’Bliv ikke hurtigt bragt fra besindelsen’

„Vi [anmoder] jer om ikke hurtigt at blive bragt fra besindelsen eller at blive opskræmte, hverken ved en inspireret udtalelse eller ved et mundtligt budskab eller ved et brev, som var det fra os.“ — 2 THESSALONIKER 2:1, 2.

1. Hvilke skønne minder har vi fra dengang vi begyndte at lære sandheden at kende?

SOM kristne har vi uden tvivl skønne minder fra dengang vi begyndte at lære sandheden fra Guds ord at kende. Sandheden forekom os så fornuftig og tilfredsstillende. Ja, vort hjerte svulmede af glæde og værdsættelse da vi lærte om Jehova og hans ophøjede egenskaber, deriblandt hans store kærlighed og barmhjertighed! Vi fyldtes med glæde og begejstring da vi kom i forbindelse med trosfæller som viste sand kristen kærlighed og levede efter Bibelens principper.

2. Hvad kan vi som Jehovas tjenere se frem til, og hvilken åndelig tilstand befinder vi os i?

² Vi var dybt taknemmelige da vi lærte at Jehova snart vil fjerne al smerte og sorg, ja endog døden. (Åbenbaringen 21:3, 4) Tænk at kunne leve evigt i et jordisk paradis, i fuldkommen sundhed og lykke! Det var næsten alt for godt til at være sandt. Men det var sandt. Det stod i Guds eget ord. Hvor var det betagende! Vi følte det uden tvivl ligesom disciplene gjorde da Jesus viste sig for dem efter sin opstandelse, og hvor de sagde til hinanden: „Brændte vore hjerter ikke da han talte til os på vejen, mens han åbnede Skrifterne helt for os?“ (Lukas 24:32) Ja, da vi lærte sandheden at kende og indviede vort liv til Jehova, kom vi ind i et åndeligt paradis. Hvilken velsignelse!

3. Hvordan forsøger Djævelen og andre modstandere at berøve os de goder vi har i Jehovas åndelige paradis?

³ Men lad os aldrig regne dét at være i Jehovas åndelige paradis for en selvfølge. Vi er kommet ind i dette paradis fordi vi selv har villet det, og vi kan lige så let komme ud af det igen (eller blive vist ud af det) hvis vi bliver vantro eller med vilje overtræder Jehovas retfærdige love. Det vil selvfølgelig ikke ske hvis vi bevarer vor „første kærlighed“, hvis vi bliver ved med at værdsætte alle de foranstaltninger hvorved Jehova holder os åndeligt stærke. (Åbenbaringen 2:4) Men Djævelen og andre modstandere af den sande tilbedelse er mestre i at bedrage. Vi må aldrig glemme at de hele tiden er ude efter at bryde vor uangribelighed hvis de kan. Deres propaganda tager sigte på at svække vor tro, at kølne vor kærlighed til Gud, at så tvivl i vort sind — ja, at få det åndelige paradis til at virke som om det slet ikke er noget paradis.

4. Hvad kan der ske hvis vi bliver svage i troen og begynder at nære alvorlig tvivl?

⁴ Sagt med et ordsprog kunne vi nå dertil at vi ikke kunne se skoven for bare træer, ja, dertil at vi måske slet ikke kunne se det åndelige paradis fordi vi stirrede os blinde på de ufuldkomne træer, eller mennesker, der i øjeblikket er i det. Den glæde og begejstring vi følte da vi lærte sandheden at kende, den kærlighed vi fik til Gud og vore åndelige brødre, og den nidkærhed vi havde i Jehovas tjeneste, kan efterhånden kølnes. Ja, vi kan efterhånden tabe vort storslåede håb af syne. Hvis man ikke gør noget drastisk for at standse et sådant åndeligt forfald, vil Guds kærlige krav snart forekomme én at sætte unødige grænser. Den sunde åndelige føde der serveres af „den trofaste og kloge træl“, vil forekomme én at være ussel og elendig, og brodersamfundet af Jehovas kærlige tjenere vil forekomme én at være en husstand af fjender. Det eneste der da vil tilfredsstille én, vil være at vende sig mod sine medtrælle og begynde at slå dem med bagvaskelse og halve sandheder. — Mattæus 24:45-51.

