En spændende nyere historie

Nogle albanske indvandrere i USA var blevet tilknyttet de internationale bibelstudenter (Jehovas Vidner). I 1920’erne flyttede nogle få af dem tilbage til Albanien for at fortælle andre om det de havde lært. Blandt dem var Nasho Idrizi. Nogle lyttede med glæde til budskabet, og for at man kunne tage sig af den voksende interesse, fik kontoret i Rumænien i 1924 til opgave at føre tilsyn med forkyndelsen i Albanien.

Blandt dem der i Albanien fik kendskab til Jehova i disse år, var Thanas Duli (Athan Doulis). Han ser tilbage og siger: „I 1925 var der tre velorganiserede menigheder i Albanien, foruden nogle enkelte bibelstudenter og interesserede der boede rundt om i landet. Deres indbyrdes kærlighed stod i stærk kontrast til . . . samfundet omkring dem!“a

Der var ikke noget vejsystem i landet, og derfor var det meget vanskeligt at rejse omkring. Trods dét tog ivrige forkyndere udfordringen op. I Vlorë, der ligger på sydkysten, var der for eksempel Areti Pina, der som 18-årig blev døbt i 1928. Hun forkyndte nidkært Bibelens budskab i barske bjergområder. I begyndelsen af 1930’erne tilhørte hun en menighed af flittige forkyndere i Vlorë.

Det græske afdelingskontor i Athen fik i 1930 tilsyn med forkyndelsen i Albanien. I 1932 besøgte en rejsende tilsynsmand fra Grækenland de albanske brødre for at opmuntre og styrke dem. Dengang havde de fleste af dem der lærte Bibelens sandheder at kende, et himmelsk håb. De var kendt for at være pålidelige og ærlige og vandt derfor manges respekt. Disse trofaste brødres arbejde bar megen frugt. Både i 1935 og 1936 blev der uddelt omkring 6500 bibelske publikationer i Albanien.

Nasho Idrizi spillede en dag et af J.F. Rutherfords foredrag på grammofon midt i Vlorës centrum. Folk lukkede deres forretninger og kom for at høre broder Idrizi oversætte foredraget til albansk. Jehova velsignede disse første forkynderes utrættelige nidkærhed. I 1940 var der 50 forkyndere i Albanien.

I 1957 nåede man et højdepunkt på 75 forkyndere.

Det blev næsten umuligt for brødrene at forkynde eller afholde møder. De enkelte Jehovas Vidner gjorde hvad de kunne for at tjene Jehova, på trods af at de ikke kunne komme sammen. Fra 1960’erne til 1980’erne svandt antallet af Jehovas Vidner drastisk ind, men de få der var tilbage, forblev åndeligt stærke.

Folk i hele landet led åndelig sult, og de fleste havde ingen religiøse fordomme. De slugte al den bibelske litteratur forkynderne gav dem. Mange unge begyndte at studere, og de gjorde hurtige fremskridt.

De mere end 90 menigheder og grupper der nu findes rundt om i Albanien, ’styrkes fortsat i troen og vokser i tal fra dag til dag’. (Apostelgerninger 16:5) De 3513 Jehovas Vidner i landet har stadig meget at gøre. I marts 2005 blev højtiden til minde om Kristi død overværet af 10.144. Samtaler med de gæstfri mennesker i distriktet har ført til at der nu ledes over 6000 bibelstudier.