Da drøftelsen drejede sig om AIDS, gav dr. Pindyck og andre udtryk for det optimistiske synspunkt at de nyeste testmetoder nu sætter blodbankerne i stand til næsten at udelukke „transfusioner med blodprodukter som AIDS-smittekilde“. Men er det sandt? Dr. Laskey nævnte senere at de prøver man i øjeblikket anvender ’er utrolig kostbare, farlige at fremstille og ikke fuldstændig nøjagtige’. Hvordan forholder det sig da med en nyudviklet metode som han mener er bedre? Han fortalte om nogle eksperimenter med patienter der led af AIDS eller af det med AIDS forbundne kompleks. Hos flere af disse patienter gav prøverne intet udslag. ’Ingen [af prøverne] ville have [påvist] AIDS,’ sagde han.

[Ramme på side 26]

Kan patienterne stole på at en blodbank vil opdage det hvis en portion blod er inficeret med AIDS? Dr. Myron Essex, formand for cancerbiologiafdelingen ved Harvards medicinske fakultet, har for nylig sagt: „Det er højst usandsynligt at prøven opfanger mere end 90 procent, og hvis jeg skal gætte er det kun 75-80 procent. Det vil komme bag på mig hvis procenten er højere.“ — The New York Times, den 4. oktober 1985.

[Ramme på side 27]

„Den nye blodtest der blev godkendt i april sidste år og som nu anvendes af alle blodbanker [i USA], kan kun påvise antistoffer mod AIDS-viruset, HTLV-III. Det den desværre ikke kan udpege er dem der er bærere af det smitsomme AIDS-virus, men som endnu ikke har dannet antistoffer imod det . . . Hos en lille men betydningsfuld del af de omtrent en million mennesker der er bærere af AIDS-viruset, vil man altså endnu ikke finde antistoffer mod dette virus ved den rutinetest der nu anvendes i blodbankerne.“ — Dr. med. Sanford F. Kuvin, Jerusalem, den 17. november 1985.