1. Hvad har Jehova kærligt bevaret til gavn for menneskeheden?

JEHOVA, ’den levende og blivende Gud’, har bevaret sit livgivende budskab til menneskeheden. Det vil altid være der, for „Jehovas ord forbliver til evig tid“. (1 Pet. 1:23-25) Hvor kan vi være taknemmelige for at Jehova kærligt har bevaret dette budskab i sit skrevne ord, Bibelen!

2. Hvad har Gud bevaret i sit skrevne ord så hans folk kan bruge det?

² I sit ord har Gud bevaret det navn han selv har valgt, så hans folk kan bruge det. Første gang Bibelen nævner „Jehova Gud“, er i „en historisk beretning om himmelen og jorden“. (1 Mos. 2:4) Guds navn blev også mirakuløst indgraveret flere gange i stentavlerne med De Ti Bud. For eksempel begynder det første bud: „Jeg er Jehova din Gud.“ (2 Mos. 20:1-17) Guds navn lever videre fordi den suveræne Herre Jehova har bevaret sit ord og sit navn trods alle Satans forsøg på at udrydde dem. — Sl. 73:28.

3. Hvad har Gud også bevaret i sit ord?

³ Jehova har også bevaret sandheden i sit ord. Verden er fuld af religiøse vildfarelser, men vi kan være taknemmelige for at Gud har oplyst sandhedens vej for os! (Læs Salme 43:3, 4). Størstedelen af menneskeheden vandrer i mørke, men vi vandrer med glæde i det åndelige lys fra Gud. — 1 Joh. 1:6, 7.

EN ARV VI MÅ SÆTTE HØJT

4, 5. Hvilket særligt privilegium har vi haft siden 1931?

⁴ Man taler ofte om en nations arv. Ifølge Den Danske Ordbog kan en arv indbefatte „tænkemåde, synspunkter, holdninger, vaner eller kulturformer fra tidligere generationer eller tider som overtages af nye generationer“. Som kristne har vi en helt uvurderlig arv. Vores åndelige arv indbefatter at vi er velsignet med nøjagtig kundskab om Guds ord og en klar forståelse af sandheden om ham og hans hensigter. Den indbefatter også et ganske særligt privilegium.

⁵ Dette privilegium blev en del af vores åndelige arv ved stævnet i Columbus, Ohio, i 1931. På det trykte program stod bogstaverne „JW“. En søster sagde: „Der var mange forslag til hvad JW stod for — Just Wait [vent blot], Just Watch [vær på udkig], foruden det rigtige.“ Vi var længe blevet kaldt Bibelstudenter, men søndag den 26. juli 1931 blev det vedtaget at vi fremover skulle have navnet Jehovas Vidner („Jehovah’s Witnesses“ på engelsk). Det var fantastisk at få dette bibelske navn. (Læs Esajas 43:12). „Jeg skal aldrig glemme det vældige bifaldsråb,“ sagde en broder. Ingen andre i hele verden ønskede dette navn, men i over firs år har Gud velsignet os for at bruge det. Hvor er det et stort privilegium at være Jehovas Vidner!

6. Hvilke oplysninger er en del af vores åndelige arv?

⁶ Med til vores åndelige arv hører også en rigdom af nøjagtige og værdifulde oplysninger om fortiden. Vi ved for eksempel hvad der skete med Abraham, Isak og Jakob. Disse patriarker må have talt med deres familie om hvordan man kan behage Jehova. Det er derfor ikke overraskende at den retskafne Josef nægtede at begå kønslig umoralitet for ikke at „synde mod Gud“. (1 Mos. 39:7-9) Også de kristne traditioner blev videregivet mundtligt eller gennem eksemplet. Det gælder blandt andet de detaljer om Herrens aftensmåltid som apostelen Paulus videregav til den kristne menighed. (1 Kor. 11:2, 23) I dag indeholder Bibelen de oplysninger vi behøver for at kunne tilbede Gud „i ånd og sandhed“. (Læs Johannes 4:23, 24). Bibelen er til gavn for alle mennesker, men vi som Jehovas tjenere værdsætter den i særlig grad.

