• Segl II
    Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 2 (Koa-Årstider)

    • SEGL II

      Et stempel hvormed man satte et aftryk (som regel i ler eller voks) der angav ejerskab, ægthed eller stadfæstelse. De segl man brugte i oldtiden, bestod af et stykke hårdt materiale (sten, elfenben eller træ) med indgraverede spejlvendte figurer eller skrifttegn. Nogle seglstempler var firkantede, cylindriske eller kegleformede, mens andre var formet som skarabæer eller dyrehoveder. (Segl- eller signetringe er behandlet under RING.) De cylindriske var som regel mellem 2 og 4 cm lange. Når en sådan cylinder, hvori skrifttegnene eller figurerne var indgraveret på den krumme overflade, blev rullet mod fugtigt ler, satte den et fortløbende aftryk i ophøjet relief. Cylindrene var ofte gennemboret på langs så de kunne bæres i en snor.

      I segl fra Ægypten og Mesopotamien er der blandt andet indgraveret religiøse symboler, planter, dyr og enkle optrin. Det babyloniske „fristelsessegl“ (British Museum) forestiller et træ med en mand siddende på den ene side og en kvinde på den anden side, og bag kvinden ses en slange med løftet hoved. Ejerens navn og stilling var ofte nævnt på seglet. På et segl fundet i Palæstina står der for eksempel: „Tilhører Sjema, Jeroboams tjener.“ — The Biblical World, redigeret af C. Pfeiffer, 1966, s. 515.