overtager styringen af cellen.

Når hiv invaderer menneskelegemet, må det kæmpe mod de store kræfter som står til immunforsvarets disposition.a Et forsvarssystem bestående af hvide blodlegemer dannes i knoglemarven. Blandt de hvide blodlegemer findes to hovedtyper af lymfocytter, T-lymfocytter og B-lymfocytter. Der er også andre hvide blodlegemer som kaldes fagocytter, eller „ædeceller“.

De forskellige grupper af T-lymfocytter har forskellige funktioner. Den undergruppe der kaldes T-hjælperceller, spiller en væsentlig rolle i krigsstrategien. T-hjælperceller er med til at identificere indtrængende fjender og iværksætter produktionen af celler som angriber og ødelægger fjenden. Hiv går især til angreb på disse T-hjælperceller. De såkaldte T-dræberlymfocytter aktiveres til at ødelægge legemsceller som er blevet invaderet. B-lymfocytter danner antistoffer som rekrutteres i kampen mod infektioner.

En listig strategi

Hiv er et retrovirus. Hiv-virussets arvemateriale består af rna (ribonukleinsyre), ikke dna (deoxyribonukleinsyre). Hiv hører til en særlig undergruppe af retrovirus der kaldes lentivirus, som kan være latent i lang tid før der viser sig alvorlige symptomer.

Når først hiv-virusset er trængt ind i en værtscelle, kan det bruge cellens mekanisme til at fremme dets egne interesser. Det „omprogrammerer“ cellens dna til at lave mange kopier af hiv. Men for at det kan ske, må hiv-virusset bruge et andet „sprog“. Det skal omskrive sit rna til dna så det kan læses og forstås af værtscellen. Til det formål benytter hiv det virale enzym revers transkriptase. Med tiden dør cellen, men først efter at have produceret tusinder af nye hiv-partikler. Disse nydannede partikler inficerer andre celler.

Antallet af T-hjælperceller falder betydeligt, og det bevirker at andre kræfter kan overmande legemet uden frygt for at blive angrebet. Det er lykkedes hiv at lamme hele immunsystemet, og mange forskellige sygdomme og infektioner vil kunne få legemet til at bukke under. Den smittede person har nu aids i udbrud.

Dette er en forenklet fremstilling. Man må huske på at der stadig er meget forskerne ikke ved, både om immunsystemet og om hvordan hiv fungerer.

I næsten 20 år har førende forskere i hele verden brugt mange af deres mentale og fysiske ressourcer på dette lille virus, med enorme økonomiske omkostninger til følge. Det har ført til at man nu har stor viden om hiv. Kirurgen Sherwin B. Nuland skrev for nogle år siden: „Den mængde viden, som . . . er indsamlet vedrørende HIV, og de fremskridt, som er gjort for at mobilisere et forsvar, [er] intet mindre end forbløffende.“

Ikke desto mindre fortsætter den dødbringende aids-epidemi sin hærgen med alarmerende hast.

[Fodnote]

[Illustration]

Hiv-virusset inficerer immunsystemets lymfocytter og omprogrammerer dem til at danne mere hiv

[Kildeangivelse]

CDC, Atlanta, Ga.

[Illustration på side 7]

Tusinder af unge lever efter Bibelens normer

Kan aids udryddes? Hvis ja, hvordan?

I MANGE afrikanske lande har man i nogen tid ikke villet erkende at aids er et problem. Det er et emne som nogle helst ikke vil tale om. I de senere år er der dog blevet gjort en indsats for at undervise især unge og tilskynde folk til at tale ærligt og åbent om problemet. Men sådanne tiltag har haft en begrænset succes. Det er svært at lave om på folks måde at leve på og deres dybt rodfæstede vaner.

Lægevidenskabelige fremskridt

Inden for lægevidenskaben har forskere lært meget om hiv og fremstillet præparater som har forlænget manges liv. En kombination af mindst tre antiretrovirale præparater, en behandling der kaldes highly active antiretroviral therapy (HAART), er blevet brugt med godt resultat.

Disse lægemidler kan ikke helbrede, men de har nedbragt antallet af dødsfald blandt de hiv-smittede, især i industrilandene. Mange understreger vigtigheden af at give folk i udviklingslandene adgang til denne medicin. Men præparaterne er dyre og koster langt mere end hvad de fleste i disse lande har råd til.