7. Hvilket opmuntrende løfte hører med til vores arv?

⁷ I vores publikationer kan vi læse om nutidige eksempler på at ’Jehova er på vores side’, og det er også en del af vores åndelige arv. (Sl. 118:7) Det gør at vi føler os trygge, selv under forfølgelse. Et opmuntrende aspekt ved vores stadigt voksende åndelige arv er dette løfte: „’Intet våben der dannes imod dig vil du’, og enhver tunge som rejser sig imod dig i retten vil du få kendt skyldig. Dette er Jehovas tjeneres arvelod [Jehovas Tjeners Arv, Kalkar], og deres retfærdighed kommer fra mig,’ lyder Jehovas udsagn.“ (Es. 54:17) Intet i Satans våbenarsenal kan gøre os varig skade.

8. Hvad vil vi se på i denne og næste artikel?

⁸ Satan har forsøgt at tilintetgøre Guds ord, fjerne navnet Jehova og skjule sandheden. Men han har ikke kunnet stille noget op mod Jehova, som har hindret alle forsøg. I denne og næste artikel vil vi se på (1) hvordan Gud har bevaret sit ord, (2) hvordan Jehova har bevaret sit navn, og (3) hvordan vores himmelske Far har gjort det muligt for os at kende sandheden.

JEHOVA HAR BEVARET SIT ORD

9-11. Hvilke eksempler viser at Bibelen har overlevet forskellige angreb?

⁹ Stik imod alle odds har Jehova bevaret sit ord. I det katolske opslagsværk Enciclopedia Cattolica siges der: „Affødt af kampen mod albigenserne og valdenserne forbød koncilet i Toulouse i 1229 lægfolk at benytte dem [bibler på modersmålet] . . . Ved koncilet i Tarragona, Spanien, i 1234 blev der under forsæde af Jakob I udstedt et lignende forbud. . . . I 1559 gik pavestolen for første gang ind i spørgsmålet med udstedelsen af Paul IV’s Index, som forbød at man trykte og ejede B[ibelen] på modersmålet uden tilladelse fra Det Hellige Officium.“

¹⁰ Trods adskillige angreb er Bibelen blevet bevaret. Omkring 1382 fremstillede John Wycliffe og hans medarbejdere den første oversættelse af Bibelen til engelsk. En anden bibeloversætter var William Tyndale, som blev henrettet i 1536. Efter at han var blevet bundet til en pæl, lød hans sidste ord angiveligt: „Herre, luk øjnene op på Englands konge.“ Derefter blev han stranguleret og brændt.

¹¹ Bibelen har overlevet voldsom modstand. I 1535 udgav Miles Coverdale for eksempel endnu en oversættelse af Bibelen til engelsk. Coverdale brugte Tyndales oversættelse af „Det Nye Testamente“ og af „Det Gamle Testamente“ fra Første Mosebog til Krønikebøgerne. Han oversatte andre dele af skrifterne fra latin og fra Martin Luthers tyske oversættelse. I dag er Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter værdsat fordi den er let at forstå, nøjagtig i sin gengivelse af grundteksten og velegnet til brug i forkyndelsen. Vi fryder os over at ingen, hverken dæmoner eller mennesker, nogen sinde vil kunne forhindre at Jehovas ord bliver bevaret.

JEHOVA BEVARER SIT NAVN

12. Hvilken betydning har Ny Verden-Oversættelsen haft for bevarelsen af Guds navn?

¹² Jehova Gud har sørget for at hans navn er blevet bevaret i hans ord. I den forbindelse har Ny Verden-Oversættelsen haft stor betydning. I indledningen står der: „Det mest fremtrædende træk ved Ny Verden-Oversættelsen er . . . at den lader Guds navn få den plads i teksten som det bør have, nemlig ved at gengive det med den traditionelle form ’Jehova’ 6973 steder i De Hebraiske Skrifter og 237 steder i De Kristne Græske Skrifter.“ Ny Verden-Oversættelsen foreligger nu helt eller delvist på mere end 116 sprog og er blevet trykt i over 178.545.862 eksemplarer.

13. Hvordan ved vi at Guds navn har været kendt på jorden lige siden menneskenes skabelse?

¹³ Lige siden deres skabelse har menneskene kendt Guds navn. Adam og Eva kendte det og vidste hvordan det skulle udtales. Noa brugte også navnet. Han sagde: „Velsignet være Jehova, Sems Gud.“ (1 Mos. 4:1; 9:26) Selv erklærede Gud: „Jeg er Jehova. Det er mit navn; og jeg giver ikke min herlighed til nogen anden.“ Gud sagde også: „Jeg er Jehova, og der er ingen anden. Bortset fra mig er der ingen Gud.“ (Es. 42:8; 45:5) Jehova har sørget for at hans navn er blevet bevaret og gjort kendt jorden over. Hvor er det et stort privilegium at kende Jehovas navn og tjene som hans vidner! Vi har god grund til at råbe af glæde: „I vor Guds navn løfter vi vore bannere.“ — Sl. 20:5.

