Hvor er vi på vej hen?

Intet dyr stiller dette spørgsmål. Dyr er ikke tidsbevidste og forstår ikke begreber som ’fortid’ og ’fremtid’. Det gør mennesket derimod. Som det siges i Prædikeren 3:11 er det Gud som har sat denne kløft mellem mennesker og dyr: „Også tidens uendelighed har han givet en plads i [menneskenes] hjerte.“ Vi mennesker har derfor en bevidsthed om de forgangne årtusinder og om den uendelighed fremtiden rummer. Det er noget vi tænker over. Hvad vil der ske med os når vi dør? Har vi en udødelig sjæl der lever videre? Er det himmelens lyksalighed, helvedes pinsler eller gravens glemsel der venter os? Eller bliver vi måske genfødt i et andet legeme?

Som efterkommere af Adam og Eva er vi her på jorden for at opfylde den, dyrke den og tage os af den, og for at udøve et kærligt herredømme over dens planter og dyr. Gud har sat os i stand til at gøre dette ved at skabe os i sin lighed — ikke med hensyn til fysisk udseende, men ved at skænke os visse egenskaber som han også selv har, for eksempel kærlighed, visdom, magt, retfærdighed, ønsket om at udføre meningsfyldt arbejde og glæden ved at udrette noget. Netop dét at vi i denne forstand er skabt i Guds billede adskiller os fra alle dyrene og får os til at grunde over de spørgsmål som ingen anden skabning på jorden stiller.