Det aramaiske sprog var nært beslægtet med hebraisk og blev med tiden det internationale sprog inden for både handel og diplomati i hele Den Frugtbare Halvmåne. I det 8. århundrede f.v.t. var der imidlertid opstået så store forskelle mellem de to sprog at den jævne jøde ikke forstod aramaisk. (2Kg 18:26-28; Es 36:11, 12; se ARAMAISK [Sproget].)

Et semitisk sprog som var nært beslægtet med hebraisk, og som oprindelig taltes af aramæerne. (Se ARAM, 5.) Med tiden delte det sig i flere dialekter (hvoraf nogle blev regnet for selvstændige sprog) og fik navnlig i Sydvestasien stor udbredelse. Sproget blev især talt fra det 2. årtusind f.v.t. til omkring 500 e.v.t. Det er et af de tre sprog Bibelen oprindelig blev skrevet på. Det hebraiske ord ’aramīthʹ forekommer fem gange og er gengivet med „aramaisk“ eller „på aramaisk“. — 2Kg 18:26; Es 36:11; Da 2:4; Ezr 4:7 (2 gange).

Bibelsk aramaisk (tidligere kaldt kaldæisk) er anvendt i Ezra 4:8–6:18 og 7:12-26; Jeremias 10:11 og Daniel 2:4b–7:28. Der forekommer også aramaiske ord i andre dele af Bibelen, men mange af forskernes forsøg på at finde aramaiske forlæg for hebraiske ord er kun formodninger.

At der benyttes aramaiske udtryk i Bibelen, er på ingen måde overraskende, for hebræerne havde i lang tid nær kontakt med aramæerne og det aramaiske sprog. Nogle af de tidligste gengivelser af De Hebraiske Skrifter på andre sprog var de aramaiske targumer. Der er blevet fundet fragmenter af tidlige targumer af nogle bøger i Dødehavsrullerne.