Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Mysteriet om det store træ opklares
    Giv agt på Daniels profeti!
    • Men hvordan forholder det sig med drømmens større opfyldelse? De profetiske „syv tider“ varede meget længere end 2520 dage. Det fremgår af Jesu ord: „Jerusalem skal nedtrædes af nationerne, indtil nationernes fastsatte tider er udløbet.“ (Lukas 21:24) Denne ’nedtrædning’ begyndte i 607 f.v.t. da Jerusalem blev ødelagt og Guds forbilledlige rige ophørte med at eksistere i Juda. Hvornår ville nedtrædningen være forbi? Det ville den ved „genoprettelsen af alt det som Gud har talt om“; eller med andre ord: når Guds suveræne herredømme over jorden igen manifesterede sig, nemlig gennem det symbolske Jerusalem, Guds rige. — Apostelgerninger 3:21.

      27. Hvorfor må man sige at de „syv tider“ der begyndte i 607 f.v.t., ikke endte 2520 bogstavelige dage senere?

      27 Hvis man tæller 2520 bogstavelige dage fra Jerusalems ødelæggelse i 607 f.v.t., når man kun til år 600 f.v.t., et år som ikke har nogen bibelsk betydning. End ikke i 537 f.v.t., da de udfriede jøder igen befandt sig i Juda, var der tale om at Jehovas suveræne herredømme igen manifesterede sig på jorden. Arvingen til Davids trone, Zerubbabel, blev nemlig ikke gjort til konge, men kun til landshøvding over den persiske provins Juda.

      28. (a) Hvilken regel må anvendes på de profetiske ’syv tiders’ 2520 dage? (b) Hvor langt et tidsrum strakte de profetiske „syv tider“ sig over, hvornår begyndte de, og hvornår endte de?

      28 Eftersom de „syv tider“ er profetiske, må vi anvende følgende bibelske regel på de 2520 dage: „En dag for et år.“ Denne regel er fremsat i en profeti om babyloniernes belejring af Jerusalem. (Ezekiel 4:6, 7; jævnfør Fjerde Mosebog 14:34.) De „syv tider“ hvori herredømmet over jorden ville være overladt til hedenske riger uden indblanding fra Guds riges side, ville derfor strække sig over 2520 år. De begyndte med Judas og Jerusalems ødelæggelse i den syvende månemåned (den 15. tisjri) i år 607 f.v.t. (2 Kong. 25:8, 9, 25, 26) Fra dette tidspunkt til år 1 f.v.t. er der 606 år. De resterende 1914 år strækker sig fra dette tidspunkt til 1914 e.v.t. De „syv tider“, eller 2520 år, endte således den 15. tisjri, eller den 4./5. oktober, 1914 e.v.t.

      29. Hvem er „den ubetydeligste blandt menneskene“, og hvad gjorde Jehova for at indsætte ham på tronen?

      29 I dette år udløb „nationernes fastsatte tider“, og Jehova overdrog herredømmet til „den ubetydeligste blandt menneskene“ — Jesus Kristus — som af sine fjender var blevet agtet så ringe at de lod ham pælfæste. (Daniel 4:17)

  • Mysteriet om det store træ opklares
    Giv agt på Daniels profeti!
    • SYV TIDER DER BERØRER OS

      24. (a) Hvad er det store træ i drømmen et symbol på? (b) Hvad blev lagt i bånd i syv tider, og hvordan skete det?

      24 Fremstillet ved det store træ var Nebukadnezar et symbol på verdensherredømmet. Men træet stod desuden for et herredømme og en suverænitet der var langt større end Babylons konges. Det var et symbol på Jehovas, ’himmelens Konges’, universelle suverænitet, især i forhold til jorden. Før Jerusalem blev ødelagt af babylonierne, blev Guds suveræne herredømme over jorden repræsenteret ved det rige som blev regeret fra Jerusalem, hvor David og hans arvinger sad på „Jehovas trone“. (1 Krønikebog 29:23) Gud selv lod dette suveræne herredømme omstyrte og lægge i bånd i 607 f.v.t. da han brugte Nebukadnezar til at ødelægge Jerusalem. Guds suveræne herredømme over jorden, udøvet af kongerne i Davids slægt, blev bundet eller lagt i bånd i syv tider. Hvor langt et tidsrum strakte disse syv tider sig over? Hvornår begyndte de, og hvad markerede enden på dem?

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del