Dyrenes befrielsesbevægelse

Ikke desto mindre er stemningen imod dyreforsøg vokset i løbet af 80’erne. I dag har denne holdning udmøntet sig i en global kæde af aktive organisationer der støt vokser i styrke og antal, og som højrøstet kræver at dyreforsøg afskaffes fuldstændigt, både i medicinsk forskning og i laboratoriebrug.

Dyreværnsaktivisterne taler deres sag gennem demonstrationer, lobbyvirksomhed, tidsskrifter, aviser, radio, fjernsyn og militante, voldelige aktioner. En fremtrædende canadisk aktivist oplyser om denne befrielsesbevægelse: „Den breder sig hastigt i Europa, Australien og New Zealand. Den bliver stærkere og stærkere i USA, og har kolossal tilgang i Canada. Flere grupper har forgreninger over hele kloden, og på verdensplan er der en tendens til at støtte de mere aggressive dyreværnsbevægelser.“

Nogle af disse ’aggressive grupper’ viger ikke tilbage for at fremme deres sag med voldsanvendelse. I de seneste år har dyreværnsaktivister øvet hærværk mod mindst 25 forskningslaboratorier i USA, og universitetslaboratorier er blevet bombesprængt. Der er anrettet skader for millioner af kroner. Betydningsfulde arkiver og dyrebare data er blevet ødelagt. Forsøgsdyr er blevet bortført og sluppet fri. Ved en sådan aktion blev værdifulde oplysninger om blindhed hos spædbørn spoleret. Udstyr til en værdi af mange hundrede tusind kroner er blevet knust.

I et åbent brev til universitetsstyrelser og nyhedsmedier har en gruppe med stolthed skrevet at ’det var et ret godt udbytte af deres investering’ at de på omkring 12 sekunder havde ødelagt et mikroskop til 10.000 dollars (cirka 65.000 kroner) med en stålstang til 5 dollars. I andre forskningsfaciliteter har læger og videnskabsfolk fundet blod hældt ud over arkiver og forskningsmaterialer, og slagord sprøjtemalet på væggene. En artikel taler om „chikane, deriblandt trusler på livet, mod forskere og deres familier“. I USA har dyreværnsaktivister fremsat over et dusin volds- eller dødstrusler mod nogle forskere personligt. En kommentator sagde i 1986 i en tv-udsendelse fra BBC i London: „Det der forener aktivisterne er overbevisningen om at direkte handling — at man tilintetgør ejendom eller endog tager menneskeliv — er moralsk berettiget i en befrielseskrig for dyrene.“

En aktivistleder sagde i 1986: „Ingen er endnu kommet noget til, men det er en farlig trussel . . . Før eller siden slår en eller anden igen, og så kan det være at der sker personskade.“ I samme interview forudsagde lederen at det ville komme til voldshandlinger i England og Vesttyskland. Episoder med brandbomber og vold har givet hendes ord vægt. Og i USA har der allerede været mordforsøg på en mand hvis firma udfører dyreforsøg. Kun politiets hurtige indgriben frelste ham fra et bombeattentat. Det er dog ikke alle tilhængere af ’dyrebefrielse’ der går ind for vold og ulovlige metoder.

Hvad skyldes modstanden?

Ifølge Den Amerikanske Lægeforenings tidsskrift JAMA „kan de fleste modstandere af biomedicinske dyreforsøg generelt opdeles i to kategorier: De der tænker på dyrenes vel og som ikke er imod biomedicinsk forskning forudsat at dyrene behandles så humant som muligt, at der anvendes så få dyr som overhovedet muligt og kun når det er påkrævet.“ Ifølge nylige undersøgelser udgør denne gruppe det knap så højrøstede flertal.

Ifølge samme kilde består den anden gruppe af „dem der er optaget af dyrenes rettigheder og som går til den yderlighed at modsætte sig alle biomedicinske dyreforsøg“. En leder i en sådan gruppe har udtalt: „Dyr har grundlæggende, umistelige rettigheder. Hvis et dyr er i stand til at føle smerte eller frygt, har det ret til at blive forskånet for dette.“ En anden repræsentant udtaler: „Der findes ingen fornuftgrunde bag påstanden om at mennesker har særlige rettigheder. Der er ingen forskel på en rotte, en gris, en hund og en dreng. De er alle pattedyr.“

[Ramme på side 9]

Modstridende meninger

„JEG mener at dyr har rettigheder som ganske vist adskiller sig fra vore, men som er lige så umistelige. Jeg mener at dyr har ret til at blive forskånet for at vi påfører dem smerte, frygt og fysiske afsavn. . . . De har ret til at undgå enhver form for brutal udnyttelse til føde, underholdning eller noget andet formål.“ — Naturforskeren Roger Caras, ABC’s tv-avis, USA (Newsweek, 26. december 1988).