FREMGANG I AMERIKANSK SAMOA

Før Ron og Dolly Sellars’ besøgsvisa til Samoa udløb i 1954, besluttede Ron at ansøge om opholdstilladelse i Amerikansk Samoa i stedet for at tage tilbage til Australien. Ron skriver: „Da jeg henvendte mig til Amerikansk Samoas justitsminister og han fik at vide at den samoanske regering havde afvist vores visumansøgninger af religiøse årsager, sagde han: ’Hr. Sellars! I Amerikansk Samoa har vi trosfrihed, og jeg skal sørge for at De får et visum.’“

Ron og Dolly ankom til Pago Pago i Amerikansk Samoa den 5. januar 1954. Som en betingelse for indrejsetilladelsen bad justitsministeren Ron om at stille regelmæssigt på hans kontor så han kunne lære Jehovas Vidner bedre at kende. Resultatet blev mange gode, åndelige drøftelser.

Senere samme måned modtog Ron og Dolly en invitation til en middag i justitsministerens hjem. Eftersom den lokale katolske præst og en præst fra Londons missionsselskab også var inviteret, fik vi en livlig drøftelse af bibelske emner. „Sidst på aftenen takkede justitsministeren os alle for at vi var kommet,“ husker Ron, „og han sagde: ’Ja, efter min mening har hr. og fru Sellars vundet aftenens diskussion.’ Kort tid efter fik vi permanent opholdstilladelse. Da justitsministeren senere fortalte os at regeringen gerne modtog flere visumansøgninger fra Jehovas Vidners missionærer, sendte jeg straks oplysningen videre til det australske afdelingskontor.“

Den første i Amerikansk Samoa der viede sit liv til Jehova, var 19-årige Ualesi (Wallace) Pedro, der var født på Tokelau. Lydia Pedro, en slægtning der var specialpioner i Fiji, havde under et besøg i 1952 foræret Wallaces storebror „Gud Maa Være Sanddru“. Den unge Wallace fandt bogen i sin brors hjem og studerede den nøje.

Efter at Ron og Dolly i 1954 havde fundet familien Pedro, studerede de med Wallaces storebror og -søster. Wallace troede på Jehova Gud, men hans skepsis over for religion fik ham til at tøve med at deltage i studiet. Efterhånden blev han dog overbevist om at Jehovas Vidner havde sandheden, og begyndte at overvære møderne regelmæssigt i Fagatogo. Han gjorde hurtigt åndelige fremskridt, og den 30. april 1955 blev han døbt i Pago Pago havn.

I januar 1955, blot et år efter at Ron og Dolly var kommet, blev møderne i det beskedne pionerhjem i Fagatogo overværet af syv personer. Der var ikke mange møbler, så alle sad på gulvet. Inden længe begyndte tre af de nye at gå med Ron og Dolly ud i forkyndelsen. Det var de små begyndelsers dag, men der lå spændende begivenheder umiddelbart forude.

[Ramme/​illustration på side 87]

„Jeg har nydt hver eneste dag“

RONALD SELLARS

FØDT 1922

DØBT 1940

PROFIL Ronald (Ron) og hans kone, Olive (Dolly), kom til Samoa som specialpionerer i 1953. Han udgik fra missionærskolen Gilead i 1961. Ron virker nu som specialpioner i Amerikansk Samoa.

DOLLY og jeg flyttede til Amerikansk Samoa da Samoas myndigheder ikke ville forlænge vores visa. Skibet mellem øerne satte os af på den øde kaj i Pago Pago klokken tre om morgenen. Vi var de eneste forkyndere i landet og havde 12 dollars på lommen. Senere samme morgen fik vi husly hos faderen til en mand der engang havde studeret Bibelen med Jehovas Vidner. Vi sov bag et gardin i et hjørne af hans bolig. Der var kun ét værelse. Skønt vi gerne ville finde et sted at bo for os selv, begyndte vi at forkynde for naboerne.

Flere uger senere lejede vi en stor lejlighed der lå oven på en købmandsbutik i landsbyen Fagatogo. Den havde en fantastisk udsigt over den maleriske havn i Pago Pago, men den var fuldstændig umøbleret. Broder Knorr havde sagt til os: „Når I rejser ud til Stillehavsøerne, får I måske ikke ret mange bekvemmeligheder. Måske må I endda folde papkasser til litteratur sammen, lægge dem på gulvet og sove på dem.“ Og det gjorde vi så! En måned senere havde vi penge nok til at snedkerere en ordentlig seng, et bord og nogle stole. Alligevel var vi glade for at have vores eget hjem.

Min elskede kone døde desværre i 1985, men jeg går stadig ud i tjenesten de fleste dage. Når jeg ser tilbage på over 50 år i pioner- og missionærtjenesten, kan jeg oprigtigt sige at jeg har nydt hver eneste dag!

Senere blev jeg gift med en nidkær pioner fra Canada, Caroline Hinsche, der havde tjent i Fiji, og vi begyndte som specialpionerer i Amerikansk Samoa.