a Faktisk viste de religiøse ledere at de intet havde tilovers for de fattige, ved foragteligt at kalde dem „‛am ha’aʹræts“, „landets folk“. Ifølge en bibelforsker mente farisæerne at man hverken kunne betro dem værdigenstande eller sætte sin lid til deres vidneudsagn, have dem som gæster eller besøge dem, ja, end ikke købe noget af dem. De religiøse ledere sagde at hvis man lod sin datter gifte sig med en af dem, ville det være det samme som at overgive hende bundet og hjælpeløs til et dyr.