Tænk så på Ananias og Safira. De løj og søgte at bedrage apostlene, idet de hyklerisk foregav at være mere gavmilde end de var. Var det alvorligt? Ja. Var det lige så alvorligt som mord og ægteskabsbrud? Næppe. Men Ananias og Safira måtte betale med livet. — Apostelgerninger 5:1-11.

Hvorfor denne forskel i bedømmelsen af deres overtrædelser? David begik en alvorlig synd på grund af svaghed. Da han blev konfronteret med sin synd ændrede han sind, og Jehova tilgav ham, men han blev alvorligt tugtet ved at der kom problemer i hans hus. Ananias og Safiras synd bestod i at de med overlæg søgte at bedrage den kristne menighed, den hellige ånd og Gud. Deres synd var et vidnesbyrd om en ond hjertetilstand. Derfor fik de også en hårdere dom.

I begge tilfælde var det Jehova der dømte, og hans domme er rette, for han kan ransage hjerter. (Ordsprogene 17:3)

Den onde lader ligesom Ananias og Safira sin mund tale gode ord, men har slethed i hjertet. Han kan være en hykler — ligesom farisæerne på Jesu tid, der ’udvendig så retfærdige ud for mennesker, men indvendig var fulde af hykleri og lovløshed’. (Mattæus 23:28; Lukas 11:39) Jehova hader hykleri. (Ordsprogene 6:16-19) Hvis en overtræder hyklerisk forsøger at benægte sin alvorlige synd, endda når han taler med et dømmende udvalg, eller hvis han nøjes med modstræbende at indrømme det som allerede er kendt af andre og nægter at bekende sin synd fuldt ud, kunne det meget vel være et tegn på at han har et ondt hjerte.

[Illustration på side 29]

Ananias og Safira forsøgte at bedrage den hellige ånd og viste derved at de havde en ond hjertetilstand