14. Hvilke andre steder end i Bibelen kan man finde Guds navn?

¹⁴ Det er ikke kun i Bibelen man kan finde Guds navn. Tag for eksempel Mesjastelen, der blev fundet i Dhiban (Dibon), 21 kilometer øst for Det Døde Hav. Stelen nævner Israels konge Omri og giver moabitterkongen Mesjas version af oprøret mod Israel. (1 Kong. 16:28; 2 Kong. 1:1; 3:4, 5) Mesjastelen er især interessant fordi Guds navn i form af tetragrammet forekommer på den. Tetragrammet findes også flere gange i Lakisjbrevene, der blev skrevet på potteskår og er fundet i Israel.

15. Hvad er Septuaginta, og hvorfor var der brug for den?

¹⁵ De første bibeloversættere havde en andel i at bevare Guds navn. Efter landflygtigheden i Babylon fra 607 til 537 f.v.t. var der mange jøder som ikke vendte tilbage til Juda og Israel. I det tredje århundrede f.v.t. boede der adskillige jøder i Alexandria i Egypten, og de havde brug for at De Hebraiske Skrifter blev oversat til græsk, som dengang var et internationalt sprog. Denne oversættelse blev fuldført i det andet århundrede f.v.t. og er kendt som Septuaginta. Nogle udgaver indeholder navnet Jehova i den hebraiske form.

16. Hvordan bruger en bog fra 1640 Guds navn?

¹⁶ Guds navn findes i den såkaldte Bay Psalm Book, som var det første stykke litteratur der blev udgivet i Englands amerikanske kolonier. Den originale udgave (der blev trykt i 1640) indeholder Salmernes Bog oversat fra hebraisk til engelsk, som det dengang blev talt og skrevet. Den bruger blandt andet Guds navn i Salme 1:1, 2, hvor der står at en mand der er „velsignet“, ikke vandrer efter de ugudeliges råd, „men til Jehovas lov er hans lyst“. Flere oplysninger om Guds navn findes i brochuren Guds navn der vil bestå for evigt.

JEHOVA BEVARER SANDHEDEN

17, 18. (a) Hvordan vil du definere ordet „sandhed“? (b) Hvad består „den gode nyheds sandhed“ af?

¹⁷ Vi tjener med glæde Jehova, „sandhedens Gud“. (Sl. 31:5) „Sandhed“ er ifølge Den Danske Ordbog det at noget „stemmer overens med virkeligheden eller tingenes virkelige væsen“. Det er altså ikke noget nogen har fundet på eller er kommet i tanker om. Det hebraiske ord der i Bibelen ofte gengives med „sandhed“, betegner noget der er trofast, sandt og pålideligt, noget der står fast. Det græske ord der gengives med „sandhed“, betegner noget der stemmer med kendsgerningerne, noget der er ret og rigtigt.

¹⁸ Jehova har bevaret de åndelige sandheder, og han sørger til stadighed for at vores kundskab om dem kan vokse. (2 Joh. 1, 2) Vores forståelse af sandheden bliver større og større, for „de retfærdiges sti er som det klare dagslys der gradvis vokser indtil højlys dag“! (Ordsp. 4:18) Vi er enige i det Jesus i en bøn sagde til Gud: „Dit ord er sandhed.“ (Joh. 17:17) Guds skrevne ord indeholder „den gode nyheds sandhed“, som består af den samlede kristne lære. (Gal. 2:14) Den indbefatter blandt andet sandheden om Jehovas navn, hans suverænitet, Jesu genløsningsoffer, opstandelsen og Riget. Lad os nu se på hvordan Gud har bevaret sandheden trods Satans forsøg på at skjule den.

JEHOVA FORPURRER ET ANGREB PÅ SANDHEDEN

19, 20. Hvem var Nimrod, og hvad skete der dengang han levede?