Det har givet anledning til spørgsmålet: Er økonomisk fortjeneste af større betydning end menneskeliv? Dr. Paulo Teixeira, der er leder af Brasiliens hiv/aids-program, har denne kommentar til situationen: „Vi kan ikke tillade at tusinder af mennesker må undvære den medicin der skal til for at overleve, og lades i stikken for at nogle industrier kan opnå en profit der langt overstiger hvad der er normalt i branchen.“ Han tilføjer: „Jeg anser det for yderst vigtigt at kommercielle interesser ikke sættes højere end etiske og menneskelige hensyn.“

Et lille antal lande har besluttet sig til at ignorere nogle af medicinalfirmaernes patenter og vælger selv at fremstille eller importere generiske præparater til en langt lavere pris.a Ifølge en undersøgelse „ligger minimumspriserne [for generiske præparater] 82% under de amerikanske standardpriser,“ oplyser South African Medical Journal.

Hindringer for behandling

Med tiden begyndte store medicinalfirmaer at tilbyde aids-medicin til en meget lavere pris til udviklingslande der var i nød. Det var i håb om at mange flere kunne få gavn af medicinen. Men der er store hindringer der skal overvindes for at gøre sådanne lægemidler let tilgængelige i udviklingslandene. Én af dem er prisen. Selv om prisen på medicinen er blevet reduceret drastisk, er den stadig alt for dyr for de fleste hiv-ramte.

Et andet problem er at administrere medicinen. Patienterne skal tage mange piller hver dag og på bestemte tider. Hvis pillerne ikke tages efter lægens anvisning eller behandlingen afbrydes, kan det føre til at der udvikles resistente hiv-stammer. Det er svært at gennemføre en korrekt behandling under afrikanske forhold, hvor der ofte er mangel på mad, rent drikkevand og behandlingssteder.

Dertil kommer at patienterne skal gå til kontrol. Hvis der udvikler sig resistens, skal sammensætningen af deres medicin ændres. Det kræver uddannet sundhedspersonale, og resistenstestningen er dyr. Medicinen har desuden bivirkninger, og resistente virusstammer er allerede begyndt at udvikle sig.

Ved FN’s særlige aids-konference i juni 2001 foreslog man at oprette en global sundhedsfond for at hjælpe udviklingslandene. Man anslog at der var brug for mellem 55 og 80 milliarder kroner. Indtil nu har de økonomiske tilsagn til fonden ligget langt under det beløb man har sat som mål.

Forskere har store forhåbninger om at finde en vaccine, og i forskellige lande er nogle vacciner da også under afprøvning. Men selv om disse bestræbelser skulle vise sig at give gode resultater, vil det vare adskillige år før man har udviklet og afprøvet en vaccine der risikofrit kan tages i brug.

I nogle lande, som for eksempel Brasilien, Thailand og Uganda, har man haft gode erfaringer med behandlingsprogrammer. I Brasilien, hvor man bruger lokalt produceret medicin, er antallet af aids-dødsfald halveret. Det lille land Botswana, som har de fornødne økonomiske midler, forsøger at give alle i landet der har behov for det, adgang til antiretroviral medicin samt at tilvejebringe de nødvendige behandlingssteder.

Sejren over aids

Aids adskiller sig fra andre epidemiske sygdomme på ét væsentligt punkt: Den kan forhindres. Hvis man er villig til at leve efter grundlæggende bibelske principper, vil man i mange, om ikke alle, tilfælde kunne undgå at blive smittet.

Bibelens moralnormer er ikke til at tage fejl af. Ugifte skal være seksuelt afholdende. (1 Korinther 6:18) Gifte skal være tro mod hinanden; de må ikke begå ægteskabsbrud. (Hebræerne 13:4) At følge Bibelens påbud om at afholde sig fra blod er også en beskyttelse. — Apostelgerninger 15:28, 29.

De som allerede er blevet smittet, kan finde stor glæde og trøst ved at lære om den verden uden sygdom som Gud har lovet snart vil komme, og også ved at leve i overensstemmelse med Guds normer.

Bibelen forsikrer os om at alle de problemer mennesker lider under, deriblandt sygdom, med tiden vil blive fjernet. Åbenbaringens Bog giver dette løfte: „[Jeg hørte] en høj røst fra tronen sige: ’Se! Guds telt er hos menneskene, og han vil bo hos dem, og de skal være hans folk. Og Gud selv vil være hos dem. Og han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. Det som var før er forsvundet.’“ — Åbenbaringen 21:3, 4.

Dette profetiske løfte gælder ikke kun for dem der har råd til dyr medicin. Det profetiske løfte i Åbenbaringen, kapitel 21, finder støtte i Esajas 33:24: ’Ingen indbygger vil sige: „Jeg er syg.“’ Til den tid vil alle på jorden leve efter Guds love og få et fuldkomment helbred. Både aids og alle andre sygdomme vil blive udryddet for evigt.

