Jesus er stadig i rummet ovenpå sammen med apostlene efter mindemåltidet, og han opmuntrer dem med ordene: “Lad ikke jeres hjerte blive foruroliget. Tro på Gud, og tro på mig.” – Johannes 13:36; 14:1.

Jesus hjælper sine trofaste apostle til ikke at være foruroligede over at han skal væk: “I min Fars hus er der mange boliger. ... Når jeg er gået hen og har gjort en plads klar til jer, vil jeg komme igen og tage jer med så I også kan være hvor jeg er.” Men apostlene forstår ikke at han taler om at han vil tage til himlen. Thomas spørger: “Herre, vi ved ikke hvor du går hen. Hvordan kan vi kende vejen?” – Johannes 14:2-5.

“Jeg er vejen og sandheden og livet,” svarer Jesus. Kun ved at anerkende ham og hans undervisning og efterligne ham kan man komme ind i hans Fars hus i himlen. Jesus siger: “Det er kun gennem mig man kan komme til Faren.” – Johannes 14:6.

Filip, der lytter meget opmærksomt, siger: “Herre, vis os Faren, og det er nok for os.” Filip vil tilsyneladende gerne have at Gud på en eller anden måde manifesterer sig for dem, ligesom han gjorde i de syn Moses, Elias og Esajas fik. Men apostlene har noget der er bedre end det. Det slår Jesus fast ved at sige: “Filip, har du ikke lært mig at kende, selv efter at jeg har været hos jer i så lang tid? Den der har set mig, har også set Faren.” Jesus afspejler til fuldkommenhed sin Fars personlighed, så det at være sammen med Jesus og betragte hans måde at være på er som at se Faren. Faren er selvfølgelig større end Sønnen, og det understreger Jesus med ordene: “Det jeg siger til jer, siger jeg ikke ud fra mine egne idéer.” (Johannes 14:8-10) Apostlene kan se at Jesus giver sin Far al æren for sin undervisning.

Jesus’ apostle har set ham gøre fantastiske ting, og de har hørt ham forkynde den gode nyhed om Guds rige. Nu siger han til dem: “Den der tror på mig, vil også gøre de gerninger jeg gør – og han vil gøre endnu større gerninger.” (Johannes 14:12) Jesus mener ikke at de vil udføre større mirakler end han har gjort. De vil dog forkynde i meget længere tid, i et meget større område og for mange flere mennesker.

Jesus vil forlade dem, men de vil ikke blive ladt alene, for han lover dem: “Hvis I beder om noget i mit navn, vil jeg gøre det.” Han siger desuden: “Jeg vil bede Faren, og han vil give jer en anden hjælper, som skal være hos jer for evigt, sandhedens ånd.” (Johannes 14:14, 16, 17) Han lover dem at de vil få “en anden hjælper” – den hellige ånd. Det sker på Pinsedagen.

“Om kort tid skal verden ikke se mig mere,” siger Jesus, “men I vil se mig, for jeg lever, og I skal leve.” (Johannes 14:19) Jesus vil ikke alene vise sig for apostlene efter sin opstandelse, men i fremtiden vil han oprejse dem som åndeskabninger så de kan være sammen med ham i himlen.

Nu kommer Jesus med en grundlæggende sandhed: “Den der tager imod mine bud og holder dem, det er den der elsker mig. Og den der elsker mig, vil blive elsket af min Far, og jeg vil elske ham og vise mig tydeligt for ham.” Så spørger apostlen Judas, der også bliver kaldt Thaddæus: “Herre, hvad er der sket, siden du vil vise dig tydeligt for os og ikke for verden?” Jesus svarer: “Hvis nogen elsker mig, vil han overholde mit ord, og min Far vil elske ham ... Den der ikke elsker mig, overholder ikke mine ord.” (Johannes 14:21-24) Modsat disciplene vil verden ikke anerkende at Jesus er vejen, sandheden og livet.

Hvordan vil disciplene kunne huske alt det Jesus har lært dem, når han ikke er hos dem mere? Han forklarer: “Hjælperen, den hellige ånd, som Faren vil sende i mit navn, han vil lære jer alt og minde jer om alt hvad jeg har fortalt jer.” Det trøster apostlene, for de har set hvor meget den hellige ånd kan udrette. Jesus tilføjer: “Jeg efterlader jer fred, jeg giver jer min fred. ... Lad ikke jeres hjerte blive foruroliget, og vær ikke bange.” (Johannes 14:26, 27) Disciplene har altså ingen grund til at blive foruroliget – Jesus’ Far vil vejlede og beskytte dem.

Beviserne på Guds beskyttelse vil snart kunne ses tydeligt. Jesus siger: “Verdens hersker kommer, og han har ingen magt over mig.” (Johannes 14:30) Det var muligt for Djævelen at gå i Judas og få magt over ham. Men Jesus er syndfri og har ikke nogen svaghed som Satan kan udnytte til at vende ham mod Gud. Djævelen vil heller ikke være i stand til at fastholde Jesus i døden. Hvorfor ikke? Jesus slår fast: “Jeg [gør] som Faren har påbudt mig.” Han er sikker på at hans Far vil oprejse ham fra de døde. – Johannes 14:31.

