Hvordan alkohol virker

Når man drikker en alkoholholdig drik, går alkoholen temmelig hurtigt over i blodkredsløbet. Til forskel fra andre nydelsesmidler behøver den ikke at blive fordøjet.a Omtrent 20 procent passerer øjeblikkelig gennem mavevæggen over i blodet; resten opsuges når det passerer ind i tyndtarmen.

Graden af alkoholens virkninger afhænger af hvor stor koncentrationen i blodet bliver. Hvor stærkt koncentrationen stiger afhænger af flere faktorer:

(1) Mængden af alkohol der indtages: Hvor meget alkohol indtager man når man drikker et almindeligt glas eller en genstand? Indeholder et glas øl mindre alkohol end et glas whisky? Det forbavser måske, men en almindelig øl, et glas bordvin, hedvin eller et glas whisky på 40 procent indeholder omtrent den samme mængde alkohol.b

Derfor hedder det i rapporten Physiological Effects of Alcohol, udgivet af De forenede Staters institut for alkoholmisbrug og alkoholisme: „Med hensyn til de virkninger som alkoholindtagelse har på den enkeltes sind og legeme, har det ikke den store betydning om han eller hun vælger at drikke vin, øl eller stærk spiritus — det der har betydning er den faktiske mængde alkohol der indtages.“

(2) Opsugningshastigheden: Hastigheden hvormed alkoholen opsuges i blodet, afhænger af mange faktorer. En af disse faktorer er mavens indhold af mad, da maden i nogen grad fortynder alkoholen og nedsætter den hastighed hvormed den opsuges. Indholdet af alkohol i blodet vil derfor blive mindre hvis man drikker et glas bordvin til en middag end hvis man drikker den samme mængde alkohol på tom mave. Det har også betydning hvor lang tid der går mellem hvert glas. To glas inden for få minutter virker mere berusende end to glas der drikkes i løbet af et par timer.

Legemsvægten er en anden faktor. Jo mere en person vejer, des mere væske er der i legemet til at fortynde alkoholen. En rapport med titlen Development of a Traffic Safety and Alcohol Program for Senior Adultsc forklarer for eksempel: „En person der vejer 73 kilo har omtrent 50 kilo vand i sit legeme hvori alkoholen kan fortyndes. Efter at have drukket tre genstande i løbet af en time vil vedkommende have 0,7 promille alkohol i blodet. Hvis en person med en vægt på 45 kilo drak den samme mængde på samme tid, ville vedkommende have omtrent 1,1 promille alkohol i blodet, og ville derfor kunne sigtes som spritbilist.“

Alkoholkoncentrationen i det man drikker kan også påvirke opsugningshastigheden. Det betyder at jo større drikkens alkoholindhold er, jo hurtigere vil alkoholen blive opsuget.

Opsugningen af alkohol i blodet kan altså blive noget større eller mindre — afhængigt af de ovennævnte faktorer. Der er imidlertid endnu en faktor der er afgørende for hvor meget alkohol der koncentreres i blodet.

(3) Forbrændingshastigheden: Når der først er alkohol i blodet går legemet i gang med at fjerne det. En lille procentdel (mellem 2 og 10 procent) frigives uændret igennem åndedræt, sved og urin. Den resterende del forbrændes hovedsagelig i leveren, hvor alkoholens kemiske struktur ændres, samtidig med at der frigives varme og energi.

Hvor hurtigt forbrænder leveren alkohol? Forbrændingens hastighed kan variere en smule fra person til person, afhængigt af vægt og helbred. Men „som en tommelfingerregel kan en person på 70 kilo forbrænde alkoholmængden i én genstand på én time“, hedder det i rapporten af Malfetti og Winter. Andre mener at der skal længere tid til.

Hvordan kan det være at alkoholkoncentrationen i blodet stiger hvis leveren hurtigt går i aktion for at fjerne alkoholen? Det er ganske enkelt: Når opsugningen sker hurtigere end forbrændingen, vil alkoholmængden i blodet stige. Rapporten Physiological Effects of Alcohol illustrerer det på denne måde: „Det er næsten som at øse vand ud af en båd der er læk. Hvis alkoholen ’lækker’ ind i blodet hurtigere end legemet kan ’øse det ud’, stiger mængden eller koncentrationen.“ Og når mængden af alkohol i blodet stiger, bliver personen mere og mere beruset.

