Efter at brødrene på hovedkontoret havde læst Johns rapport om hans besøg i Albanien, gav de Leonidha Pope, Sotir Papa og Luçi Xheka til opgave at føre tilsyn med menigheden i Tirana og arbejdet i Albanien.

EN GOD BEGYNDELSE — DEREFTER ET TILBAGESLAG

Landsudvalget gjorde en ihærdig indsats for at fremme den sande tilbedelse, men der opstod snart vanskeligheder. I 1963 skrev Melpo Marks til sin bror John at to af de tre brødre der udgjorde landsudvalget, Leonidha Pope og Luçi Xheka, var „borte fra deres familier“, og at der, så vidt hun vidste, ikke blev holdt møder. Senere kom der bud om at Spiro Vruho var kommet på hospitalet, og at Leonidha Pope og Luçi Xheka var syge, med henvisning til Apostelgerninger 8:1, 3, hvor der tales om at Saulus fra Tarsus sendte de kristne i fængsel. Hvad var der sket?

Leonidha Pope, Luçi Xheka og Sotir Ceqi arbejdede på en fabrik hvor medlemmer af kommunistpartiet holdt taler for alle arbejderne og fremhævede de kommunistiske idealer. Da der en dag blev holdt en tale om evolution, rejste Leonidha og Luçi sig og sagde: „Nej! Mennesket stammer ikke fra aberne!“ Den næste dag blev de begge fjernet fra deres familier og sendt ud for at arbejde i fjerntliggende byer, en straf som albanerne kaldte internim (internering). Luçi blev sendt op i bjergene i Gramsh.

I august 1964 var møderne i det store og hele ophørt. De få oplysninger der slap ud, viste at brødrene blev nøje overvåget af Sigurimi. Under et frimærke stod der: „Bed til Herren for os. Litteratur beslaglagt fra hus til hus. Vi må ikke studere. Tre i internim.“ Først troede man at broder Pope og broder Xheka havde fået deres frihed, eftersom de var de eneste der kendte til at skrive under frimærker. Det viste sig dog senere at det var Luçis hustru, Frosina, der havde skrevet beskeden.

[Ramme/​illustrationer på side 151, 152]

„Jehova svigtede os aldrig!“

FROSINA XHEKA

FØDT 1926

DØBT 1946

PROFIL Hun lærte sandheden at kende som teenager. Skønt hendes forældre modarbejdede hende og myndighederne isolerede hende, følte hun sig altid nær Jehova og hans organisation. Hun døde trofast i 2007.

◼ FROSINA lærte sandheden at kende gennem sine brødre i 1940’erne. Hendes forældre, der ikke var Jehovas Vidner, smed hende ud hjemmefra fordi hun nægtede at indgå et arrangeret ægteskab. En broder, Gole Flloko, lod hende blive en del af sin familie og behandlede hende som en datter.

„Engang var jeg blevet arresteret fordi jeg nægtede at stemme,“ har Frosina fortalt. „Jeg var på et tidspunkt alene i et lokale da omkring 30 betjente omringede mig. En af dem råbte: ’Er du klar over hvad vi kan gøre ved dig?’ Jeg følte at Jehova var med mig, og sagde: ’I kan ikke gøre andet end det den suveræne Herre Jehova vil tillade jer at gøre!’ De troede at jeg var skør, så de sagde: ’Få hende ud herfra!’ Men jeg havde jo ret. Jehova var med mig!“

I 1957 giftede Frosina sig med Luçi Xheka, og de fik med tiden tre børn. I begyndelsen af 1960’erne blev Luçi medlem af det nyoprettede landsudvalg, der skulle føre tilsyn med arbejdet i Albanien. Kort efter blev han idømt fem års internim (internering) i Gramsh, langt fra Frosina og børnene. Dér fortsatte Luçi med at forkynde og tale om Jehovas organisation. Folk i Gramsh husker ham den dag i dag.

Fordi Luçi var i internim, satte kommunistpartiet Frosina på den sorte liste så hun ikke havde lov til at købe mad. Frosina fortæller: „Det gjorde ikke noget. De få brødre der var, delte det de havde, med hinanden. Vi klarede os igennem, for Jehova svigtede os aldrig!“

Efter Luçis død blev Frosinas møder med brødrene sjældnere. Men hun fortsatte med at forkynde. Hun mindes: „John Marks besøgte os i 1960’erne. Da jeg omsider traf hans kone, Helen, i 1986, føltes det som om vi havde kendt hinanden i årevis! Luçi og jeg havde i al hemmelighed sendt budskaber til John og Helen Marks, og de havde videregivet dem til brødrene i Brooklyn.“

Da forbuddet blev ophævet i 1992, var Frosina et af de ni døbte Jehovas Vidner der endnu var tilbage i Albanien. Hun overværede trofast møderne og var ude i tjenesten samme dag som hun døde i 2007. Kort før sin død sagde hun: „Jeg elsker Jehova af hele mit hjerte! At gå på kompromis er aldrig noget jeg har overvejet. Jeg vidste at jeg havde en stor familie rundt om i verden, men jeg er overvældet over at se hvor stor vores teokratiske familie i Albanien nu er blevet. Jehova har altid været hos os og holder os stadig i sin kærlige favn!“

[Illustration]

Frosina Xheka i 2007