Jesus har i en fortrolig samtale opmuntret sine apostle. Det er sent, måske efter midnat, og Jesus kommer nu med en motiverende sammenligning:

“Jeg er den sande vinstok, og min Far er vinavleren,” indleder han. (Johannes 15:1) Hans sammenligning minder om det der var blevet sagt flere hundrede år tidligere om Israels nation, der blev omtalt som Jehovas vinstok. (Jeremias 2:21; Hoseas 10:1, 2) Men Jehova vil forkaste den nation. (Matthæus 23:37, 38) Så Jesus introducerer en ny tanke. Han er vinstokken som hans Far har passet siden han salvede ham med hellig ånd i år 29. Jesus viser dog at vinstokken ikke kun symboliserer ham, med ordene:

“[Min Far] fjerner enhver gren på mig som ikke bærer frugt, og han renser enhver som bærer frugt, så den kan bære mere frugt. ... Ligesom grenen ikke kan bære frugt af sig selv hvis den ikke forbliver på vinstokken, kan I heller ikke bære frugt hvis I ikke forbliver nært forbundet med mig. Jeg er vinstokken; I er grenene.” – Johannes 15:2-5.

Jesus har lovet sine trofaste disciple at han vil sende dem en hjælper, den hellige ånd, når han har forladt dem. Da apostlene og andre 51 dage senere modtager ånden, bliver de grene på vinstokken. Og alle “grenene” må forblive nært forbundet med Jesus. Med hvilket formål?

Han siger: “Den der forbliver nært forbundet med mig, og som jeg forbliver nært forbundet med, bærer meget frugt, for skilt fra mig kan I slet ikke gøre noget.” Jesus’ trofaste disciple – “grenene” – vil bære meget frugt ved at efterligne hans egenskaber, flittigt fortælle andre om Guds rige og gøre disciple. Hvad vil der ske hvis nogen ikke forbliver nært forbundet med ham og ikke bærer frugt? Han forklarer: “Hvis nogen ikke forbliver nært forbundet med mig, bliver han smidt væk.” Men han siger også: “Hvis I bliver ved med at være nært forbundet med mig og mine udtalelser bliver i jer, så bed om hvad I vil, og det vil ske for jer.” – Johannes 15:5-7.

Nu vender Jesus tilbage til noget han har omtalt to gange før – at holde hans bud. (Johannes 14:15, 21) Han siger: “Hvis I holder mine bud, vil I blive i min kærlighed, ligesom jeg har holdt Farens bud og bliver i hans kærlighed.” Jesus beskriver derefter hvordan disciplene kan vise at de holder hans bud. Han siger: “Dette er mit bud: I skal elske hinanden ligesom jeg har elsket jer. Ingen har større kærlighed end den der giver sit liv for sine venner. I er mine venner hvis I gør hvad jeg befaler jer.” – Johannes 15:10-14.

Om nogle få timer vil Jesus vise sin kærlighed ved at give sit liv for alle der har tro på ham. Hans eksempel bør få hans disciple til at vise en lignende selvopofrende kærlighed til hinanden. Som Jesus sagde tidligere, vil denne kærlighed være deres kendetegn: “Hvis I har kærlighed til hinanden, vil alle forstå at I er mine disciple.” – Johannes 13:35.

Apostlene skal lægge mærke til at Jesus kalder dem “venner”. Han fortæller dem hvorfor de er det: “Jeg har kaldt jer venner, for jeg har fortalt jer alt hvad jeg har hørt fra min Far.” Hvilket dyrebart venskab – at have Jesus som sin nære ven og vide hvad Faren har fortalt ham! Men for at bevare dette forhold må de “blive ved med at bære frugt”. Hvis de gør det, vil ‘Faren give dem hvad som helst de beder ham om i Jesus’ navn’. – Johannes 15:15, 16.

Den kærlighed der er mellem hans disciple, “grenene”, vil hjælpe dem til at klare det der vil komme. Han advarer dem om at verden vil hade dem, men trøster dem også med ordene: “Når verden hader jer, ved I at den har hadet mig før jer. Hvis I var en del af verden, ville verden holde af jer som sine egne. Men I er ikke en del af verden ... Derfor hader verden jer.” – Johannes 15:18, 19.

Jesus uddyber hvorfor verden vil hade dem: “De vil gøre alt det mod jer på grund af mit navn, for de kender ikke Ham som har sendt mig.” Jesus siger at hans mirakuløse gerninger på en måde dømmer dem der hader ham: “Hvis jeg ikke havde gjort de gerninger blandt dem som ingen anden har gjort, ville de ikke have haft nogen synd, men nu har de set mig og hadet både mig og min Far.” Faktisk er deres had en opfyldelse af nogle profetier. – Johannes 15:21, 24, 25; Salme 35:19; 69:4.

Igen lover Jesus at sende hjælperen, den hellige ånd. Denne magtfulde kraft er til rådighed for alle der følger ham, og kan hjælpe dem til at bære frugt, at “vidne”. – Johannes 15:27.

