14. (a) Hvem har den kristne menighed fra tidlig tid måttet kæmpe med, og hvad kalder apostelen Paulus dem? (b) Hvilke ord af Jesus bør enhver som har følt sig fristet til at følge en udbrydergruppe, give agt på?

¹⁴ Den kristne menighed har fra tidlig tid måttet kæmpe med stolte frafaldne som med deres glatte og bedrageriske tale „er årsag til splittelser og snublen i modstrid med den lære“ der forkyndes gennem Jehovas kanal. (Romerne 16:17, 18) Paulus advarede om denne trussel i næsten alle sine breve.a I vor tid, hvor Jesus har genoprettet den kristne enhed og renhed i den sande menighed, er faren for sektvæsen fortsat til stede. Enhver som kunne føle sig fristet til at følge en udbrydergruppe og således slutte sig til en sekt, bør derfor give agt på Jesu næste ord: „Du skal derfor ændre sind. Ellers kommer jeg hurtigt til dig, og jeg vil føre krig mod dem med min munds lange sværd.“ — Åbenbaringen 2:16.

16. (a) Hvorfor bør de der vakler på grund af frafaldnes påvirkning, være hurtige til at ændre sind? (b) Hvordan vil det gå dem der ikke ændrer sind?

¹⁶ Enhver som vakler på grund af frafaldnes indflydelse bør være hurtig til at efterkomme Jesu opfordring til at ændre sind. De frafaldnes propaganda må afvises som den gift den er. Den udspringer af misundelse og had, i modsætning til de rene og retfærdige sandheder som Jesus i kærlighed nærer sin menighed med. (Lukas 12:42; Filipperne 1:15, 16; 4:8, 9) Hvis nogle ikke vil ændre sind, vil Herren Jesus „føre krig mod dem med [sin] munds lange sværd“. Han sigter sit folk for at bevare den enhed han nævnte i sin bøn den sidste aften han var sammen med sine disciple på jorden. (Johannes 17:20-23, 26) Eftersom de frafaldne afviser den kærlige vejledning og hjælp der tilbydes dem af stjernerne i hans højre hånd, dømmer og straffer han dem „med største strenghed“, idet han sender dem „ud i mørket udenfor“. De bliver udstødt, så de ikke længere kan virke som surdej blandt Guds folk. — Mattæus 24:48-51; 25:30; 1 Korinther 5:6, 9, 13; Åbenbaringen 1:16.