En tid med hårde prøver

Silvestre Simãos erfaring viser hvad en ny bibelstudieelev kunne komme ud for dengang. I 1959, mens han endnu gik i skole, gav en skolekammerat ham traktaten „Et brændende helvede — bibelsk sandhed eller hedensk skræmmebillede?“ Han har senere fortalt: „Denne traktat blev et vendepunkt i mit liv. Jeg havde lært at frygte helvede, men da jeg læste traktaten og forstod hvad sandheden er, holdt jeg straks op med at komme i kirken og begyndte at læse Selskabets publikationer.“

I denne spændte atmosfære inviterede Jehovas Vidner ikke uden videre interesserede med til møderne. Der gik to år inden de fandt det sikkert at invitere Silvestre med. Efter sit første møde stillede han spørgsmål om sabbatten. De svar han fik, overbeviste ham om at han havde fundet sandheden. Men hvor meget værdsatte han den? Den følgende uge, efter at have overværet sit andet møde den 25. juni 1961, blev hans værdsættelse af det han havde lært, sat på prøve. En militærpatrulje afbrød mødet. Alle mænd blev gennet udenfor og slået med galvaniserede stålrør. En af brødrene fortæller: „Vi blev slået som dyr der skulle slås ihjel — ja som svin der skulle slås med køller for at dø inden de skulle sælges på markedet.“ Silvestre Simão og de andre der fik denne behandling, har stadig mærker efter slagene. De skulle derefter gå i en lang række ud til et fodboldstadion hvor de blev konfronteret med en stor gruppe bitre europæere der havde mistet deres familie i krigen i det nordlige Angola. Brødrene blev atter brutalt slået af soldaterne og nu også af folk på stadionet, deriblandt nogle af europæerne.

Silvestre og de andre brødre blev derefter stuvet sammen i lastbiler og kørt til fængselet São Paulo, der hørte under det berygtede hemmelige politi. Her blev brødrene igen slået brutalt og derefter én efter én smidt ind i samme celle oven på hinanden. Der kunne de, hårdt sårede og stærkt blødende, ligge og vente på at dø.

Silvestre Simão kunne i alle de måneder han var i dette fængsel, sammen med gruppen systematisk studere Bibelen og således få den nødvendige åndelige styrke. Siden blev medlemmerne af gruppen overflyttet til andre fængsler og arbejdslejre hvor de fik flere prygl og mere hårdt arbejde. Silvestre blev løsladt i november 1965, efter at have tilbragt fire år i forskellige fængsler. Han kom tilbage til Luanda og sluttede sig til gruppen af Jehovas Vidner der holdt møder i Rangel-området. Da han i 1967 blev døbt, havde hans tro allerede vist sig at stå prøve.