Tilbage i Tirana anvendte Vasil samvittighedsfuldt det han havde lært, og prøvede at organisere de to ugentlige møder bedre. Ved det ene af møderne studerede man Vagttårnet, der kort forinden var begyndt at udkomme på albansk.

„Møderne dengang blev indledt med sang og bøn,“ mindes en broder, „og vi brugte de sange som de ældre brødre havde lært os. Vi glædede os over studiet og sluttede med en sang — eller to eller tre eller flere! Til sidst blev der afsluttet med bøn.“

I oktober 1991 og februar 1992 bragte Thomas Zafiras og Silas Thomaidis litteratur til Albanien fra Grækenland. De mødtes med brødrene i Tirana og med de udøbte forkyndere i Berat og lavede lister over de mange interesserede der havde brug for hjælp. Efter årtiers åndelig isolation var befolkningen åndeligt udhungret. I Berat var der for eksempel nogle interesserede der holdt møder, selvom der ikke var døbte brødre i byen.

Blot en måned tidligere havde regeringen oprettet et religionsministerium, hvilket betød at religiøs virksomhed atter var tilladt efter 24 år. Brødrene spildte ikke tiden, men øgede straks deres forkyndervirksomhed og organiserede menighedsmøder.