Ved tiden for israelitternes udgang af Ægypten var amoritterne imidlertid også trængt ind i moabitternes og ammonitternes område øst for Jordan og havde bemægtiget sig hele området fra Arnons Regnflodsdal i syd (som derefter var Moabs grænse) op til Jabboks Regnflodsdal i nord (grænsen til Ammon). (4Mo 21:13, 24, 26; Jos 12:2; Dom 11:22) Dette var nu amoritterkongen Sihons område, der af den jødiske historiker Josefus beskrives som „et område der ligger mellem tre floder [Jordan, Arnon og Jabbok], hvad der får det til at minde om en ø“. (Jewish Antiquities, IV, 95 [v, 2])

Undertvunget af Israel. Da israelitterne nærmede sig det forjættede land og Jehova havde befalet dem ikke at betræde moabitternes og ammonitternes område (5Mo 2:9, 37), sendte de bud til kong Sihon i hans hovedstad, Hesjbon, og bad om lov til at drage igennem hans land idet de gav ham denne garanti: „Vi bøjer ikke af til mark eller vingård. Vi drikker ikke vand af nogen brønd. Vi går ad kongevejen indtil vi er igennem dit område.“ Som svar rykkede Sihon imidlertid ud mod Israel med sine samlede styrker; men ved Jahaz, ikke langt fra Hesjbon, led han et knusende nederlag, og israelitterne tog hele hans område i besiddelse. (4Mo 21:21-32; 5Mo 2:24-36; se SIHON.)