Jesus og apostlene skal til at forlade rummet ovenpå hvor de har holdt påske. Jesus har givet dem vejledning om mange vigtige ting og tilføjer nu: “Jeg har fortalt jer de ting for at I ikke skal snuble.” Hvorfor er den advarsel på sin plads? Han siger til dem: “Man vil udelukke jer af synagogen. Ja, den tid kommer hvor enhver der dræber jer, vil mene at han har udført en hellig tjeneste for Gud.” – Johannes 16:1, 2.

Det må være skræmmende nyheder for apostlene. Jesus havde tidligere sagt at verden ville hade dem, men han havde ikke fortalt dem direkte at de også kunne blive dræbt. Hvorfor ikke? “De ting fortalte jeg jer ikke om i begyndelsen fordi jeg jo var hos jer,” siger han. (Johannes 16:4) Nu advarer han dem inden han forlader dem. Det kan hjælpe dem til at undgå at snuble senere.

Jesus fortsætter: “Nu går jeg til ham der har sendt mig. Alligevel er der ingen af jer der spørger mig: ‘Hvor går du hen?’” Tidligere på aftenen havde de spurgt ham hvor han ville gå hen. (Johannes 13:36; 14:5; 16:5) Men det han nu har sagt om forfølgelse, har chokeret dem, og de er opslugt af deres egen sorg. Derfor stiller de ikke flere spørgsmål om den herlighed der venter ham, eller hvad det vil betyde for sande tilbedere. Jesus bemærker: “Fordi jeg har fortalt jer de ting, er jeres hjerte fyldt med bedrøvelse.” – Johannes 16:6.

Så forklarer Jesus: “Det er til gavn for jer at jeg går bort. For hvis jeg ikke går bort, vil hjælperen ikke komme til jer, men når jeg går, vil jeg sende ham til jer.” (Johannes 16:7) Kun ved at Jesus dør og får en opstandelse, kan hans disciple få den hellige ånd, som han kan sende som en hjælper til sit folk uanset hvor på jorden de befinder sig.

Den hellige ånd vil “give verden overbevisende vidnesbyrd om synd og om retfærdighed og om dom”. (Johannes 16:8) Ja, det vil blive tydeligt at verden ikke tror på Guds Søn. Jesus’ opstandelse til himlen vil være et klart bevis på hans retfærdighed og vil vise hvorfor Satan, “denne verdens hersker”, fortjener at få en hård dom. – Johannes 16:11.

“Jeg har stadig meget at sige til jer,” fortsætter Jesus, “men I kan ikke rumme det lige nu.” Når han udgyder den hellige ånd, vil den hjælpe dem til at forstå “hele sandheden”, og de vil være i stand til at leve efter den sandhed. – Johannes 16:12, 13.

Apostlene undrer sig over det Jesus nu siger: “Om kort tid ser I mig ikke mere, og igen om kort tid skal I se mig.” De spørger hinanden om hvad det mon er han mener. Jesus er klar over at de gerne vil spørge ham om det, så han forklarer: “Jeg siger jer som sandt er: I skal græde og klage, men verden vil glæde sig. I vil sørge, men jeres sorg vil blive vendt til glæde.” (Johannes 16:16, 20) Da Jesus bliver dræbt den følgende eftermiddag, glæder de religiøse ledere sig over det, men disciplene sørger. Deres sorg bliver imidlertid vendt til glæde da Jesus bliver oprejst! Og de oplever også stor glæde da han udgyder Guds hellige ånd over dem.

Jesus sammenligner den situation apostlene befinder sig i, med en kvinde der har stærke smerter under en fødsel: “Når en kvinde føder, har hun smerter fordi hendes time er kommet, men når hun har født barnet, husker hun ikke længere smerten af glæde over at et menneske er kommet til verden.” Jesus opmuntrer sine apostle med ordene: “Det gælder også jer – nu sørger I, men jeg skal se jer igen, og jeres hjerte vil glæde sig, og ingen vil tage glæden fra jer.” – Johannes 16:21, 22.

Indtil nu har apostlene aldrig bedt i Jesus’ navn. Nu siger han: “Den dag vil I bede til Faren i mit navn.” Er det fordi Faren er uvillig til at besvare deres bønner? Nej, for Jesus siger: “Faren selv holder nemlig af jer fordi I har holdt af mig ... som repræsentant for Gud.” – Johannes 16:26, 27.

Det er sikkert Jesus’ opmuntrende ord der får apostlene til at udbryde: “Derfor tror vi på at du er kommet fra Gud.” Inden længe vil denne tro blive sat på prøve. Jesus beskriver hvad der snart vil ske: “Den tid kommer, ja, den er kommet, hvor hver eneste af jer vil løbe hjem til sig selv og efterlade mig alene.” Men han giver dem denne forsikring: “Jeg har fortalt jer de ting så I kan have fred ved hjælp af mig. I verden vil I få trængsler, men vær modige! Jeg har besejret verden.” (Johannes 16:30-33) Jesus lader dem ikke i stikken. Han er sikker på at de kan besejre verden, ligesom han har gjort, ved trofast at gøre Guds vilje på trods af at Satan og hans verden forsøger at få dem til at bryde deres integritet.