ALABAST

En stenart bestående af kalciumkarbonat, der blev brudt nær ved byen Alabastron i Ægypten.

Krukker af ægte alabast blev imidlertid anvendt til de mere kostbare salver og parfumer, som for eksempel dem Jesus ved to lejligheder blev salvet med — én gang i en farisæers hus i Galilæa (Lu 7:37), og en anden gang i Simon den Spedalskes hus i Betania. — Mt 26:6, 7; Mr 14:3.