Mens alkoholen temmelig hurtigt går i blodet, tager det tid inden den er væk igen. Legemet forbrænder alkohol med en bestemt hastighed, og indtil den er forbrændt, må man holde sig fra trafikken. Hvorfor? Fordi alkohol påvirker en på flere områder der er afgørende for om man er i stand til at køre betryggende.

[Fodnoter]

Alkohol og synsevne

Man regner med at en bilist modtager 85 til 90 procent af informationerne om den trafikale situation gennem synet. Vort syn kontrolleres af et meget fintfølende system af muskler der bevæger vore øjne og får dem til at fokusere på noget. Alkohol nedsætter disse musklers funktion og svækker således synet på flere måder.

Alkohol begrænser først og fremmest øjnenes evne til at kontrollere den lysmængde der når ind til nethinden. Dette er især kritisk i mørke. Hvorfor? Fordi det tager længere tid for øjet at tilpasse sig mørket igen efter at man er blevet blændet af en modkørende bils forlygter. Publikationen Alcohol, Vision & Driving, der udgives af Den amerikanske Automobilsammenslutning, forklarer: „Normalt tager det ét sekund for pupillen at trække sig sammen og reagere på lyset fra en modkørende bils forlygter. Efter denne påvirkning tager det syv sekunder for pupillen igen at tilpasse sig de mørke omgivelser. Denne tilpasning foregår endnu langsommere under påvirkning af alkohol.“

Tænk på hvor stor fare dette rummer: Det er sent om aftenen. Du er på vej hjem og kører på en smal, snoet vej. Fra begge retninger blænder skæret fra forlygterne de modkørende. Hvor sikker ville du føle dig hvis du vidste at en modkørende bilist havde drukket?

Alkohol begrænser også det perifere syn — evnen til, mens man ser lige ud, at bemærke hvad der sker ude til siderne. Dette er især farligt hvis man kører med høj hastighed under påvirkning af alkohol. I publikationen Alcohol, Vision & Driving står der: „De færreste bilister er opmærksomme på at synsfeltet til siden reduceres med 25 procent ved en hastighed på omtrent 50 kilometer i timen. Ved en hastighed på omkring 70 kilometer i timen reduceres synsfeltet til siderne med 50 procent. Og ved hastigheder på mere end 100 kilometer i timen kører bilisten faktisk gennem en ’synstunnel’.“

Forestil dig de mulige konsekvenser når den spirituspåvirkede bilist med stor hastighed kører gennem vejkryds, eller forbi parkerede biler hvor et lille barn pludselig kan fare ud på vejen.

Dertil kommer at alkohol kan forårsage dobbeltsyn, sådan at den spirituspåvirkede bilist ser to biler nærme sig ham i stedet for én. Alkohol kan yderligere påvirke ens evne til at bedømme afstande. Det fremgår klart af dette at alkohol og trafik er ligesom olie og vand — det er simpelt hen uforeneligt. Bibelen har fuldstændig ret når den siger: „Hvem har slørede øjne? De der sidder længe over vinen.“ — Ordsprogene 23:29, 30.

Men det at man klart kan opfatte den trafikale situation omkring sig er kun en del af det der er nødvendigt for at kunne køre sikkert.

Alkohol og dømmekraft

Når man befinder sig i trafikken må man bruge sin dømmekraft og beslutte sig til hvad man vil gøre. Antag for eksempel at du kører på en vej med to kørebaner, og at bilen foran dig kører meget langsomt. Du må afgøre om du vil overhale og hvornår det vil være sikkert at gøre det.

I en sådan situation kan alkoholen være dødbringende. Hvordan? Jo, det sker ofte at den der har indtaget alkohol får større selvtillid efterhånden som promillen i blodet vokser. I publikationen Alcohol and Alcohol Safety hedder det: „En person der befinder sig på dette stadium [0,4-0,6 promille alkohol i blodet] vil sandsynligvis føle sig mere årvågen og endog bedre egnet end normalt, skønt der er sket en begrænsning i hans reflekser, hans dømmekraft og hans evne til at reagere på faresituationer. Mens der sker en forringelse af hans evner, er hans selvtillid altså stigende.“ — Jævnfør Ordsprogene 20:1; 23:29-35.

Som følge heraf er den spirituspåvirkede bilist mere tilbøjelig til at tage chancer hvad angår overhaling eller hastighed. Og hvis vedkommende tilmed er en dårlig eller uerfaren bilist, kan selv den mindste fejlbedømmelse blive katastrofal!

