Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Vækst i nøjagtig kundskab om sandheden
    Jehovas Vidner — forkyndere af Guds rige
    • Kort tid efter, i en artikel med titlen „Hedningernes tider — hvornår ender de?“, behandlede Russell også dette spørgsmål ud fra Bibelen og påpegede at vidnesbyrdene viste at ’de syv tider ville ende i 1914’. Denne artikel blev bragt i Bible Examiner for oktober 1876.j Bogen Three Worlds, and the Harvest of This World (Tre verdener, og denne verdens høst, ikke oversat til dansk), som blev udgivet i 1877 af N. H. Barbour i samarbejde med C. T. Russell, kom til samme konklusion. Og i nogle af de første numre af Watch Tower, for eksempel numrene for december 1879 og juli 1880, blev 1914 omtalt som et yderst betydningsfuldt årstal ifølge Bibelens profetier. I 1889 blev hele det fjerde kapitel i andet bind af Millenniets Daggry (der senere blev kaldt Studier i Skriften) viet drøftelsen af „hedningernes tider“.

  • Vækst i nøjagtig kundskab om sandheden
    Jehovas Vidner — forkyndere af Guds rige
    • Vagt-Taarnet for april 1916 fremhævede datoen den 1. oktober 1914 og skrev så: „Dette var det sidste Tidspunkt, som Bibelkronologien paapegede for os med Hensyn til Menighedens Erfaringer. Sagde Herren, at vi vilde blive borttaget [til himmelen] da? Nej. Hvad sagde Han? Hans Ord og Profetiernes Opfyldelse syntes bestemt at pege paa, at denne Dato afmærkede Hedningetidernes Afslutning. Vi drog deraf den Slutning, at Menighedens ’Forvandling’ vilde finde Sted omkring eller før den Dato. Men Gud sagde os ikke, at det vilde være saa. Han tillod os at drage den Slutning; og vi tror, at det har vist sig at være en nødvendig Prøve for Guds kære hellige overalt.“ Men var denne udvikling et bevis for at deres herlige håb var blevet beskæmmet? Nej. Det betød bare at ikke alt skete så hurtigt som de havde ventet.

      Flere år før 1914 havde Russell skrevet: „Kronologi (Tidsprofeti i Almindelighed) var øjensynligt ikke bestemt til at give Guds Folk nøjagtig kronologisk Underretning hele Vejen ned gennem Aarhundrederne. Den er øjensynligt mere bestemt til at tjene som et Vækkeur til at vække og stimulere Herrens Folk paa den rette Tid. . . . Men lad os f. Eks. tænke os, at Oktober 1914 skulde gaa hen, uden at Hedningemagternes Fald fandt Sted. Hvad vilde dette bevise eller modbevise? Det vilde ikke modbevise noget Træk i den guddommelige Tidsaldrenes Plan. Genløsningsprisen, der blev fuldbragt paa Golgatha, vilde dog stadig staa som Sikkerhed for den endelige Fuldførelse af Guds Plan for Menneskenes Genoprettelse. Menighedens ’Kald herovenfra’ til at lide med Genløseren og blive herliggjort med Ham som Hans Lemmer eller Hans Brud vilde ogsaa stadig være det samme. . . . Det eneste, der vilde blive berørt ved Kronologien, vilde være Tiden for Opfyldelsen af disse herlige Forhaabninger for Menigheden og for Verden. . . . Og dersom den bestemte Tid gaar forbi, vilde det kun bevise, at vor Kronologi, vort ’Vækkeur’, gik lidt for stærkt. Vilde vi betragte det som en stor Ulykke, dersom vort Vækkeur vækkede os nogle faa Minutter tidligere om Morgenen til en stor Dag fuld af Glæde og Fryd? Sikkert ikke!“

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del