De “glædede sig over opmuntringen” (Ap.G. 15:30-35)

15, 16. Hvordan reagerede menighederne på det styrende råds afgørelse, og hvorfor?

¹⁵ I beretningen siges der videre at da brødrene fra Jerusalem nåede til Antiokia, ‘samlede de alle disciplene og afleverede brevet’. Hvordan reagerede disciplene på vejledningen fra det styrende råd? “De læste [brevet] og glædede sig over opmuntringen.” (Ap.G. 15:30, 31) Der fortælles også at Judas og Silas “opmuntrede brødrene med mange foredrag og styrkede dem”. De to mænd blev kaldt “profeter”, ligesom Barnabas, Paulus og andre – et udtryk der blev brugt om dem der gjorde Guds vilje kendt. – Ap.G. 13:1; 15:32; 2. Mos. 7:1, 2.

¹⁶ Jehova velsignede tydeligvis det styrende råds afgørelse, og som et resultat af det blev menighederne opmuntret. Hvorfor? Det var uden tvivl fordi det styrende råd på det helt rigtige tidspunkt havde givet klar vejledning som var baseret på Guds ord og den hellige ånds ledelse. Og det har helt sikkert også været opmuntrende for menighederne at afgørelsen blev overbragt personligt af nogle kærlige og omsorgsfulde brødre.

19, 20. (a) Hvad viser at der var fred og enhed i menigheden i Antiokia? (b) Hvad kunne Paulus og Barnabas nu koncentrere sig om?

¹⁹ Det var helt tydeligt at der nu var fred og enhed i menigheden i Antiokia. I stedet for at modarbejde brødrene fra Jerusalem værdsatte menigheden Judas og Silas’ besøg. Vi læser i beretningen: “De blev der et stykke tid, og så sendte brødrene dem afsted med fred, tilbage til dem der havde udsendt dem,” altså tilbage til Jerusalem.d (Ap.G. 15:33) Vi kan være sikre på at brødrene i Jerusalem også var glade for at høre hvad Judas og Silas havde at fortælle om deres rejse. Takket være Jehovas ufortjente godhed fuldførte de to mænd deres opgave med gode resultater.

²⁰ Paulus og Barnabas, der blev i Antiokia, kunne nu koncentrere sig om at gå foran i forkyndelsesarbejdet, ligesom kredstilsynsmændene gør i dag når de besøger menighederne. (Ap.G. 13:2, 3)