5. Hvordan kunne vort tab sammenlignes med det Adam og Eva mistede da de blev drevet ud af Edens paradis?

⁵ Ja, vi kunne ikke alene miste goderne i det åndelige paradis nu, men også, hvad der er mere alvorligt, håbet om evigt liv i det jordiske paradis. Og vi kunne miste det af samme grund som Adam og Eva mistede Edens paradis. De havde alt hvad de behøvede for at være fuldkomment lykkelige, og de kunne have levet evigt. Men uafhængighed — som i virkeligheden var en ny lære — kom til at betyde mere for dem end lydighed mod Jehova og velsignelserne i Eden. Eva blev bedraget. Adam blev ganske vist ikke bedraget; men påvirket af omstændighederne, deriblandt sin hustrus stærke indflydelse, syndede han også. De blev derfor vist ud af Paradiset for at leve et usselt liv udenfor indtil de døde. De mistede udsigten til evigt liv og havde nu kun synd og død at give i arv til deres efterkommere. (1 Mosebog 3:1-7, 14-19, 24; 1 Timoteus 2:14; Romerne 5:12) Hvilken frygtelig pris at betale for deres såkaldte uafhængighed!

6. (a) Hvilken bekymring nærede Paulus for nogle i Korinthermenigheden? (b) Hvordan kommer den samme bekymring til udtryk i det han skrev til menigheden i Thessalonika?

⁶ Apostelen Paulus gav udtryk for denne bekymring: „Jeg er bange for at som slangen forførte Eva med sin underfundighed, vil jeres sind også på en eller anden måde fordærves og vendes bort fra den oprigtighed og renhed som Messias har krav på.“ (2 Korinther 11:3) Paulus fandt det nødvendigt at skrive om nogle fejlagtige lærdomme der verserede på hans tid. I sit andet brev til menigheden i Thessalonika skrev han: „Vi [anmoder] jer om ikke hurtigt at blive bragt fra besindelsen eller at blive opskræmte, hverken ved en inspireret udtalelse eller ved et mundtligt budskab eller ved et brev, som var det fra os, gående ud på at Jehovas dag er her. Lad ingen forføre jer på nogen måde.“ — 2 Thessaloniker 2:1-3.

Hav intet at gøre med frafaldne

7. (a) Hvilke spørgsmål opstår hvis vi modtager frafaldnes skrifter med posten? (b) Hvorfor er det farligt at være alt for selvsikker når vi skal beskytte os mod frafaldnes påvirkning?

⁷ Hvad vil du gøre hvis du bliver stillet over for frafaldnes synspunkter — underfundige ræsonnementer — som går ud på at det du tror på som et af Jehovas vidner ikke er sandt? Lad os for eksempel sige at du får et brev eller et skrift med posten, åbner det, og med det samme ser at det er fra en frafalden. Vil du af nysgerrighed læse det, bare for at se hvad det er han siger? Du tænker måske endda: ’Det tager jeg ingen skade af; jeg er stærk nok i sandheden. Og desuden, når vi har sandheden har vi ikke noget at frygte. Sandheden skal nok stå prøve.’ Nogle som har tænkt på den måde, har fyldt deres sind med frafaldne tanker og er blevet et bytte for alvorlig tvivl. (Jævnfør Jakob 1:5-8.) Husk derfor advarselen i Første Korintherbrev 10:12: „Lad . . . den der mener at han står, se til at han ikke falder.“

8. Hvilken hjælp har nogle som er blevet overmandet af tvivl, brug for?

⁸ Nogle som har ladet frafaldne så tvivl i deres sind, er med omsorgsfulde brødres kærlige hjælp kommet sig efter en tid med åndelig uro og smerte. Men smerten kunne have været undgået. I Ordsprogene 11:9 siges der: „Med munden ødelægger den frafaldne sin næste, men ved kundskab reddes de retfærdige.“ Judas sagde til sine medkristne: „Der er nogle der tvivler, og dem må I fortsat vise barmhjertighed; frels dem ved at rive dem ud af ilden.“ (Judas 22, 23) Og Paulus rådede tilsynsmanden Timoteus til ’med mildhed at belære dem som ikke var gunstigt stemt, idet Gud måske ville give dem sindsændring, så de kunne få nøjagtig kundskab om sandheden og blive ædru igen og komme ud af Djævelens snare, fanget levende som de var af ham til at gøre hans vilje’. — 2 Timoteus 2:25, 26.

9. Hvordan er det gået dem der har forladt den sande tilbedelse?

⁹ Andre er tragisk nok forsvundet ud i mørket, ja, nogle er endda vendt tilbage til kristenhedens lære. Apostelen Peter skrev om hvor tragisk det var gået nogle som havde vandret i sandheden og som derefter var bøjet af fra vejen. Han sagde: „Det er afgjort at hvis de, efter at være undsluppet verdens besmittelser ved nøjagtig kundskab om Herren og Frelseren Jesus Kristus, igen bliver indviklet i netop disse ting og bliver overvundet, er det sidste blevet værre for dem end det første.“ Peter sagde at de var som hunden der vender tilbage til sit eget bræk og den badede so der igen vælter sig i sølen. — 2 Peter 2:20-22.

