Efter at brødrene på hovedkontoret havde læst Johns rapport om hans besøg i Albanien, gav de Leonidha Pope, Sotir Papa og Luçi Xheka til opgave at føre tilsyn med menigheden i Tirana og arbejdet i Albanien.

Inden længe kom der rapporter tilbage der tydeligt viste at brødrene havde forstået vejledningen til punkt og prikke. De tre brødre i Tirana fungerede som et landsudvalg, og Spiro besøgte regelmæssigt menighederne.

EN GOD BEGYNDELSE — DEREFTER ET TILBAGESLAG

Landsudvalget gjorde en ihærdig indsats for at fremme den sande tilbedelse, men der opstod snart vanskeligheder. I 1963 skrev Melpo Marks til sin bror John at to af de tre brødre der udgjorde landsudvalget, Leonidha Pope og Luçi Xheka, var „borte fra deres familier“, og at der, så vidt hun vidste, ikke blev holdt møder. Senere kom der bud om at Spiro Vruho var kommet på hospitalet, og at Leonidha Pope og Luçi Xheka var syge, med henvisning til Apostelgerninger 8:1, 3, hvor der tales om at Saulus fra Tarsus sendte de kristne i fængsel. Hvad var der sket?

Leonidha Pope, Luçi Xheka og Sotir Ceqi arbejdede på en fabrik hvor medlemmer af kommunistpartiet holdt taler for alle arbejderne og fremhævede de kommunistiske idealer. Da der en dag blev holdt en tale om evolution, rejste Leonidha og Luçi sig og sagde: „Nej! Mennesket stammer ikke fra aberne!“ Den næste dag blev de begge fjernet fra deres familier og sendt ud for at arbejde i fjerntliggende byer, en straf som albanerne kaldte internim (internering). Luçi blev sendt op i bjergene i Gramsh. Eftersom man betragtede Leonidha som „lederen“, blev han sendt til de barske, kolde bjerge ved Burrel. Der skulle gå syv år før han kom tilbage til sit hjem i Tirana.

De ledende brødre var blevet sendt bort. Sigurimi holdt et vågent øje med de øvrige brødre og lod dem ikke kommunikere med hinanden. Ikke desto mindre aflagde brødrene i internim et bemærkelsesværdigt vidnesbyrd for alle de mødte. Folk i Gramsh plejede at sige: „Ungjillorë [evangelieforkynderne] er her. De går ikke ind til militæret, men de bygger vores broer og reparerer vores generatorer.“ Disse loyale brødre skabte sig et fantastisk omdømme som blev husket i årtier.

I begyndelsen af 1960’erne blev Luçi medlem af det nyoprettede landsudvalg, der skulle føre tilsyn med arbejdet i Albanien. Kort efter blev han idømt fem års internim (internering) i Gramsh, langt fra Frosina og børnene. Dér fortsatte Luçi med at forkynde og tale om Jehovas organisation. Folk i Gramsh husker ham den dag i dag.