¹⁹ Efter Vandfloden opstod dette mundheld: „Ligesom Nimrod en vældig jæger i opposition til Jehova.“ (1 Mos. 10:9) Ved at være modstander af Jehova Gud tilbad Nimrod i virkeligheden Satan, og han var ligesom dem til hvem Jesus sagde: „I er fra jeres fader Djævelen, og I vil gerne gøre hvad jeres fader ønsker. Han . . . stod ikke fast i sandheden.“ — Joh. 8:44.

²⁰ Nimrod herskede over Babel og andre byer mellem floderne Tigris og Eufrat. (1 Mos. 10:10) Det var muligvis under hans ledelse at byggeriet af Babel og Babelstårnet begyndte, omkring år 2269 f.v.t. Det var Jehovas vilje at menneskene skulle sprede sig over hele jorden, men de sagde: „Kom! Lad os bygge os en by og også et tårn med dets top i himmelen, og lad os gøre vort navn berømt, for at vi ikke skal spredes over hele jordens flade.“ Men denne plan måtte de opgive da Gud ’forvirrede hele jordens sprog’ og spredte dem for alle vinde. (1 Mos. 11:1-4, 8, 9) Hvis Satans plan havde været at starte en ny religion hvor alle tilbad ham, slog den fuldstændig fejl. Op gennem historien har Jehova beskyttet tilbedelsen af ham, og hver dag slutter flere sig til den sande tilbedelse.

21, 22. (a) Hvorfor har falsk religion aldrig udgjort nogen reel trussel mod den sande tilbedelse? (b) Hvad vil vi se på i den følgende artikel?

²¹ Falsk religion har aldrig udgjort nogen reel trussel mod den sande tilbedelse. Hvorfor ikke? Fordi vores store Lærer har bevaret sit skrevne ord, ladet menneskene kende sit navn og været en uudtømmelig kilde til åndelig sandhed. (Es. 30:20, 21) Når vi tilbeder Gud i sandhed, giver det os glæde, men det kræver at vi forbliver årvågne, stoler fuldt ud på Jehova og følger den hellige ånds ledelse.

²² I den næste artikel vil vi undersøge hvordan visse falske læresætninger er opstået. Vi vil opdage at disse læresætninger smuldrer når de bliver udsat for Bibelens klare lys. Desuden vil vi se på hvordan Jehova, sandhedens Gud, har velsignet os med den sande lære, som vi værner om som en del af vores åndelige arv.

1, 2. (a) Hvad var ’Davids hytte’, og hvordan skulle den genopbygges? (b) Hvem arbejder sammen som Jehovas tjenere i dag?

VED et historisk møde i det styrende råd i Jerusalem i år 49 sagde disciplen Jakob: „Simeon [Peter] har i detaljer berettet om hvordan Gud for første gang vendte sin opmærksomhed mod nationerne for af dem at udtage et folk for sit navn. Og med dette stemmer profeternes ord overens, sådan som der står skrevet: ’Efter dette vil jeg vende tilbage og genopbygge Davids faldne hytte; og jeg vil genopbygge dens ruiner og rejse den igen, for at de der er tilbage af menneskene ivrigt kan søge Jehova, sammen med folk fra alle nationerne, folk som kaldes med mit navn, siger Jehova som gør disse ting der er kendt fra gammel tid.’“ — Apg. 15:13-18.

² ’Davids hytte’, hans kongehus, faldt da Zedekias blev afsat som konge. (Amos 9:11) Men denne „hytte“ ville blive genopbygget med Davids efterkommer Jesus som varig konge. (Ez. 21:27; Apg. 2:29-36) Som Jakob påpegede ved dette historiske møde, blev Amos’ profeti opfyldt da Rigets arvinger blev indsamlet blandt både jøder og ikkejøder. I dag arbejder en rest af salvede kristne sammen med millioner af Jesu „andre får“ om at udbrede sandheden fra Bibelen. — Joh. 10:16.

EN UDFORDRING FOR JEHOVAS FOLK

3, 4. Hvordan kunne Jehovas folk holde sig åndeligt i live i Babylon?

³ Da jøderne i 607 f.v.t. blev ført som fanger til Babylon, var det tydeligt at ’Davids hytte’ var faldet. Hvordan kunne Guds folk overleve åndeligt under det 70 år lange eksil i Babylon, som var gennemsyret af falsk religion? På samme måde som vi overlever som Jehovas folk i en verden der bliver styret af Satan. (1 Joh. 5:19) En dyrebar åndelig arv har gjort dette muligt.

