Et ateistisk land

I 1939 besatte italienske fascister Albanien. Den juridiske anerkendelse af Jehovas Vidner blev trukket tilbage, og forkyndelsesarbejdet blev forbudt. Kort tid efter invaderede tyske tropper landet. Da den anden verdenskrig endte, fremstod en karismatisk militærleder ved navn Enver Hoxha. Hans kommunistiske parti vandt valget i 1946, og han blev landets premierminister. Man kaldte de efterfølgende år for befrielsestiden, men for Jehovas folk var det lige det modsatte.

Regeringen blev efterhånden mindre og mindre tolerant over for religion. Jehovas Vidner i Albanien nægtede på grund af deres kristne neutralitet at gå i krig eller tage del i politiske anliggender. (Esajas 2:2-4; Johannes 15:17-19) Det førte til at mange af dem blev kastet i fængsel uden at få hverken mad eller andre livsfornødenheder. I mange tilfælde sørgede deres åndelige søstre uden for fængselet for at vaske deres tøj og lave mad til dem.

Ved slutningen af 1980’erne begyndte der langsomt at ske politiske ændringer i Albanien. Der var mangel på mad og tøj, og folk var ikke lykkelige. De reformer der fejede hen over Østeuropa, nåede Albanien i begyndelsen af 1990’erne. Efter 45 år med et totalitært styre indførte en ny regering igen religionsfrihed i landet.