Hvad viser kileskrifttavlerne? Lad os se på den lertavle der kaldes VAT 4956. Den første linje på denne lertavle lyder: „Kong Nebukadnezar af Babylons 37. år.“¹⁶ Derefter følger en detaljeret beskrivelse af månens og nogle af planeternes stilling i forhold til forskellige stjerner og stjernebilleder. Der omtales også en måneformørkelse. Forskerne siger at alle de beskrevne astronomiske forhold indtraf i 568/567 f.v.t. Ifølge deres opfattelse betyder det at kong Nebukadnezar II’s 18. regeringsår — det år han ødelagde Jerusalem — må have været 587 f.v.t. Men peger ovennævnte astronomiske forhold alene og uigendriveligt på 568/567 f.v.t.?

Lertavlen nævner at der ifølge beregningerne var en måneformørkelse den 15. dag i den tredje babyloniske måned, simanu. Det er rigtigt at der i 568 f.v.t. indtraf en måneformørkelse i denne måned (den 4. juli ifølge den julianske kalender). Men der var også en måneformørkelse 20 år tidligere, den 15. juli 588 f.v.t.¹⁷

Hvis 588 f.v.t. var Nebukadnezar II’s 37. regeringsår, må hans 18. regeringsår have været 607 f.v.t. — netop det årstal Bibelens kronologi peger på som året for Jerusalems ødelæggelse! (Se tidslinjen nederst på siden). Men giver VAT 4956 os yderligere vidnesbyrd som peger på året 607 f.v.t.?

Ud over førnævnte måneformørkelse beskriver denne lertavle 13 måneobservationer og 15 planetobservationer. Observationerne angiver månens og planeternes stilling i forhold til visse stjerner eller stjernebilleder.¹⁸ Der er også angivet otte tidsintervaller mellem solens og månens opgang og nedgang.^18a

Eftersom månepositionerne kan tillægges størst troværdighed, har forskerne omhyggeligt undersøgt de 13 måneobservationer som VAT 4956 beskriver. De har analyseret de foreliggende data ved hjælp af et computerprogram der kan vise himmellegemernes position på en bestemt dato i fortiden.¹⁹ Hvad viste deres undersøgelse? Den afslørede at ikke alle måneobservationerne passede til 568/567 f.v.t., hvorimod samtlige 13 observationer passede til 588/587 f.v.t., 20 år tidligere.

Et af de steder hvor måneobservationerne passer endnu bedre til 588 f.v.t. end til 568 f.v.t., er vist på den del af VAT 4956 som kan ses på disse sider. I linje 3 på denne lertavle står der at månen befandt sig i en bestemt position „om aftenen den 9. [nisanu]“. Men de forskere som daterede begivenheden til 568 f.v.t. (astronomisk -567), var klar over at månen i det år befandt sig i den position „den 8. nisanu, ikke den 9. nisanu“. For at støtte dateringen af lertavlen til 568 f.v.t. påstod de at skriveren ved en fejl havde skrevet „9“ i stedet for „8“.²⁰ Men beskrivelsen af månens position i linje 3 passer nøjagtigt til dens position den 9. nisanu 588 f.v.t.²¹

Det står altså klart at mange af de astronomiske data fra VAT 4956 passer på året 588 f.v.t., hvilket indikerer at dette år var Nebukadnezar II’s 37. år. Dette støtter den opfattelse at 607 f.v.t. var det år Jerusalem blev ødelagt — nøjagtigt som Bibelen viser.

[Ramme/Illustrationer på side 26, 27]

HVAD SIGER VAT 4956 I VIRKELIGHEDEN?

Hvorfor er der tvivl om det spørgsmål? I den tredje linje på denne lertavle står der at månen „om aftenen den 9.“ i den første måned (nisanu/nisan) „stod 1 alen foran ß Virginis“. Men i 1915 skrev Neugebauer og Weidner om året 568 f.v.t. (det år der ville indikere at Jerusalem blev ødelagt i 587 f.v.t.) at „månen [i dette år] stod 1 alen foran denne stjerne den 8. nisan, ikke den 9. nisan“. (Kursiveret af os). Derimod passede denne beskrivelse af månens position nøjagtigt med dens position den 9. nisan 588 f.v.t., det årstal der tyder på at Jerusalem blev ødelagt i 607 f.v.t.

Skal der stå den 8. eller den 9.?

(1) Som det fremgår af hosstående fotografi og forstørrelse, kan man tydeligt se det akkadiske symbol for tallet 9.

(2) I translitterationen af denne kileskrifttekst ændrede Neugebauer og Weidner tallet „9“ til tallet „8“.

(3) Kun fodnoten viser at der stod „9“ i den oprindelige tekst.

(4) Selv i deres tyske oversættelse af teksten skrev de „8“.

(5) I 1988 publicerede Sachs og Hunger teksten som den i virkeligheden står, med tallet „9“.

(6) Ikke desto mindre bevarede de ændringen i deres engelske oversættelse og sagde at man fejlagtigt havde skrevet „9“ i stedet for „8“.

[Kildeangivelse]

bpk/​Vorderasiatisches Museum, SMB/​Olaf M. Teßmer

16. Astronomical Diaries and Related Texts From Babylonia, Volume I, af Abraham J. Sachs, fuldført og redigeret af Hermann Hunger, udgivet 1988, side 47.

