Det var under dette grufulde forsøg på folkedrab at Amram og Jokebed, et hebraisk ægtepar, blev forældre til et kønt drengebarn. Det er let at forestille sig hvordan deres glæde må være blevet vendt til rædsel ved tanken om Faraos dekret. Som Amram og Jokebed stod dér og så på deres lille dreng, traf de en fast beslutning om ikke at svigte ham, uanset konsekvenserne. — 2 Mosebog 2:1, 2; 6:20.

De handlede i tro

Amram og Jokebed holdt deres nyfødte barn skjult i tre måneder. (2 Mosebog 2:2) Da hebræerne og ægypterne boede nær hinanden, var det imidlertid en risikabel affære. Alle der forsøgte at omgå Faraos dekret, ville formentlig, samtidig med at deres barn alligevel ville miste livet, selv blive straffet med døden. Hvad kunne disse hengivne forældre gøre for at bevare både deres barn og sig selv i live?

Amram og Jokebed udnyttede fuldt ud den mulighed de i en kort periode fik for at undervise deres søn i den sande tilbedelses principper og normer. Nutidens forældre bør gøre det samme. Det er i virkeligheden bydende nødvendigt at de gør det. Satan Djævelen „går omkring som en brølende løve og søger nogen at opsluge“. (1 Peter 5:8) Det ville glæde ham at opsluge nogle af de drenge og piger som ellers kunne blive værdifulde tjenere for Jehova. At de er unge og letpåvirkelige giver ikke anledning til nogen sympati fra Satans side! Af den grund lærer kloge forældre deres små børn at frygte den sande Gud, Jehova. — Ordsprogene 22:6; 2 Timoteus 3:14, 15.

De bestræbelser Amram og Jokebed gjorde sig for at skjule deres dreng de første tre måneder af hans liv, beskrives i Hebræerbrevet 11:23 som en troshandling. Ved at nægte at svigte deres barn viste begge disse gudfrygtige forældre tillid til Jehovas kraft til at frelse, og det blev de velsignet for. Lad os på samme måde nøje overholde Jehovas love og principper i tillid til at uanset hvad han tillader at vi udsættes for, vil det i sidste ende være til vort eget bedste og føre til evig lykke for os. — Romerne 8:28.