En anden angolaner der arbejdede i Léopoldville, João Mancoca, sluttede sig i 1946 til Simão Tocos bibelstudiegruppe. Man holdt møder lørdag og søndag aften, og João Mancoca var altid blandt de cirka 50 der mødte op.

I 1949 følte gruppen sig tilskyndet til at fortælle andre om det de havde lært, så mange af dem begyndte at forkynde i Léopoldville, i Belgisk Congo. Det vakte baptistpræsternes og de belgiske myndigheders vrede. Mange fra Simão Tocos gruppe blev kort efter arresteret og fængslet i flere måneder, deriblandt João Mancoca. De der nægtede at forlade den bevægelse som Simão Toco havde påbegyndt, og de der ikke ville holde op med at læse publikationer der havde forbindelse med Vagttårnsselskabet, blev sendt tilbage til deres hjemland, Angola. Efterhånden bestod gruppen af cirka 1000 personer.

De portugisiske myndigheder i Angola vidste ikke hvad de skulle stille op med dem. Det endte med at de blev spredt til forskellige egne af landet.

Da de blev sendt tilbage til Angola, kom João Mancoca til Luanda. Han opfordrede, sammen med Sala Filemon og Carlos Agostinho Cadi de andre i deres gruppe til at adlyde Bibelen og tage afstand fra skikke der ikke harmonerede med den. Senere, da Simão Toco blev flyttet ned sydpå, kom han gennem Luanda. Det var tydeligt at han nu var blevet endnu mere påvirket af Simão Kimbangus tilhængere.

I 1952 blev João Mancoca, Carlos Agostinho Cadi og Sala Filemon forrådt af en der var tilsluttet deres gruppe. De blev arresteret og bortvist til Baía dos Tigres, en straffekoloni hvor man skulle arbejde ved fiskeriet.

Det varede adskillige uger før myndighederne gav John Cooke tilladelse til at besøge João Mancoca og den lille gruppe der var i Baía dos Tigres, i det sydlige Angola. Han fik lov til at blive der i fem dage, og det han fortalte ud fra Bibelen, overbeviste yderligere João Mancoca og de andre om at den organisation han repræsenterede, tilbad Gud på den rette måde.

Broder Cookes besøg var til stor opmuntring for den lille trofaste gruppe i Baía dos Tigres. Broder Mancoca husker at besøget overbeviste dem om at „det ikke var dem der var forkert på den“.

Og João Mancoca, der stadig var i forvaring, skrev opmuntrende breve til dem.

Da han i februar 1959 igen prøvede at komme ind i Angola som zonetilsynsmand, tog broder Mancoca, søster Teixeira og en lille gruppe andre ud til flyvepladsen for at møde ham. Politiet tøvede ikke med at skride ind. De tog broder Arnott til side, gennemsøgte hans bagage og satte den lille gruppe i forvaring.

Til sidst kom broder Arnott ind i det samme forvaringsrum som broder Mancoca. Da de så hinanden, begyndte de at le ad den tragikomiske situation. Politiassistenten kunne overhovedet ikke se hvori det sjove bestod. Rasende sagde han til broder Mancoca: „Ved du hvad der vil ske med dig?“ Broder Mancoca, der på det tidspunkt havde tilbragt seks år i fængsel og gentagne gange var blevet pryglet, svarede roligt: „Jeg er ikke bange. Jeg ved godt hvad I kan gøre ved mig. Det eneste I kan gøre er at slå mig ihjel. Kan I gøre andet?“ Han tilføjede klart og beslutsomt: „Det får mig ikke til at opgive min tro.“ Derpå vendte han sig mod broder Arnott med et opmuntrende smil. Broder Arnott fortæller: „Han virkede som om han slet ikke bekymrede sig om sine egne vanskeligheder, men kun tænkte på at situationen ikke skulle gøre mig modløs. Det var meget opbyggende at se denne afrikanske broder tage et så afgjort og modigt standpunkt efter mange års fængsel.“

Broder Arnott blev sendt ud af landet med samme fly som han var ankommet med, men han nåede dog at få dette korte og opbyggende møde med broder Mancoca. Efter syv timers forhør blev broder Mancoca også løsladt.

En uge efter denne episode blev broder Mancoca samt hans venner Carlos Cadi og Sala Filemon endelig døbt.

Broder Mancoca og broder Filemon tog derefter rundt og besøgte alle som havde været til stede, for at forvisse sig om at de var kommet sikkert hjem. Den kærlige omsorg de viste, styrkede deres kristne brødre.

[Illustration på side 74]

John Cooke (i midten) sammen med João Mancoca (til højre) og Sala Filemon (til venstre), som var blandt de første der tog et fast standpunkt for den sande tilbedelse i Angola