I 1944 trak de tyske styrker sig ud af Albanien, og den kommunistiske hær indsatte en midlertidig regering. Brødrene ansøgte straks om tilladelse til at genoptrykke brochurer, men deres ansøgning blev afvist. „Vagttårnet angriber gejstligheden,“ fik brødrene at vide, „og i Albanien anerkender vi stadig gejstligheden.“

Vores publikationer blev beslaglagt, og regeringen konfiskerede også den lille forsyning papir og de få skrivemaskiner som brødrene havde.

Hver gang brødrene forsøgte at få tilladelse til at udgive publikationer, blev de afvist og udsat for trusler. Men de stod fast. „Jehova har givet os ansvaret for at informere det albanske folk om hans hensigt,“ fortalte de myndighederne, „og det hindrer I os i. Nu hviler ansvaret på jer.“

Regeringens holdning var: ’Her i Albanien er det os der er herrer! Vi tillader ikke teokrati, og vi er ligeglade med jer og jeres Gud, Jehova, som vi ikke anerkender!’ Brødrene lod sig dog ikke afskrække, men fortsatte med at give andre del i den gode nyhed hvor som helst og når som helst det var muligt.