⁴ Som en del af vores åndelige arv har vi hele Guds ord, Bibelen. Det havde de landflygtige jøder ikke. Men de havde kundskab om Moseloven, herunder De Ti Bud. De kendte „Zions sange“, kunne huske mange ordsprog og kendte beretningerne om tidligere tjenere for Jehova. De landflygtige græd når de mindedes Zion, og de glemte ikke Jehova. (Læs Salme 137:1-6). Det holdt dem åndeligt i live i Babylon, selvom de var omgivet af forkerte læresætninger og skikke.

TREENIGHEDSLÆREN ER IKKE NY

5. Hvilke religiøse triader, eller treheder, kender vi til fra oldtidens Babylon og Egypten?

⁵ Den religiøse triade, eller trehed, var en fremtrædende del af gudsdyrkelsen i Babylon. En af trehederne bestod af Sin (en månegud), Shamash (en solgud) og Ishtar (en frugtbarheds- og krigsgudinde). I det gamle Egypten blev en gud ofte betragtet som værende gift med en gudinde der fødte ham en søn „så der dannedes en guddommelig triade eller trehed, hvori faderen i øvrigt ikke altid var overhoved, men i nogle tilfælde nøjedes med at optræde i rollen som prinsgemal, mens gudinden var stedets hovedguddom“. (New Larousse Encyclopedia of Mythology) En af de egyptiske treheder bestod af guden Osiris, gudinden Isis og deres søn Horus.

6. Hvordan vil du definere treenigheden, og hvordan er vi blevet beskyttet mod at tro på den?

⁶ Kristenheden har også sin triade — treenigheden. De gejstlige siger at Faderen, Sønnen og den hellige ånd er én Gud. Men at sige at Jehova kun er en tredjedel af en formodet guddom, er et direkte angreb på hans suverænitet. Jehovas folk er blevet beskyttet mod at tro på denne forkerte læresætning fordi de er enige i disse inspirerede ord: „Hør, Israel: Jehova vor Gud er én Jehova.“ (5 Mos. 6:4) Jesus citerede disse ord — og ville en sand kristen være uenig med ham? — Mark. 12:29.

7. Hvorfor er det umuligt for en der tror på treenigheden, at blive døbt som symbol på en gyldig indvielse til Gud?

⁷ Treenighedslæren strider mod Jesu befaling: „Gør disciple af folk af alle nationerne, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og den hellige ånds navn.“ (Matt. 28:19) For at blive døbt som en ægte kristen og et af Jehovas Vidner må man anerkende Faderen, Jehova, som den Højeste og Guds søn, Jesus, med den stilling og myndighed han har fået. Dåbskandidaten må også tro på at den hellige ånd er Guds virksomme kraft og ikke er en del af en treenighed. (1 Mos. 1:2) En der bliver ved med at tro på treenigheden, kan ikke blive døbt som symbol på en gyldig indvielse til Jehova Gud. Hvor kan vi være taknemmelige for at vores åndelige arv har beskyttet os mod at tro på denne gudvanærende lære!

OKKULTISMENS UDBREDELSE

8. Hvilket syn havde man i Babylonien på guder og dæmoner?

⁸ Den religiøse tankegang i Babylonien gav grobund for forkerte læresætninger, falske guddomme, dæmoner og okkultisme. I The International Standard Bible Encyclopaedia står der: „Næst efter guderne i den babyloniske religion kom dæmonerne, som havde magt til at påføre mennesker en mangfoldighed af sygdomme på sind og legeme. En stor del af religionen ser ud til at have været en pinefuld kamp mod disse dæmoner, og overalt bad man til guderne for at få hjælp til at klare sig imod dem.“

9. (a) Hvordan bukkede mange jøder under for falsk lære efter landflygtigheden i Babylon? (b) Hvordan beskyttes vi mod farerne ved at beskæftige sig med dæmonerne?

