Da jeg svarede bekræftende lagde de mig i håndjern, og jeg blev sat i fængsel den 6. juli 1940. Her sad der i forvejen fem andre fra min landsby — Josef Kaci, Llukan Barko, Jani Komino og brødrene Cama. I fængselet mødte vi tre andre forkyndere — Gori Naçi, Nikodhim Shyti og Leonidas Pope. Vi blev alle ni gennet ind i en celle der ikke var større end 1,8 gange 3,7 meter.

Efter nogle dage blev vi lænket sammen og ført til byen Permet. Tre måneder senere blev vi overført til fængselet i Tirana og tilbageholdt i yderligere otte måneder uden at være blevet stillet for en dommer.

Til sidst blev vi stillet for en militærret. Broder Shyti og jeg blev idømt 27 måneders fængsel, broder Komino 24 måneder, og de andre blev løsladt efter 10 måneder. Vi blev overført til fængselet i Gjirokastra, hvor broder Gole Flloko var med til at sikre vores løsladelse i 1943. Derefter flyttede jeg med min familie til Permet, hvor jeg blev tilsynsmand for den lille menighed dér.

Skønt vort arbejde var forbudt og Anden Verdenskrig rasede i landene omkring os, fortsatte vi efter bedste evne med at fuldføre opgaven med at forkynde Riget. (Mattæus 24:14) I 1944 var i alt 15 forkyndere fængslet. Men trods disse svære tider følte vi aldrig at Jehova lod os i stikken.

I 1949 var omkring 20 forkyndere i fængsel, nogle med domme på fem år.

Øgede vanskeligheder

I 1950’erne skulle folk bære dokumenter der viste at de støttede militæret. Men Jehovas vidner nægtede at bære disse dokumenter. Af den grund blev broder Komino og jeg sendt to måneder i fængsel.