Bibelen fortæller at Noas ark ’lagde sig til hvile på Ararats bjerge’. (1 Mosebog 8:4) Ararat-området omfatter den fremtrædende bjergtinde Ararat i det nuværende østlige Tyrkiet nær ved grænserne til Iran og Armenien.

Mange ekspeditioner til dette område har ført til nogle interessante iagttagelser, men ingen afgørende beviser. Spændende luftfotos, træstykker dækket af tjære og forskellige observationer har ansporet til søgning efter mere håndgribelige beviser. Men det har ikke været nogen let opgave. Et område der ofte omtales som det sted hvor arken kan have lagt sig til hvile, ligger i knap 5000 meters højde på Ararats bjergskråninger. Og på grund af politiske spændinger i regionen får fremmede ekspeditioner ikke altid adgang til bjerget.

Ikke desto mindre synes mange entusiaster at der burde sendes endnu flere ekspeditioner til stedet. De mener at dele af arken stadig er intakte og befinder sig på det snedækkede Ararat, hvor de ligger skjult under sne og is størstedelen af året. De hævder at der kun i år med varme somre vil være chance for at se og nå frem til arken.

Adskillige rapporter har givet næring til sådanne forventninger. Den jødiske historiker Josefus fra det første århundrede henviser for eksempel til nogle tidligere historikere som hævdede at arken var synlig højt oppe i Ararats bjergkæder. Man sagde endog at folk ofte tog stykker af det tjæredækkede tømmer som souvenirs. Blandt dem Josefus citerede, var Berossos, en babylonisk historieskriver fra det tredje århundrede før vor tidsregning.

I det foregående århundrede kom en af de mest interessante rapporter fra en armenier ved navn George Hagopian. Han fortalte at han som dreng i begyndelsen af 1900-tallet engang havde været ved Noas ark sammen med sin onkel og faktisk havde klatret rundt på den. Hagopian døde i 1972, men hans beretning fylder stadig mange med begejstring og undren.

Et virkeligt grundlag for tro?

Er der et reelt grundlag for at tro at arken er blevet fundet eller en dag vil blive det? Måske, men der synes at være endnu større grundlag for skepsis om et sådant fund. For det første må vi huske at Bibelen ikke siger nøjagtig hvor arken lagde sig til hvile da vandet trak sig tilbage. Den siger slet og ret „Ararats bjerge“.

Det er kun naturligt at de der så ivrigt søger efter Noas ark, koncentrerer sig om den højeste bjergtop i området. Men Bibelen siger ikke noget om at Gud lod arken lande på selve toppen af Ararat, som i dag er en kold bjergtinde der hæver sig næsten fem kilometer over havets overflade.a Glem ikke at Noa og hans familie levede om bord på arken i mange måneder efter at den havde lagt sig til hvile. (1 Mosebog 8:4, 5) Det forekommer også usandsynligt at de og de mange dyr der var om bord, efter at have forladt arken skulle bevæge sig ned ad en tårnhøj bjergtop som om de var bjergbestigere. Så måske var det terræn hvor arken lagde sig til hvile, lettere tilgængeligt end nogle af vore dages opdagelsesrejsende forestiller sig, men dog højt nok til at passe på beskrivelsen i Første Mosebog 8:4, 5. Uanset hvor arken har lagt sig i Ararat-området, kan man spørge om den i så fald ikke kan være forsvundet for århundreder siden som følge af forrådnelse eller fordi folk har fjernet tømmeret?