10. (a) Hvad siger Jehova om at lytte til frafaldne? (b) Hvad kan dét at læse frafaldnes skrifter sidestilles med?

¹⁰ Hvis andre mennesker siger til os: ’Det skal du ikke læse,’ eller: ’Det skal du ikke høre på,’ kan vi måske føle os fristet til at ignorere det. Men husk at det her er Jehova der i sit ord siger os hvad vi skal gøre. Hvad siger han om frafaldne? „Undgå dem“ (Romerne 16:17, 18), „I skal holde op med at omgås [dem]“ (1 Korinther 5:11), og: „Modtag [dem] ikke i jeres hjem og hils ikke på [dem]“ (2 Johannes 9, 10). Dette er klar og eftertrykkelig vejledning. Hvis man af nysgerrighed læste hvad en frafalden har skrevet, ville det så ikke være det samme som at byde denne fjende af den sande tilbedelse indenfor i sit hjem og sætte sig ned sammen med ham og høre på hans ideer?

11, 12. (a) Hvilken sammenligning drages for at hjælpe os til at forstå at vi ikke kan tillade os at læse frafaldnes skrifter? (b) Hvordan kan dette overføres på Jehovas omsorg for sit folk?

¹¹ Lad os drage en sammenligning. Sæt nu at din teenagesøn fik noget pornografisk litteratur med posten. Hvad ville du så gøre? Hvis han havde lyst til at læse det af nysgerrighed, ville du så sige: ’Ja, det er helt i orden, min dreng, læs du det bare. Det tager du ingen skade af. Vi har altid lært dig at umoralitet er forkert. Desuden er du nødt til at vide hvad der foregår i verden for at kunne se hvor fordærvet den er’? Ville du ræsonnere på den måde? Afgjort ikke! Du ville tværtimod gøre ham opmærksom på farerne ved at læse pornografisk litteratur og forlange at hæfterne blev ødelagt. Hvorfor? Jo, for uanset hvor stærk man er i sandheden, kan man ikke undgå at blive berørt af det hvis man fylder sit sind med de fordærvede tanker der findes i den slags litteratur. Den mindste kim af et uret ønske der sås i hjertets lønkamre kan spire og blive til et fordærvet seksuelt begær. Og resultatet? Jakob siger at når det urette begær har undfanget, føder det synd, og synden fører til død. (Jakob 1:15) Hvorfor sætte en sådan kædereaktion i gang?

¹² Hvis vi ville handle så beslutsomt for at beskytte vore børn mod pornografiens farer, skulle vi da ikke forvente at vor kærlige himmelske Fader på lignende måde vil advare os og beskytte os mod åndelig utugt, herunder frafald? Han siger: Hold jer fra det!

13. Hvad kan vi gøre hvis vi i forkyndelsen træffer nogle som stiller udfordrende spørgsmål på grundlag af det de frafaldne har sagt eller skrevet?

¹³ Men hvad nu hvis vi er ude i forkyndelsen af den gode nyhed og vi træffer en der stiller spørgsmål eller kommer med indvendinger hvis indhold svarer til de tanker modstanderne fremfører? Hvis vedkommende bare vil diskutere, er det som regel bedst at afslutte samtalen og gå videre til næste dør. Hvad så hvis en i oprigtighed stiller spørgsmål om visse påstande som nogle frafaldne er kommet med? Først kan vi da spørge den besøgte hvad det, helt nøjagtigt, er han tænker på. Det er måske kun et eller to punkter. Så bør vi holde os til disse punkter og svare ud fra Bibelen, ud fra Selskabets publikationer, og ud fra det vi ved om emnet. Vi skal ikke mene at vi er nødt til at læse en bog eller en brochure der er fyldt med bagvaskelse og halve sandheder for at kunne gendrive modstandernes falske påstande og læresætninger.

Tillid til Jehova

14. Hvilken kærlig omsorg har vor himmelske Fader for os, og hvorfor kan vi trygt sætte vor lid til ham?

¹⁴ Idet vi fortsætter fremad, styrker vor tro og er travlt optaget i Rigets gerning, kan vi tillidsfuldt stole på Jehova i bevidstheden om at han som vor kærlige himmelske Fader vil os det allerbedste. Han oplærer os og advarer os. Det gør han gennem sit ord og ved hjælp af de klare anvisninger der gives af hans synlige organisation. Hvis man bad en kærlig fader om et brød eller en fisk, ville han aldrig give én en sten eller en slange. Gud vil heller ikke narre os eller svigte os. (Mattæus 7:7-11) Dog vil han heller ikke fuldstændig skærme os mod fristelser eller bedrageriske løgne og djævelsk propaganda. Han siger om sig selv: „Jeg, Jehova, er din Gud, den som lærer dig hvad der gavner, den som fører dig ad den vej du skal gå.“ (Esajas 48:17) Ja, Jehova lærer os hvad der gavner os. Han fortæller os at vi skal holde os fra de frafaldne og deres lære, og det er en beskyttelse for os. Det betyder livet for os.