Alkohol og reaktionsevne

Det er slemt nok at den spirituspåvirkede bilist har vanskeligt ved at se og at han tager flere chancer. Men problemet forværres yderligere af at alkohol også forringer hans reaktionsevne. Resultatet kan være at det tager en brøkdel af et sekund længere for ham at bevæge sin fod fra speederen til bremsepedalen.

For at illustrere hvor alvorligt det kan være fortæller rapporten fra Malfetti og Winter at hvis man drikker blot to almindelige glas øl på 33,3 centiliter i løbet af en time, vil ens reaktionsevne blive to femtedele af et sekund langsommere. Det lyder måske ikke af meget, men som rapporten påpeger: På to femtedele af et sekund tilbagelægger en bil der kører med en hastighed af 90 kilometer i timen yderligere 10,4 meter! Denne vejlængde kan udgøre hele forskellen mellem en faretruende situation og en dødsulykke!

Når man overvejer hvordan alkohol påvirker synet, dømmekraften og reflekserne, er det let at indse hvorfor alkohol og bilkørsel er en dødsens farlig ’cocktail’.

[Ramme på side 8]

Promiller og adfærd

Hvis man drikker og optager alkohol hurtigere end legemet kan forbrænde den, vil alkoholkoncentrationen i blodet stige. Forskere måler som bekendt blodets indhold af alkohol i promiller. For eksempel betyder en promille på 0,2 at der er 0,2 promille alkohol i blodet. Efterhånden som promillen stiger bliver man mere og mere beruset, hvilket den følgende oversigt skildrer.a

0,2 promille: „Aktiviteten i de nerver der kontrollerer centrene for hæmninger og dømmekraft begynder at svækkes ved en promille på 0,2 — som en person med gennemsnitsvægt [70 kilo] opnår ved at indtage 15 milliliter alkohol. Dette svarer almindeligvis til alkoholindholdet i ét glas øl, vin eller spiritus.“ — Alcohol and Alcohol Safety, en håndbog udarbejdet for De forenede Staters råd for Færdselssikkerhed og De forenede Staters institut for Alkoholmisbrug og Alkoholisme.

0,5 promille: „Allerede ved 0,5 promille er vi dårligere trafikanter. Mange har prøvet at køre i denne tilstand og er sluppet godt fra det, fordi de ikke kom ud for vanskelige eller uforudsete situationer.“ — Tager du bilen når du skal ud? Rådet for Større Færdselssikkerhed.

„Ændringer i sindsstemning og opførsel forekommer ved en promille på 0,5. Dømmekraften, tankevirksomheden og selvbeherskelsen er sædvanligvis påvirket i denne tilstand.“ — Development of a Traffic Safety and Alcohol Program for Senior Adults, af James L. Malfetti og Darlene J. Winter.

1 promille: „Et alkoholindhold i blodet på 1 promille (efter indtagelse af omtrent fem gennemsnitsglas i løbet af en time) vil forårsage usikkerhed i de viljebestemte bevægelser — gang, håndbevægelser og tale. Sløret syn og dobbeltsyn kan forekomme i denne tilstand. Det samme kan tunnelsyn: på en vej vil en bilist eller fodgænger kun se hvad der befinder sig umiddelbart foran ham, han ser ikke de farer der kan befinde sig til siden.“ — Senior Adults, Traffic Safety and Alcohol Program Leader’s Guide, af dr. phil. Darlene J. Winter.

„Bilister med mere end 1 promille alkohol i blodet er sandsynligvis fra 3 til 15 gange mere udsatte for dødsulykker end bilister der er ædru.“ — Fifth Special Report to the U.S. Congress on Alcohol and Health.

I Danmark bliver man dømt for promillekørsel „hvis promillen er over 0,8 indtil 1,2 — selv om der intet har været at udsætte på kørslen. Hvis promillen er over 1,2, bliver man dømt for spirituskørsel. Men selv om promillen er meget lavere — også under 0,8 — kan man blive dømt for spirituskørsel, hvis man rent faktisk ikke har været i stand til at køre betryggende.“ — Tager du bilen når du skal ud? Rådet for Større Færdselssikkerhed.

Man behøver ikke at være sanseløst beruset før ens evne til at køre forringes. Så hvorfor overhovedet drikke alkohol når man skal køre? Den sikreste regel at følge er: Hvis du skal køre, så drik ikke; hvis du drikker, så kør ikke.