Tidligt under deres tjeneste som apostle gav Jesus Johannes og hans broder, Jakob, tilnavnet „Boanerges“, der betyder „Tordensønner“. (Mr 3:17) Denne betegnelse vidner afgjort ikke om en blid, sentimental eller kraftløs natur, men derimod om en særdeles dynamisk personlighed. Da en samaritansk landsby ikke tog gæstfrit imod Jesus, var disse „Tordensønner“ parate til at kalde ild ned fra himmelen over dens indbyggere. Tidligere havde Johannes søgt at hindre en mand i at uddrive dæmoner i Jesu navn. Begge handlinger medførte en tilrettevisning fra Jesus. — Lu 9:49-56.

De to brødre var ved disse lejligheder noget uforstandige og afslørede at de endnu ikke var i besiddelse af den ligevægt, kærlighed og barmhjertighed de senere opnåede. Ikke desto mindre var deres optræden ved disse to lejligheder udtryk for loyalitet, beslutsomhed og handlekraft, egenskaber som — hvis de blev ledet i den rigtige retning — kunne gøre dem til stærke, energiske og trofaste vidner.

Da Jakob og Johannes, åbenbart gennem deres moder, anmodede Kristus om at måtte få sæde ved siden af ham i hans rige, afslørede de nogle ambitioner som gjorde de andre apostle harmfulde. Men det gav Jesus lejlighed til at forklare at den der ville være stor iblandt dem, måtte tjene de andre. Derefter påpegede han at han selv var kommet for at tjene og for at give sit liv som en løsesum for mange. (Mt 20:20-28; Mr 10:35-45) Men selv om deres ønske var selvisk, viser episoden at de troede på Riget som en realitet.