Da han var 13, fik han som lærer den græske filosof Aristoteles, der gav ham interesse for filosofi, lægekunst og naturvidenskab. Hvor meget Aristoteles’ filosofiske lære bidrog til at forme Alexanders tankegang, kan diskuteres. „Man kan dog roligt sige, at der ikke var særlig meget de to kan have været enige om,“ siger filosoffen Bertrand Russell. „Aristoteles’ politiske synspunkter var baseret på den græske bystat, der var lige ved at være på vej ud af sagaen.“ Forestillingen om en lille bystat kan næppe have appelleret til en ærgerrig prins der ville opbygge et stort imperium med et centralt styre. Alexander må også have været skeptisk over for den aristoteliske lære at ikkegrækere skulle behandles som slaver, for han så i ånden et imperium hvor der eksisterede et frugtbart partnerskab mellem sejrherrer og besejrede.

Der kan dog næppe være megen tvivl om at Aristoteles gav Alexander interesse for at læse og at tilegne sig viden. Alexander var hele sit liv en ivrig læser, med særlig forkærlighed for Homers digte. Det fortælles at han kunne hele Iliaden — 15.693 verslinjer — udenad.

Aristoteles’ undervisning af Alexander sluttede brat i 340 f.v.t. da den sekstenårige prins måtte rejse tilbage til Pella for at regere i sin fars fravær.

Aristoteles og hans elev Alexander