Kredstilsynsmanden Leonard (Len) Helberg, der beøgte Pago Pago samme år, beskriver sceneriet sådan:

„En stor lejlighed der lå oven over en gammeldags købmandsbutik, fungerede som missionærhjem. Langs den ene side løb en lille flod; på dens modsatte bred lå en bar hvor sømændene holdt til om aftenen. Når sømændene kom i slagsmål, men fortsatte deres håndgemæng på gaden udenfor, dukkede den lokale politichef op, en lille, men meget stærk mand. Med cigaren klemt godt fast mellem tænderne pløjede han sig ind i menneskemylderet og langede ud til højre og venstre for at få folk til at falde til ro. Fra en kirke lige bag missionærhjemmets baghave lød der svovlprædikener for fuld udblæsning. Fra verandaen foran huset kunne vi se folk strømme til banken når det var lønningsdag en gang om måneden. Kirkernes missionærer var kommet fra hele øen og fór nu rundt som gale for at få kirkemedlemmerne i menneskemængden til at betale tiende før de brugte deres penge på noget andet.“

Disse livlige omgivelser viste sig at give grobund for stor interesse for åndelige spørgsmål. Len beretter: „Én missionær ledte hver dag klokken 6 om morgenen et bibelstudium i barbersalonen på torvet før ejeren åbnede butikken. Derefter studerede han med den lokale bager og vendte så hjem med brød til morgenmaden. Senere på dagen studerede den samme bror på torvet med en gruppe fanger fra det lokale fængsel.“

Under et fire uger langt besøg i Amerikansk Samoa i 1955 viste Len filmen 15 gange for i alt 3227 tilskuere, gennemsnitlig 215 pr. gang.

„Før hver forestilling averterede vi filmen ved at køre gennem landsbyerne og kaste foldere ud til alle vi kom forbi,“ fortæller Len. „Samtidig råbte vi: ’Gratis film i aften!’ og navnet på landsbyen hvor den blev vist.“