-
En bog vi kan have tillid til — 2. delVågn op! – 2010 | December
-
-
Lerprisme hvor Sankerib praler af sin invasion af Juda
Ved Nineve har arkæologer fundet en beretning om de samme begivenheder i Sankeribs annaler. I teksten, der er indgraveret i et sekskantet lerprisme, praler den assyriske konge: „Dernæst judæeren Ezekias, som ikke havde bøjet sig for mit åg — jeg indesluttede 46 af hans stærke, befæstede byer samt utallige andre små byer i deres omgivelser. Jeg indtog dem . . . Jeg spærrede ham selv [Ezekias] inde i hans kongestad Jerusalem som en fugl i et bur.“ Sankerib hævder derefter at Ezekias sendte ham „30 talenter guld, 800 talenter sølv, værdifulde sten . . . og kostbarheder af enhver slags“, idet han overdriver hvor mange talenter sølv han rent faktisk modtog.
Bemærk at Sankerib ikke gjorde krav på at have indtaget Jerusalem. Faktisk siger han intet om det knusende nederlag hans hær led for Guds hånd. Ifølge Bibelen slog Guds engel 185.000 assyriske soldater ihjel på én nat. (2 Kongebog 19:35, 36) Professor Jack Finegan siger: „I betragtning af den almindelige pralende tone som præger assyrerkongernes inskriptioner, kan man dog næppe forvente at Sankerib skulle have berettet om et sådant nederlag.“
-