15. Hvordan advarede apostelen Paulus om at nogle ville forsøge at trække disciplene bort efter sig?

¹⁵ Apostelen Paulus advarede sine kristne medældste: „Fra jer selv skal der fremstå mænd som vil fremføre fordrejede ting for at trække disciplene bort efter sig.“ (Apostelgerninger 20:30) Hvis vi bliver ved med at lytte til underfundige argumenter og besnærende ræsonnementer, kan det der er fordrejet efterhånden forekomme os at være sandt. Jo længere Eva så på den forbudte frugt og lyttede til Djævelens fordrejede tanker, jo mere blev hun overbevist om at han havde ret. Paulus advarede: „Pas på: måske vil der være nogen som vil føre jer bort som sit bytte ved den filosofi og det tomme bedrag der er i overensstemmelse med menneskers overlevering, i overensstemmelse med verdens elementære ting og ikke i overensstemmelse med Kristus.“ (Kolossenserne 2:8) Han sagde også at de frafaldne „med glat tale og smiger forfører . . . ufordærvedes hjerter“. (Romerne 16:17, 18; jævnfør Andet Korintherbrev 11:13-15.) Selv om nogle få rives med af deres propaganda behøver vi naturligvis ikke at følge dem. Men vi må hele tiden være på vagt.

16. Hvilke advarsler i Bibelen hjælper os til at modstå Satans forsøg på at bedrage os og lede os bort fra den sande tilbedelse?

¹⁶ Djævelen har ikke ændret taktik siden Eden. Han forsøger stadig at så tvivl med underfundige spørgsmål og at appellere til egoismen. Peter skrev: „Der [vil også] være falske lærere blandt jer. De vil liste ødelæggende sekter ind . . . Og i havesyge vil de udnytte jer med falske ord.“ (2 Peter 2:1-3) Det der er falsk er noget der giver sig ud for at være ægte. I Andet Timoteusbrev 2:14-19 understreger Paulus at man må slå sandheden fast ved hjælp af Guds ord, men han advarer samtidig om at man skal undgå frafaldne hvis ’tomme snak krænker det der er helligt’, for, siger han, „deres ord vil brede sig som koldbrand“.

17, 18. (a) Hvordan er frafaldnes lære som koldbrand? (b) Hvordan advarer apostelen Peter os mod dem der vil forsøge at føre os bort fra den sande tilbedelse? (c) Hvilke spørgsmål vil blive besvaret i den næste artikel?

¹⁷ Hvilken rammende sammenligning! Frafaldnes tanker er intet mindre end en åndelig dødstilstand der hastigt breder sig ligesom koldbrand gør. Og eftersom menighedens medlemmer er som ét legeme, er der en fare for at andre bliver smittet. Hvis den der udbreder frafaldnes lærdomme ikke kan helbredes åndeligt ved kærlig men beslutsom anvendelse af Guds ords lægende balsam, kan amputation (udstødelse) af den pågældende være den eneste udvej for at beskytte resten af legemet. (Jævnfør Titus 1:10, 11.) Bliv ikke smittet med dødbringende åndelig koldbrand! Bevar din åndelige sundhed ved at undgå at blive påvirket af frafaldnes tanker. Følg det gode råd i Andet Petersbrev 3:17, 18: „Derfor, I elskede, da I har denne forudviden, så vogt jer at I ikke føres med af lovbrydernes vildfarelse og kommer bort fra jeres eget faste ståsted. Nej, fortsæt med at vokse i vor Herres og Frelsers, Jesu Kristi, ufortjente godhed og kundskab.“

¹⁸ Men hvordan kan vi beskytte os mod frafald? Hvordan kan vi hindre at vort hjerte bliver modtageligt for frafaldnes tanker? Disse spørgsmål vil blive behandlet i den næste artikel.

Giv ikke plads for Djævelen!

„Lad ikke solen gå ned mens I stadig er opbragte, og giv ikke plads for Djævelen.“ — EFESERNE 4:26, 27.

