I DAG foreligger Bibelen på de sprog der hører til den slaviske sprogæt, som tales af 435 millioner.a Hele 360 millioner slavisktalende skriver og læser det kyrilliske alfabet. Men for 1200 år siden havde deres forfædre intet alfabet, endsige et skriftsprog, at udtrykke sig på. Denne mangel blev afhjulpet af to kødelige brødre, Kyrillos og Methodios.

Et alfabet og en bibeloversættelse bliver til

Som forberedelse til missionen udarbejdede Kyrillos i månederne før afrejsen et slavisk skriftsprog. Efter sigende havde han et godt øre for sproglyde. Dernæst forsøgte han ved hjælp af græske og hebraiske bogstaver at fremstille et skrifttegn for hver af de slaviske sproglyde.b Nogle forskere mener at han i forvejen havde tilbragt flere år med at skabe grundlaget for et sådant alfabet. Det er desuden stadig uvist hvordan Kyrillos’ oprindelige alfabet så ud. — Se rammen „Kyrillisk eller glagolitisk?“

[Ramme på side 29]

Kyrillisk eller glagolitisk?

Бб Гг Дд Єє Жж

Blandt sprogforskerne er det omstridt hvilket alfabet Kyrillos udtænkte. Det alfabet der kaldes det kyrilliske, bygger i væsentlig grad på det græske suppleret med godt en halv snes nykonstruerede skrifttegn som gengivelse af slaviske sproglyde der ikke fandtes noget græsk tegn for. Nogle af de tidligste håndskrifter på slavisk er imidlertid affattet med det helt anderledes glagolitiske alfabet, som mange lærde mener at Kyrillos stod fadder til. Tilsyneladende er nogle af de glagolitiske skrifttegn lånt fra hebraisk og græsk skråskrift, mens andre måske er tillempede middelalderlige diakritiske tegn (for eksempel accenter). De fleste er imidlertid nyskabte og komplicerede bogstaver. Glagolitisk giver indtryk af at være et selvstændigt alfabet og ikke blot en videreudvikling. Men det er det kyrilliske der er blevet bearbejdet til vore dages russiske, ukrainske, serbiske, bulgarske og makedoniske skriftsystemer foruden 22 andre, hvoraf nogle ikke tilhører den slaviske sprogæt.