-
SamoaJehovas Vidners Årbog 2009
-
-
FORKYNDELSE PÅ SAMOANSK FACON
„Det var dejligt at forkynde de første år,“ mindes Caroline Pedro, en pioner fra Canada der i 1960 giftede sig med Wallace Pedro. „I næsten hvert eneste hjem var der en der gerne ville tale om Bibelen. Det var let at oprette bibelstudier, og ofte var hele familien med.
Især forkyndelsen i de afsidesliggende landsbyer var uforglemmelig. Som regel fulgte små børn med os fra hus til hus og lyttede opmærksomt til vores fremholdelse af budskabet. Så løb de i forvejen for at fortælle den næste beboer at vi var på vej. De fortalte endda ham eller hende hvad vi talte om, og hvilke skriftsteder vi brugte! For at komme landsbyens børn i forkøbet var vi derfor nødt til at forberede flere forskellige måder at fremholde budskabet på.“
-
-
SamoaJehovas Vidners Årbog 2009
-
-
„Gennem de indledende præsentationer lærte vi beboerne og deres familie godt at kende, og de lærte os at kende,“ fortæller Caroline Pedro. „Det hjalp os til bedre at kunne dække deres åndelige behov.“
-
-
SamoaJehovas Vidners Årbog 2009
-
-
Folk var godt inde i Bibelen, så forkynderne fik tit lange drøftelser om bibelske lærepunkter. „Disse drøftelser gav mig en mere klar forståelse af forskellige bibelske emner,“ siger Caroline Pedro.
-