Selvom der ikke var nøjagtige tal tilgængelige, kunne man i den engelske årbog for 1958 læse at mindehøjtiden var blevet overværet af „et betragteligt antal“, og at „de albanske brødre bliver ved med at forkynde“.

Selvom nogle få gik på kompromis fordi de var bange for at miste deres arbejde, var der en fast kerne af loyale brødre som holdt mindehøjtiden i 1959, og mange brødre og søstre forkyndte fortsat frygtløst.