1. Hvordan beskrev Peter Djævelen, men hvilken forsikring gav apostelen om at vi vil blive beskyttet?

ET ONDSKABSFULDT vilddyr lusker omkring. Det har et umætteligt ønske om at opsluge de kristne. Peter advarer: „Vær ædru, hold jer vågne. Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og søger nogen at opsluge. Stå ham imod, faste i troen . . . Men efter at I har lidt en kort tid vil al ufortjent godheds Gud . . . gøre jer faste, han vil gøre jer stærke.“ — 1 Peter 5:8-10.

2. (a) Hvilke omstændigheder vil gøre os mere sårbare over for Satans angreb? (b) Hvorfor kan den der falder fra ikke give nogen anden end sig selv skylden for det? (c) Hvilken svaghed åbnede vejen for Djævelen så han kunne indgive i Judas Iskariots hjerte at forråde Jesus?

² Vi kan være forvissede om at Djævelen og hans håndlangere, både dæmoner og mennesker, er rede til at udnytte enhver nagende tvivl, enhver alvorlig personlighedsbrist, enhver forsømmelighed eller efterladenhed med hensyn til at holde sig åndeligt stærk i troen. Men Jehovas ord forsikrer os om at Djævelen ikke vil opsluge os hvis vi tager et fast standpunkt for Gud. (Jakob 4:7) Der er for eksempel ingen der bliver frafalden blot fordi vedkommende ikke kunne undgå det. Der er ingen der er forudbestemt til at fornægte troen. Hjertets motiver spiller ind. Sandt nok sagde Johannes at nogle „udgik fra os, men de var ikke af vor slags“. (1 Johannes 2:19) Men det skete fordi de enten valgte at blive frafaldne eller fordi de kom ind i Jehovas organisation med et dårligt motiv fra begyndelsen. Judas Iskariot havde et godt hjerte da han blev kaldet som en af Jesu tolv apostle, men Djævelen satte ind på hans svaghed — begærlighed. Allerede inden den aften Jesus blev forrådt „havde [Djævelen] indgivet i Judas Iskariots, Simons søns, hjerte at forråde ham“. — Johannes 13:2.

3. Hvilke faktorer kan medvirke til at man bliver et offer for frafald?

³ Et menneske bliver ondt når det lader sine egne selviske ræsonnementer, sine egne ambitioner og ønsker, de venner og det miljø det selv vælger, forme dets tankegang og afgøre hvilken retning dets vilje skal gå. Paulus talte om nogle der ’én gang var blevet oplyst, havde smagt den himmelske frie gave, men var faldet fra’. (Hebræerne 6:4-6) Hvis vi ikke til stadighed er på vagt, kan Djævelen med sin snedige propaganda gøre vort hjerte modtageligt for frafaldnes tanker. Men hvordan gør Djævelen et menneske til et muligt bytte, et offer for frafald?

4. Hvad kan der ske hvis vi lider af bitterhed, vrede, fortrydelse og dømmesyge?

⁴ Noget af det han er på udkig efter, er følelser som vrede, bitterhed, fortrydelse og dømmesyge. Sådanne følelser kan blive så stærke at der næsten ikke bliver nogen plads til kærlighed og værdsættelse. Det kan være at der er et uløst problem der sidder og nager, så man føler sig vred og i sin gode ret til at blive væk fra de vigtige kristne møder. Hvis man forbliver i denne opbragte tilstand i længere tid, ’giver man plads for Djævelen’. (Efeserne 4:27) Man hænger sig i menneskelige svagheder i stedet for at tilgive sin broder „syvoghalvfjerds gange“, og benytter ikke prøvelsen som en lejlighed til at fuldkommengøre kristne egenskaber. (Mattæus 18:22) Hvis nogle henvender sig til én mens man befinder sig i denne sindstilstand, og antyder over for én at Jehovas organisation trækker for snævre grænser eller undertrykker den personlige frihed, eller at den har uret i visse vigtige lærepunkter, vil ens hjerte måske være modtageligt for disse ubegrundede påstande. Hvor er det derfor vigtigt at man får vrede og bitterhed ud af verden! Lad ikke solen gå ned over din vrede. Lad derimod kærligheden råde fuldt ud i dit liv.

5. (a) Hvordan kan stolthed eller det at man tager en retledning fortrydeligt op, vise sig at være en faldgrube? (b) Hvilken rolle spiller ydmyghed med hensyn til at forblive fast i troen?

⁵ Hvilke andre hjerte- og sindstilstande er Djævelen på udkig efter? Jo, der er stolthed, en følelse af eget værd, utilfredshed med at man ikke får den opmærksomhed man synes man burde have. Det er en Djævelens faldgrube. (Romerne 12:3) Hvis du bliver vejledt eller retledt for en eller anden forkert handling eller indstilling, kan det også vise sig at være et ideelt tidspunkt for Djævelen til at få dig til at spørge dig selv om du befinder dig i den rigtige organisation. Vær derfor ydmyg. Vær tilfreds med at opføre dig som „en af de mindre“. Lad ikke stolthed eller en følelse af dit eget værd nogen sinde få dig til at vakle i troen. — Lukas 9:48; 1 Peter 5:9.