17. Babylonian Eclipse Observations From 750 BC to 1 BC af Peter J. Huber og Salvo De Meis, udgivet 2004, side 186. Ifølge VAT 4956 indtraf denne måneformørkelse den 15. i den tredje babyloniske måned, hvilket tyder på at måneden simanu begyndte 15 dage tidligere. Hvis formørkelsen indtraf den 15. juli 588 f.v.t. ifølge den julianske kalender, ville den første dag i simanu være den 30. juni/1. juli 588 f.v.t. I så fald ville den første babyloniske måned (nisanu) — og dermed det nye år — være begyndt to måneder før, den 2.-3. maj. Normalt ville året hvor denne måneformørkelse indtraf, være begyndt den 3.-4. april, men VAT 4956 siger i linje 6 at en ekstra måned (skudmåned) blev indføjet efter den tolvte (sidste) måned (addaru) i det foregående år. (På lertavlen står der: „den 8. i måned XII₂ [trettende måned]“). Det nye år ville derfor i virkeligheden først begynde den 2.-3. maj. Datoen for denne måneformørkelse i 588 f.v.t. passer altså fint med lertavlens oplysninger.

18. Ifølge Berichte über die Verhandlungen der Königl. Sächsischen Gesellschaft der Wissenschaften zu Leipzig (Referater af Det Kongelige Saksiske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger i Leipzig), bind 67, 1. maj 1915, i artiklen „Ein astronomischer Beobachtungstext aus dem 37. Jahre Nebukadnezars II“ (En tekst vedrørende astronomiske observationer fra Nebukadnezar II’s 37. år) af Paul V. Neugebauer og Ernst F. Weidner, side 67-76, er der omtalt 13 måneobservationer hvor månen beskrives i forhold til en bestemt stjerne eller et bestemt stjernebillede. Der er også nævnt 15 planetobservationer. (Side 72-76) Kileskrifttegnet for månen står klart og utvetydigt, men nogle af tegnene for planeternes navne og positioner er utydelige. (Mesopotamian Planetary Astronomy — Astrology af David Brown, udgivet 2000, side 53-57). Planetobservationerne er derfor genstand for debat og for mange forskellige fortolkninger. Eftersom det er nemt at spore månens bane og faser tilbage i tiden, kan positionerne for de andre himmellegemer der er nævnt på VAT 4956 i forbindelse med månen, med nogenlunde sikkerhed identificeres og dateres.

18a. Disse tidsintervaller („månetreere“) er målinger af tiden fra for eksempel solnedgang til månenedgang den første dag i måneden og to gange senere i løbet af måneden. Forskere har forbundet sådanne tidsmålinger med datoer på kalenderen. („The Earliest Datable Observation of the Aurora Borealis“ af F.R. Stephenson og David M. Willis i Under One Sky — Astronomy and Mathematics in the Ancient Near East, redigeret af John M. Steele og Annette Imhausen, udgivet 2002, side 420-428). Fortidens observatører brugte en eller anden form for ur for at måle længden af disse perioder. Men sådanne målinger var ikke pålidelige. (Archimedes, Volume 4, New Studies in the History and Philosophy of Science and Technology, „Observations and Predictions of Eclipse Times by Early Astronomers“ af John M. Steele, udgivet 2000, side 65-66). Beregninger af månens position i forhold til andre himmellegemer kunne derimod foretages med større sikkerhed.

19. Denne undersøgelse blev foretaget ved hjælp af det astronomiske softwareprogram der kaldes TheSky6™. Derudover supplerede man undersøgelsen ved at bruge det omfattende gratis computerprogram Cartes du Ciel/Sky Charts (CDC) og en dato-omregner stillet til rådighed af U.S. Naval Observatory. Eftersom kileskrifttegnene for mange af planeternes positioner er genstand for debat og kan fortolkes på adskillige måder, gjorde man i denne undersøgelse ikke brug af planetpositionerne for at fastslå hvilket år denne astronomiske dagbog sigtede til.

20. Berichte über die Verhandlungen der Königl. Sächsischen Gesellschaft der Wissenschaften zu Leipzig (Referater af Det Kongelige Saksiske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger i Leipzig), bind 67, 1. maj 1915, „Ein astronomischer Beobachtungstext aus dem 37. Jahre Nebukadnezars II, (– 567/66)“ (En tekst vedrørende astronomiske observationer fra Nebukadnezar II’s 37. år) af Paul V. Neugebauer og Ernst F. Weidner, side 41.

21. På VAT 4956 står der i den tredje linje: „Månen stod 1 alen [eller 2 grader] foran ß Virginis.“ Den tidligere omtalte undersøgelse konkluderede at månen den 9. nisanu befandt sig 2°04ʹ foran og 0° under stjernen ß Virginis. Det blev betragtet som en perfekt matchning.

[Oversigt på side 25]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

HVILKET ÅR BLEV JERUSALEM ØDELAGT IFØLGE VAT 4956 — 587 f.v.t. eller 607 f.v.t.?

◼ Denne lertavle beskriver nogle fænomener af astronomisk art som indtraf i kong Nebukadnezar II’s 37. regeringsår.

◼ Nebukadnezar II ødelagde Jerusalem i sit 18. regeringsår. — Jeremias 32:1.

Hvis 568 f.v.t. var Nebukadnezar II’s 37. regeringsår, blev Jerusalem ødelagt i 587 f.v.t.

610 f.v.t.

600

590

580

570

560

Hvis 588 f.v.t. var Nebukadnezar II’s 37. regeringsår, blev Jerusalem ødelagt i 607 f.v.t., det år der stemmer med Bibelens kronologi.

◼ VAT 4956 peger mere overbevisende på 607 f.v.t. end på 587 f.v.t.