[Fodnote]

[Ramme/illustrationer på side 9, 10]

DET VAR DEN HELBREDELSE JEG SØGTE

Jeg bor i det sydlige Afrika og er 23 år. Jeg glemmer aldrig den dag jeg fandt ud af at jeg var hiv-positiv.

Min mor var med mig hos lægen da han fortalte mig hvad jeg fejlede. Det var den sørgeligste meddelelse jeg nogen sinde havde fået. Jeg var helt forvirret og troede ikke at det kunne være sandt. Jeg tænkte at der måske var sket en fejl på laboratoriet. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige og anede ikke mine levende råd. Jeg havde lyst til at græde, men kunne ikke. Lægen begyndte at tale med min mor om antiretrovirale lægemidler og andre ting, men jeg var alt for chokeret til at fatte noget af det.

Det gik op for mig at jeg nok var blevet smittet af en fra det universitet hvor jeg læste. Jeg ville meget gerne tale med nogen som forstod min situation, men kunne ikke komme i tanke om hvem det skulle være. Jeg følte mig fuldstændig værdiløs. Selv om min familie støttede mig, blev jeg overvældet af håbløshed, og jeg var bange. Som alle andre unge havde jeg mange fremtidsplaner. Jeg manglede kun to år i at få min bacheloruddannelse, men det kunne jeg godt glemme alt om.

Jeg begyndte at blive behandlet med antiretrovirale lægemidler og fik desuden hjælp af aids-rådgivere, men jeg var stadig deprimeret. Jeg bad Gud om at vise mig hvad der er sand kristendom, inden jeg skulle dø. Jeg var medlem af pinsekirken, men ingen fra kirken så meget som besøgte mig. Jeg ønskede at finde sandheden om hvad der sker efter døden.

En formiddag i begyndelsen af august 1999 bankede to Jehovas Vidner på min dør. Jeg var meget syg den dag, men jeg kunne godt klare at sidde oprejst i dagligstuen. De to kvinder præsenterede sig og sagde at de gerne ville hjælpe folk til at lære Bibelen at kende. Hvor var det en lettelse at mine bønner endelig var blevet besvaret. Men på det tidspunkt var jeg så svag at jeg ikke kunne læse eller koncentrere mig i længere tid ad gangen.

Jeg sagde dog til dem at jeg gerne ville studere Bibelen sammen med dem, og vi aftalte hvornår vi skulle begynde. Desværre blev jeg inden det aftalte tidspunkt indlagt på et psykiatrisk hospital på grund af min depression. Tre uger senere blev jeg udskrevet. De to Jehovas Vidner havde heldigvis ikke glemt mig, og den ene blev ved med at kontakte mig for at høre hvordan jeg havde det. Rent fysisk fik jeg det bedre, og jeg begyndte at undersøge Bibelen hen imod slutningen af året. Det var ikke let, for mit helbred var ustabilt. Men den kvinde som læste Bibelen sammen med mig, var forstående og tålmodig.

Det gjorde et dybt indtryk på mig at læse i Bibelen om Jehova, hans egenskaber og hvad det virkelig vil sige at kende ham og at kunne se frem til evigt liv. For første gang forstod jeg også hvorfor menneskeheden lider. Jeg blev meget glad for at lære om Guds rige, som snart vil erstatte alle menneskeskabte regeringer. Det gav mig lyst til at forandre mit liv fuldstændig.

Det var den helbredelse jeg havde søgt efter. Det trøstede mig at vide at Jehova stadig elsker mig og bekymrer sig om mig. Jeg troede nemlig at Gud hadede mig, og at det var derfor jeg var blevet smittet med denne sygdom. Men jeg lærte at Jehova kærligt har sørget for at man kan få sine synder tilgivet på grundlag af Jesu Kristi genløsningsoffer. Nu forstod jeg at Gud har stor omsorg for os, og at det er rigtigt når der i Første Petersbrev 5:7 siges: ’Kast al jeres bekymring på ham, for han tager sig af jer.’

Jeg gør mig store anstrengelser for at komme så nær til Jehova som muligt, blandt andet ved at læse i Bibelen hver dag og overvære møderne i rigssalen. Det er ikke altid så nemt, men jeg kaster al min bekymring på Jehova i bøn og beder ham om at give mig styrke og trøst. Det er også en stor glæde at mine trosfæller er parate til at hjælpe mig.

Jeg deltager regelmæssigt i forkyndelsen sammen med den lokale menighed. Jeg ønsker at hjælpe andre åndeligt, især dem der er i samme situation som mig selv, og i december 2001 blev jeg døbt.

[Illustration]

Det var en stor glæde for mig at lære om Guds rige

[Illustration på side 8]

En gruppe aids-rådgivere i Botswana

[Illustration på side 10]

På den paradisiske jord vil alle få et fuldkomment helbred