6, 7. (a) Hvilke udtryk for utålmodighed er Djævelen ikke sen til at udnytte? (b) Hvad bør man gøre hvis man mangler visdom?

⁶ Utålmodighed er også en følelse Djævelen er opmærksom på. Vi synes måske somme tider at noget bør laves om; vi ønsker hurtig handling, svar med det samme. ’Det problem må løses nu, ellers går jeg. Jeg må have svar på det spørgsmål nu, ellers „står jeg af“. Harmagedon og den nye ordning har været „lige om hjørnet“ i mange år nu. Jeg er træt af at vente.’ Vær sikker på at Djævelen står parat til at så tvivlens og oprørets sæd i en sådan utålmodighedens mark. Der er brug for udholdenhed og tro. — Hebræerne 10:36, 39.

⁷ Jakob sagde: „Lad udholdenheden have sit arbejde fuldendt, så I kan være fuldendte og hele i enhver henseende og ikke mangle noget. Men hvis nogen af jer mangler visdom, så lad ham fortsat bede Gud derom, for han giver gavmildt til alle og uden at bebrejde; og den vil blive givet ham. Men lad ham fortsat bede i tro, uden overhovedet at tvivle, for den der tvivler er som en havets bølge der drives af vinden og blæses omkring. Ja, lad ikke det menneske mene at han vil få noget fra Jehova, en ubeslutsom mand som han er, ustadig på alle sine veje.“ (Jakob 1:4-8) Lad ikke Djævelen gøre dig til et emne for frafald fordi du er blevet utålmodig og krævende og er begyndt at tvivle på Guds løfter! Vær tålmodig, vær taknemmelig. Vent på Jehova. — Salme 42:5.

8. Hvordan åbner tendensen til at gøre oprør mod myndighed, vejen for Djævelen så han kan forlede en til at kaste de bibelske bånd af sig?

⁸ Hvad benytter Djævelen ellers for at få os bort fra sandheden? Jo, har han ikke altid forsøgt at ægge til oprør, at få Jehovas tjenere til at kritisere dem der fører an? ’De ældste forstår ingenting. De er alt for kritiske, alt for krævende,’ vil nogle måske sige. Enkelte vil måske gå endnu videre og hævde at Jehovas Vidners styrende råd eller andre ansvarshavende brødre ikke respekterer deres samvittighedsfrihed og den enkeltes „ret“ til at fortolke Bibelen. Men husk Josefs ydmyge ord: „Tilkommer det ikke Gud at give tydninger?“ (1 Mosebog 40:8) Og forudsagde Jesus ikke om de sidste dage at en organisation af salvede, „den trofaste og kloge træl“, ville få betroet at servere åndelig mad i rette tid? (Mattæus 24:45-47) Tag dig i agt for dem der forsøger at fremsætte deres egne synspunkter i modstrid med den lære vi har modtaget. Tag dig også i agt for dem der gerne vil kaste alle bånd af sig eller som lover frihed, idet de påstår at Jehovas vidner er trælle! Om falske lærere sagde Peter: „Mens de lover dem frihed, er de selv fordærvelsens trælle. For den man overvindes af, er man træl af.“ — 2 Peter 2:1, 19.

9. Hvilken holdning er typisk for dem der er kritiske over for dem der fører an?

⁹ Hvad er ofte motivet når nogle kritiserer Selskabet eller dem der fører an? Er det ikke mange gange dét at vor forståelse af Bibelen på en eller anden måde berører dem personligt? I stedet for at rette sig ind efter den sunde lære og følge den fornuftige vejledning der gives, vil de have organisationen lavet om. Lad os tage nogle få eksempler:

10. Hvordan kunne man ’give plads for Djævelen’ ved at insistere på at gå i noget usædvanligt tøj eller at have en usædvanlig frisure?

¹⁰ En broder insisterer på at gå i noget usædvanligt tøj eller at have en usædvanlig frisure. De ældste synes ikke at han er et godt eksempel og giver ham ikke visse forrettigheder, som for eksempel at undervise fra podiet. Han tager det fortrydeligt op og hævder at de prøver at fratage ham hans kristne frihed. Men hvad ligger der bag dette ræsonnement? Er det ikke som regel stolthed, en uafhængighedens ånd, eller et temmelig barnligt ønske om at få sin vilje? Dette er tilsyneladende en lille ting, men hvis man tænker sådan, kunne man ’give plads for Djævelen’. Kærlighed og ydmyghed vil derimod få os til at vælge en klædedragt og stil der afspejler fordringsløshed og ikke støder an. Vi bør ønske at gøre alt til fremme af den gode nyhed og ikke være os selv til behag. — Romerne 15:1, 2; 1 Korinther 10:23, 24.