⁹ Efter landflygtigheden i Babylon bukkede en del jøder under for falsk lære. Da de græske begreber vandt indpas, blev mange jøder et let bytte for dæmonerne fordi de lod sig påvirke af den tanke at der både fandtes onde og gode dæmoner. Men vi må huske at Gud fordømte Babylons okkulte handlinger. (Es. 47:1, 12-15) Denne viden er en del af vores åndelige arv, og den beskytter os mod de farer der er forbundet med at beskæftige sig med dæmonerne. Vi undgår derfor alt hvad der har at gøre med okkultisme, og lader os på den måde lede af Gud. — Læs 5 Mosebog 18:10-12; Åbenbaringen 21:8.

10. Hvad kan man sige om de skikke og opfattelser der er inden for Babylon den Store?

¹⁰ Okkultisme er ikke kun blevet praktiseret af de gamle babyloniere men også af tilhængere af Babylon den Store, den falske religions verdensimperium. (Åb. 18:21-24) I et bibelopslagsværk står der: „Babylon [den Store] omfatter mere end ét verdensrige og én kultur. Det kendetegnes snarere ved en dominerende afgudsdyrkelse end ved geografiske og tidsbestemte grænser.“ (The Interpreter’s Dictionary of the Bible, bd. 1, s. 338) Gennemsyret af okkultisme, afgudsdyrkelse og andre synder eksisterer Babylon den Store stadig — men ikke meget længere. — Læs Åbenbaringen 18:1-5.

11. Hvilke advarsler angående spiritisme er der blevet givet i vores publikationer?

¹¹ Jehova erklærede: „Jeg kan ikke fordrage påkaldelse af onde magter.“ (Es. 1:13) I det 19. århundrede var spiritisme blevet meget udbredt. I Zion’s Watch Tower for maj 1885 kunne man derfor læse: „Troen på at de døde lever videre i en anden sfære eller tilstand, er ikke ny. Den var en del af oldtidens religioner og lå til grund for al mytologi.“ Artiklen tilføjede at den ubibelske tanke om at de døde kommunikerer med de levende, „har skjult og styrket det bedrag dæmoner har udøvet under dække af at være ulegemlige menneskesjæle. De har ivrigt benyttet sig af denne metode til at skjule deres identitet og har derved sikret deres tag i manges sind og liv.“ Senere kom brochuren What Say the Scriptures About Spiritism? (Hvad siger Skrifterne om Spiritisme?) med lignende advarsler, og det har vores nyere publikationer også gjort.

BLIVER DE DØDE PINT I EN UNDERVERDEN?

12. Hvad blev Salomon af Gud inspireret til at sige om de dødes tilstand?

¹² „Alle de som har lært sandheden at kende“, kan svare på det spørgsmål. (2 Joh. 1) Vi er enige med Salomon, som sagde: „En levende hund er bedre stillet end en død løve. De levende ved nemlig at de skal dø, men de døde ved slet ingenting . . . Alt hvad din hånd finder at gøre, gør det med den kraft du har, for der er hverken virksomhed eller planlægning eller kundskab eller visdom i Sheol [menneskehedens fælles grav] hvor du går hen.“ — Præd. 9:4, 5, 10.

13. Hvordan blev jøderne påvirket af hellenistisk kultur og religion?

¹³ Jøderne kendte sandheden om de dødes tilstand. Men da Grækenland var blevet delt mellem Alexander den Stores generaler, blev der gjort forsøg på at forene Juda og Syrien ved hjælp af hellenistisk religion og kultur. Det resulterede i at jøderne antog den falske lære at menneskesjælen er udødelig, og at der er en underverden med pine efter døden. Grækerne var ikke de første til at tro på en underverden fyldt med lidende sjæle, for babylonierne betragtede „underverdenen . . . som et sted fuldt af rædsler og underlagt mægtige og grusomme guder og dæmoner“. (The Religion of Babylonia and Assyria) Ja, babylonierne troede på sjælens udødelighed.

14. Hvad vidste Job og Abraham om døden og opstandelsen?

¹⁴ Selvom den retfærdige mand Job ikke havde Bibelen, kendte han sandheden om døden. Han var også klar over at Jehova er en kærlig Gud som ville længes efter at oprejse ham. (Job 14:13-15) Også Abraham troede på en opstandelse. (Læs Hebræerne 11:17-19). Eftersom det er umuligt at oprejse en der ikke kan dø, kan disse gudfrygtige mænd ikke have troet på sjælens udødelighed. Guds ånd må have hjulpet Job og Abraham til at forstå de dødes tilstand og vise tro på opstandelsen. Disse sandheder er også en del af vores arv.

