I 1992 ankom der specialpionerer fra Italien og Grækenland, og de fik et kursus i albansk. Samtidig begyndte et lille hold brødre og søstre at oversætte vores publikationer. Selvom der kunne være strømafbrydelse i op til tre uger, bevarede brødrene deres humoristiske sans og forblev travlt optaget af det arbejde der skulle udføres.

Der var også mange praktiske opgaver at løse. Når det var koldt, skulle missionærhjemmet varmes op. Men det var umuligt at købe brænde i Albanien. Hvordan skulle brødrene holde varmen? Brødre fra Grækenland kom dem til undsætning og sendte en forsyning af store stykker træ og en elektrisk sav. Men der var stadig et problem, for åbningen i ovnen var ikke ret stor, og der var ingen elektricitet til at drive saven. Heldigvis havde en af brødrene en ven i den anden ende af Tirana som havde en økse. Men da der ikke gik busser, tog det to timer at hente øksen, og den skulle leveres tilbage inden det blev mørkt. „Vi tog alle en tørn med at hugge brænde mens vi havde øksen,“ mindes en af missionærerne, „så det var ikke svært at holde varmen!“

Midt i al brændehugningen og sprogkurserne glædede det albanske oversætterhold sig over at få det første af mange besøg af Nick og Amy Ahladis fra afdelingen Translation Services, der nu ligger i Patterson, New York. Deres venlige og ligevægtige tilgang til arbejdet var en kolossal hjælp for de nye oversættere, der var meget lærenemme og udførte et godt arbejde. Det italienske afdelingskontor trykte publikationerne og sendte dem til Albanien.

Alt det slidsomme arbejde var det hele værd i betragtning af de fantastiske resultater som forkynderne fik i distriktet. Også de nye forkyndere var utrolig nidkære. Lola, for eksempel, var lige begyndt at forkynde, men alligevel brugte hun 150-200 timer, og nogle gange mere, i forkyndelsen hver eneste måned. Da hun blev rådet til at passe på sig selv og ikke spænde buen for højt, svarede hun: „Indtil nu har mit liv været spildt! Hvad andet er der værd at bruge tid på?“

ARBEJDET GÅR FREMAD

Marts 1993 var en historisk måned i Albanien. For første gang blev der sendt specialpionerer til Berat, Durrës, Gjirokastra, Shkodra, Tirana og Vlora; Vagttårnet for den 1. marts var det første nummer der var oversat af det albanske oversætterhold; brødrene holdt deres første Teokratiske Skole, og dermed var det første gang at alle fem møder blev holdt; den første albanske udgave af Tjenesten for Riget blev udgivet; og den første særlige stævnedag blev holdt i ballet og opera-teatret på Skanderbegpladsen i Tirana.

Der kom delegerede fra Grækenland og Italien for at opleve denne historiske særlige stævnedag. Nasho Dori indledte stævnet med bøn og takkede Jehova for alle de velsignelser de kunne glæde sig over. Der var 585 til stede, og 41 blev døbt! Blandt dem var der børn og børnebørn af brødre der havde tjent Jehova trofast i Albanien.

Samme år var såvel de ældre brødre og søstre som de nye forkyndere glade for at mødes med broder Theodore Jaracz, det første medlem af Det Styrende Råd der besøgte Albanien. Over 600 samledes til et foredrag han holdt i Tirana.

I mellemtiden var der blevet købt en ejendom i Tirana hvor der skulle være kontor. På mindre end seks måneder havde et hold flittige udenlandske brødre ombygget en gammel villa til moderne kontorer og opført boliger til 24 brødre og søstre. Indvielsen blev holdt den 12. maj 1996 da Milton Henschel fra Det Styrende Råd besøgte Albanien.