11. Hvad kunne der ligge bag hvis nogen udtrykker tvivl om Jehovas bud om at man skal afholde sig fra blod?

¹¹ Lad os tage et andet eksempel. Nu og da hører man nogle udtrykke tvivl med hensyn til om Bibelens forbud mod at spise blod virkelig gælder blodtransfusion. Men hvad ligger der bag dette ræsonnement? Er det mon frygt — frygt for at miste det nuværende liv eller en man holder af? Er opstandelseshåbet ved at blive uvirkeligt for dem? Trofaste kristne søger ikke at omgå eller udvande Guds lov. At afholde sig fra at bruge blod som næring til legemet er lige så nødvendigt som at afholde sig fra utugt og afgudsdyrkelse, hvilket alt sammen fordømmes i det dekret som apostlene og de ældste i Jerusalem udstedte under den hellige ånds ledelse. — Apostelgerninger 15:19, 20, 28, 29.

12. Hvorfor bør misforstået loyalitet ikke få os til at overtræde Bibelens krav om at vi ikke må komme sammen med dem der er udstødt?

¹² Nogle der har en kritisk indstilling hævder at Jehovas organisation er for streng når den siger at vi skal afskære enhver selskabelig forbindelse med udstødte. (2 Johannes 10, 11) Men hvorfor mener de det? Er det fordi de nærer stærke familiefølelser eller en misforstået loyalitet over for en ven og sætter disse bånd højere end loyaliteten over for Jehova og hans normer og krav? Tænk også på at hvis man fortsætter med at komme sammen med en der er blevet udstødt, også selv om det er en der står en så nær som en slægtning, kan det få vedkommende til at drage den slutning at det han har gjort ikke er så alvorligt, og det kan skade ham yderligere. Hvis man derimod undlader at komme sammen med ham, kan det få ham til at længes efter det han har mistet og ønske at opnå det igen. Jehovas vej er altid den bedste, og det er en beskyttelse for os at følge den. — Ordsprogene 3:5.

13. Hvilken holdning bør vi have til den offentlige forkyndelse fra hus til hus?

¹³ En anden igen hævder måske at Bibelen ikke siger noget om at man skal forkynde offentligt fra hus til hus. Men er det fordi han i forvejen ikke bryder sig om dette vigtige arbejde og søger en undskyldning for ikke at deltage i det? Kærlighed til Gud og næsten bør motivere os til at indse hvor presserende dette livreddende arbejde er. Igen er udholdenhed nødvendig. Apostelen Paulus talte om at han selv med udholdenhed havde ’aflagt et grundigt vidnesbyrd for både jøder og grækere idet han underviste offentligt og fra hus til hus’. (Apostelgerninger 20:18-21) I stedet for at beklage os, burde vi da ikke loyalt følge hans gode eksempel? Se på de tusinder der er blevet ført ind i den ’ene hjord’ fordi Jehova har velsignet hus-til-hus-arbejdet! (Johannes 10:16) Og glem ikke hvordan det gavner os selv — idet vi oplæres og tugtes og får vor tro styrket — når vi går fra dør til dør for at fortælle folk den gode nyhed. — Jævnfør Apostelgerninger 5:42; 1 Timoteus 4:16.

14. Hvordan mener du vi bør reagere når kritikere anklager Jehovas vidner for at være falske profeter?

¹⁴ Til sidst kan vi tage det som Selskabet før i tiden har sagt og skrevet om kronologi. Nogle modstandere påstår at Jehovas vidner er falske profeter. Disse modstandere siger at vi har fastsat årstal, men at der ikke er sket noget. Igen spørger vi: Hvad er disse kritikeres motiv? Tilskynder de Guds folk til at holde sig vågent, eller prøver de snarere at retfærdiggøre at de selv er gledet ind i en uvirksom dvaletilstand? (1 Thessaloniker 5:4-9) Og, endnu vigtigere: Hvad vil du gøre når du hører en sådan kritik? Hvis én udtrykker tvivl med hensyn til om vi lever i „de sidste dage“ for denne ordning, eller måske er inde på den tanke at Gud er så barmhjertig at han bestemt ikke vil lade mange millioner mennesker dø i ’den store trængsel’, så er vedkommende allerede i sit hjerte indstillet på at lytte til denne kritik. — 2 Timoteus 3:1; Mattæus 24:21.