„UDFRIELSE VED EN LØSESUM“

15, 16. Hvordan er vi blevet udfriet fra synd og død?

¹⁵ Vi er taknemmelige for at Gud også har åbenbaret sandheden om sit middel til at udfri os fra den nedarvede synd og død. (Rom. 5:12) Vi forstår at Jesus ’ikke kom for at lade sig betjene, men for at tjene og give sin sjæl som en løsesum i bytte for mange’. (Mark. 10:45) Det er fantastisk at kende til „udfrielsen ved løsesummen der er betalt i Kristus Jesus“! — Rom. 3:22-24.

¹⁶ Både jøder og ikkejøder i det første århundrede måtte angre deres synder og tro på Jesu genløsningsoffer. Ellers kunne de ikke opnå tilgivelse. Det gælder også i dag. (Joh. 3:16, 36) Hvis man holder fast ved falske læresætninger som treenighedslæren og læren om sjælens udødelighed, kan man ikke få gavn af genløsningen. Men det kan vi, for vi kender sandheden om „[Guds] elskede søns rige; ved hjælp af ham har vi vor udfrielse ved en løsesum, tilgivelsen af vore synder“. — Kol. 1:13, 14.

FORTSÆT FREMAD SOM ET FOLK FOR JEHOVAS NAVN!

17, 18. Hvor kan vi finde værdifulde oplysninger om vores historie, og hvordan kan vi få gavn af det vi lærer?

¹⁷ Der kunne siges meget mere om de sandheder vi kender, det vi som Guds tjenere erfarer, og de åndelige og materielle velsignelser vi nyder godt af. I årtier har vi i vores årbøger kunnet læse spændende beretninger om vores aktiviteter i hele verden. Vores historie er gengivet i filmene En levende tro, 1. og 2. del, og i publikationer som Jehovas Vidner — forkyndere af Guds rige. Og vores blade indeholder ofte gribende beretninger om vores trosfæller.

¹⁸ En ligevægtig gennemgang af Jehovas organisations historie er til gavn for os, ligesom det gavnede israelitterne at genkalde sig hvordan Gud havde udfriet dem fra fangenskabet i Egypten. (2 Mos. 12:26, 27) Moses havde været vidne til Guds underfulde gerninger, og som gammel gav han derfor israelitterne denne tilskyndelse: „Husk på fortids dage, tænk på årene der er gået, generation efter generation; spørg din fader, og han kan fortælle dig; dine gamle, og de kan sige dig det.“ (5 Mos. 32:7) Som ’Jehovas folk og hans græsgangs hjord’ forkynder vi med glæde hans pris og fortæller andre om hans mægtige gerninger. (Sl. 79:13) Vi må altså undersøge vores historie, lære af den og lægge planer for fremtiden.

19. Hvad må vi gøre nu da vi er i det åndelige lys fra Gud?

¹⁹ Vi er taknemmelige for at vi ikke vandrer i mørket men er i det åndelige lys fra Gud. (Ordsp. 4:18, 19) Så lad os flittigt studere Guds ord og nidkært fortælle andre om sandheden idet vi beder som salmisten der lovpriste den suveræne Herre Jehova med ordene: „Jeg minder om din retfærdighed, din alene. Gud, du har oplært mig fra min ungdom, og endnu denne dag fortæller jeg om dine undergerninger. End ikke som gammel og gråhåret må du forlade mig, Gud, før jeg har fortalt næste generation om din arm, alle som kommer, om din styrke.“ — Sl. 71:16-18.

20. Hvilke stridsspørgsmål eksisterer der, og hvordan ser du på dem?

²⁰ Som Jehovas indviede folk forstår vi stridsspørgsmålene om hans suverænitet og menneskenes uangribelighed. Ja, vi forkynder den ubestridelige sandhed at Jehova er universets Suveræn, og at han er værdig til at modtage vores helhjertede tilbedelse. (Åb. 4:11) Ved hans ånd forkynder vi også godt nyt for de sagtmodige, forbinder dem der har et sønderbrudt hjerte, og trøster dem der sørger. (Es. 61:1, 2) Satans forsøg på at herske over Guds folk og over hele menneskeheden er slået fejl. Vi værdsætter vores åndelige arv og er besluttede på at bevare vores loyalitet over for Gud og prise den suveræne Herre Jehova nu og for evigt. — Læs Salme 26:11; 86:12.