For cirka 60 år siden var en mand ved navn Simão Toco tilsluttet en baptistkirke i det nordlige Angola. Da han flyttede fra M’banza Congo i Angola til Léopoldville i Belgisk Congo (nu Kinshasa i Den Demokratiske Republik Congo), besøgte han på vejen en ven. Der så han et eksemplar af Luz e Verdade (nu Despertai! [Vågn op!]). Bladet indeholdt en portugisisk oversættelse af brochuren Riget, Verdens Haab. Simão Toco ville meget gerne have bladet, og da det ikke interesserede hans ven særlig meget, fik han lov at få det. Sådan gik det til at også han kom i besiddelse af et af Jehovas Vidners blade.

Da Simão Toco kom til Léopoldville i 1943, oprettede han et kor, der med tiden fik flere hundrede medlemmer. Han ville gerne oplære og opbygge sine landsmænd, og derfor oversatte han Riget, Verdens Haab til kikongo. Med tiden komponerede han salmer ud fra det han havde lært om Riget og andre bibelske sandheder. Han drøftede også regelmæssigt disse ting med nogle af korets medlemmer. En anden angolaner der arbejdede i Léopoldville, João Mancoca, sluttede sig i 1946 til Simão Tocos bibelstudiegruppe. Man holdt møder lørdag og søndag aften, og João Mancoca var altid blandt de cirka 50 der mødte op.

I 1949 følte gruppen sig tilskyndet til at fortælle andre om det de havde lært, så mange af dem begyndte at forkynde i Léopoldville, i Belgisk Congo. Det vakte baptistpræsternes og de belgiske myndigheders vrede. Mange fra Simão Tocos gruppe blev kort efter arresteret og fængslet i flere måneder, deriblandt João Mancoca. De der nægtede at forlade den bevægelse som Simão Toco havde påbegyndt, og de der ikke ville holde op med at læse publikationer der havde forbindelse med Vagttårnsselskabet, blev sendt tilbage til deres hjemland, Angola. Efterhånden bestod gruppen af cirka 1000 personer.

De portugisiske myndigheder i Angola vidste ikke hvad de skulle stille op med dem. Det endte med at de blev spredt til forskellige egne af landet.

Simão Toco og andre blev sendt op nordpå for at arbejde i en kaffeplantage, men da havde han desværre allerede ændret syn på visse ting. Dengang Simão Toco og hans gruppe stadig var i Léopoldville i Belgisk Congo, havde nogle tilhængere af Simão Kimbangu, som praktiserede spiritisme, overværet deres møder. Under et af møderne havde de engang en oplevelse der af nogle blev opfattet som åndens udgydelse, uden at de dog ’prøvede om ånden var fra Gud’. (1 Joh. 4:1) João Mancoca kunne ikke lide at man tilsidesatte studiet af Bibelen og i stedet stolede på ’ånden’.

Da de blev sendt tilbage til Angola, kom João Mancoca til Luanda. Han opfordrede, sammen med Sala Filemon og Carlos Agostinho Cadi de andre i deres gruppe til at adlyde Bibelen og tage afstand fra skikke der ikke harmonerede med den. Senere, da Simão Toco blev flyttet ned sydpå, kom han gennem Luanda. Det var tydeligt at han nu var blevet endnu mere påvirket af Simão Kimbangus tilhængere.