„DET sidste grundlag for tvivl om at Bibelens skrifter er kommet til os omtrent som de oprindelig blev skrevet, er nu fjernet.“ Disse ord af Sir Frederic Kenyon, fra side 289 i hans bog The Bible and Archæology fra 1940, citeres på side 53 i Vagttårnsselskabets bog Du kan opnå evigt liv i et paradis på jorden. Hvad havde ført Kenyon til denne slutning? Den omstændighed at nyopdagede papyrushåndskrifter kunne dateres til en tid så tæt på de originale skrifters tid at han kunne sige at mellemrummet „ikke betyder noget“. Og der forekom i disse papyrushåndskrifter ingen væsentlige afvigelser fra nyere håndskrifter. Dette bekræftede den „ægthed og generelle integritet“ der kendetegner de senere håndskrifter som Bibelen er blevet oversat fra.

Som slutning er det passende at citere følgende fra hans bog The Story of the Bible: ’Bibelen fortæller menneskets historie, men er også en følge af guddommelig inspiration. Det er en fængslende historie, en historie som alle der sætter pris på deres Bibel bør kende til. . . . Det er betryggende at man til sidst kan konstatere at det samlede resultat af alle disse fund og hele dette studium støtter beviset for Bibelens ægthed og vor overbevisning om at vi nu i alt væsentligt har det sande Guds ord i sin oprindelige skikkelse.’“