15. Hvoraf fremgår det at Jehovas vidner ikke er falske profeter men at de derimod har tro på Guds ord og dets sikre løfter?

¹⁵ Det er rigtigt at Jehovas folk tidsmæssigt nu og da har måttet revidere sine forventninger. I vor iver har vi ventet den nye ordning tidligere end det var fastsat i Jehovas tidsplan. Imidlertid viser vi vor tro på Guds ord og dets sikre løfter ved at forkynde dets budskab for andre. Desuden gør det at vi har måttet revidere vor forståelse noget, os ikke til falske profeter, og det ændrer heller ikke noget ved den kendsgerning at vi lever i de sidste dage og at vi snart vil opleve „den store trængsel“ der vil bane vej for det jordiske paradis. Hvor tåbeligt at mene at reviderede forventninger skulle rejse tvivl om hele sandheden! Der er klare beviser for at Jehova har brugt og stadig bruger sin eneste organisation, med „den trofaste og kloge træl“ i spidsen. Vi føler derfor som Peter, der sagde: „Herre, hvem skal vi gå hen til? Du har det evige livs ord.“ — Johannes 6:68.

16, 17. (a) Hvordan hjælper Jesu ord i Mattæus 7:15-20 os til at finde den organisation der har Jehovas velsignelse? (b) Hvilke gode frugter frembringes i Jehovas sande tjeneres liv?

¹⁶ Kun i det åndelige paradis, blandt Jehovas vidner, finder vi den selvopofrende kærlighed som Jesus sagde ville kendetegne hans sande disciple. (Johannes 13:34, 35) Hvad de falske profeter virkelig er, afsløres af deres dårlige frugter. Jesus viste derimod at de gode træer kunne kendes på deres gode frugter. (Mattæus 7:15-20) Og hvilken rigdom af gode frugter findes der ikke i det åndelige paradis! I så godt som hvert eneste land sker der en forbløffende vækst. Riget har nu over 3.000.000 lykkelige undersåtter i hele verden — et levende vidnesbyrd om at Jehova har et folk på jorden.

¹⁷ Da Jehovas vidner er oplært af Gud, bærer de kristendommens frugter i deres liv. (Esajas 54:13) Kun Jehovas vidner har gjort sig fuldstændig fri af babylonisk overtro. Kun de har en organisation der holder sig fuldstændig til hvad Guds ord siger om kønslig umoralitet, abort, drukkenskab, tyveri, afgudsdyrkelse, racefordom og mange andre ting som er almindelige i verden. Og det er kun dem der adlyder befalingen om at forkynde den gode nyhed om Jehovas rige. (Mattæus 24:14) Guds eget ord peger ubestrideligt på Jehovas Vidner som det eneste organiserede folk der har hans velsignelse!

18. Hvilket standpunkt bør Jehovas tjenere tage når de stilles over for frafaldnes lære?

¹⁸ Ja, vi er forvissede om at alle der trofast og loyalt holder ud på den kristne vej, stadig finder stor glæde og tilfredsstillelse ved Jehovas sandheder — endog større glæde end da de hørte om dem for første gang. Vær derfor fast besluttet på at du aldrig nogen sinde vil så meget som røre ved den gift de frafaldne ønsker du skal nippe til. Følg Jehovas kloge befaling om fuldstændig at undgå dem der vil vildlede dig, bedrage dig, føre dig ind på dødens veje. Hvis vi elsker Jehova af hele vort sind og hjerte og af hele vor sjæl, samtidig med at vi elsker næsten som vi elsker os selv, vil der ikke være plads til tanker der afviger fra sandheden. (Mattæus 22:37-39) Vi vil ikke ’give plads for Djævelen’ og vi vil ikke have noget ønske om at søge andre steder hen. Vi vil ikke ’hurtigt blive bragt fra besindelsen’ af falsk lære. — 2 Thessaloniker 2:1, 2.

19. Hvilken kurs vil sikre os at ’ingen berøver os sejrsprisen’, det evige liv?

¹⁹ Lad os altid værdsætte det privilegium at være i Jehovas åndelige paradis, hvor vi nyder så mange rige velsignelser. Vi ved hvem der trofast holder fast ved det evige livs ord. Så lad os holde os nær til dem, da vi ved at de er vore sande, loyale brødre og søstre i troen. Lad os altid bevare den samme glæde og tilfredshed som vi oplevede da vi lærte sandheden at kende, i tillid til at Jehova vil belønne os med det evige liv i sin storslåede nye tingenes ordning. Som Paulus så passende sagde: „Lad jer ikke berøve sejrsprisen af nogen“! — Kolossenserne 2:18.