Nyheder på nært hold
En kur der duer
Da flere af verdens eksperter i alderdomsforskning sidste år mødtes på Mount Sinai-hospitalet i New York for at drøfte alderdomsprocessens biologiske årsager, stod én ting klart — man kunne ikke blive enige om hvorfor mennesker ældes og dør. Ifølge en artikel i tidsskriftet Newsweek on Science & Technology har nogle eksperter den teori at „alderdomsprocessen, i lighed med de øvrige faser i livet, er genetisk ’programmeret’“. Artiklen tilføjer dog at „det er vanskeligt at forestille sig hvorfor naturen skulle have udviklet et alderdomsgen“. Leonard Hayflick, der er gerontolog ved University of Florida, har fremsat den teori at „der har udviklet sig visse gener som holder mennesker sunde og raske indtil de er i stand til at formere sig“. Heraf udleder Leonard Hayflick at omkring det tidspunkt hvor mennesket når 30-årsalderen, vil disse gener der skulle sikre en lang levetid, begynde at nedbrydes. Artiklen nævner også at den forventede gennemsnitlige levealder for amerikanske børn der i dag vokser op, er lidt over 74 år, hvilket „ikke vil ændre sig særlig meget, selv ikke hvis man skulle blive i stand til at helbrede sådanne sygdomme som kræft, ledbetændelse og Alzheimer’s sygdom, der ofte rammer ældre mennesker“.
Forskerne betragter det som lige så uopnåeligt at finde frem til en kur mod alderdomsprocessen som at finde frem til dens årsag. Bibellæsere har imidlertid en anden opfattelse. Årsagen til at mennesker bliver gamle og dør fremgår af Romerbrevet 5:12: „Synden kom ind i verden gennem ét menneske [Adam], og døden . . . trængte igennem til alle mennesker.“ Den eneste kur der duer, bygger på at virkningerne af den nedarvede synd kan fjernes i kraft af Jesu Kristi genløsningsoffer. „Gud udsendte sin enestefødte søn til verden for at vi kunne vinde livet ved ham.“ (1 Johannes 4:9) Under hans riges styre ’skal døden ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere’. — Åbenbaringen 21:3, 4.
Fred og sikkerhed!
Da lederne af verdens to førende supermagter den 8. december 1987 mødtes for at underskrive en nedrustningsaftale, blev begivenheden beskrevet som „særdeles betydningsfuld“ for menneskeheden. Hvorfor? Fordi „det er første gang i atomalderen at supermagterne er nået til enighed om ikke blot at nedskære antallet af kernevåben men at fjerne hele forsvarssystemer,“ hed det i New York-avisen Daily News. I en kommentar til selve aftalen og til våbennedskæringen skrev avisen yderligere: „Hvis indholdet og principperne i aftalen kan udbygges, vil den måske ende med at gå over i historien som det første vigtige skridt på vejen mod at skabe fred og international sikkerhed på jorden.“
Den senere tids skridt hen imod fred og sikkerhed er bemærkelsesværdige. Men det tidspunkt i historien hvor verdenslederne på en mere udtalt måde end nogen sinde før vil sige fred og sikkerhed, vil være af langt større, ja universel betydning. På et tidspunkt vil deres råb om fred adskille sig klart fra de mange fredsbestræbelser der hidtil har fundet sted. Hvordan kan vi sige det? Fordi Paulus for længe siden forudsagde: „Når de siger: ’Fred og sikkerhed!’ da vil pludselig undergang komme over dem . . . og de skal afgjort ikke undslippe.“ (1 Thessaloniker 5:3) Dette vil føre til virkelig fred og sikkerhed under fredsfyrstens, Kristi Jesu, kærlige styre. — Esajas 9:6, 7.
„Den egentlige sygdom“
„AIDS er hverken en beklagelig ulykke eller en uundgåelig naturkatastrofe. Sygdommens epidemiske omfang er et resultat af vor egen tåbelighed . . . Vi kan ikke skyde skylden på andre end os selv,“ siger kvinde- og fødselslægen W. M. Merrick Thomas fra Denver. I avisen Rocky Mountain News giver han følgende begrundelse for sin holdning: „AIDS skyldes ikke homoseksualitet. Den skyldes promiskuitet. . . . Sygdomme der skyldes promiskuitet vil berøre alle der er promiskuøse.“ Som dr. Thomas siger, er det altså „vores adfærd der er den egentlige sygdom“.
Følgende ord af Paulus, der beskriver visse såkaldt gudfrygtige menneskers uforsvarlige adfærd, er derfor meget betimelige: „Derfor overgav Gud dem, i overensstemmelse med deres hjerters lyster, til urenhed, . . . til vanærende seksuelle lidenskaber, . . . [idet de] øvede hvad der er uanstændigt og pådrog sig den fulde løn som deres vildfarelse fortjente“! (Romerne 1:24-27) En ren adfærd der er i harmoni med Bibelens normer tjener ofte som en beskyttelse mod de lidelser der i vor tid hjemsøger menneskeheden. — Salme 19:7-11.