[Illustration på side 236]

Babylonisk tempelcylinder som nævner kong Nabonid og hans søn Belsazzar ved navn

Bekræfter den verdslige historie at Belsazzar var hersker over Babylon?

På en kileskrifttavle som er dateret til det år da Neriglissar efterfulgte Awel-Marduk (Evil-Merodak) på den babyloniske trone, omtales en vis „Belsazzar, kongelig øverstbefalende,“ i forbindelse med en pengetransaktion. Det er muligt at det drejer sig om den Belsazzar der nævnes i Bibelen, men det er ikke bevist. I 1924 blev dechifreringen af en kileskrifttekst med værdifulde oplysninger om Belsazzar offentliggjort. Teksten, der kaldes „Et polemisk digt om Nabonid“, bekræfter at Belsazzar indtog en stilling som konge i Babylon, og viser hvordan han blev Nabonids medregent. I forbindelse med Nabonids indtagelse af byen Taima (Teima eller Tema) i sit tredje regeringsår hedder det: „Da betroede han lejren til sin ældste, førstefødte [Belsazzar], og tropperne fra alle provinser tildelte han ham. Han løsnede sine hænder(s tag) og betroede ham kongemagten; han selv [Nabonid] begav sig bort til fjerne egne. Akkads styrker brød op med [ham]: han tog retning mod Taima langt inde i Amurru.“ (Babylonske og Assyriske Kongers Historiske Indskrifter ved O. E. Ravn, 1934, s. 221) Der er således ingen tvivl om at Belsazzar udøvede kongemagt fra Nabonids tredje år. Dette år svarer sandsynligvis til „kong Belsazzar af Babylons første år“, som Daniel henviser til. — Da 7:1.

I et andet dokument, Nabonids Krønike, findes følgende bemærkning i forbindelse med Nabonids syvende, niende, tiende og ellevte regeringsår: „Kongen [var] i Taima. Kongens ældste søn, stormænd og hær var i Akkad [Babylonien].“ (Babylonske og Assyriske Kongers Historiske Indskrifter, s. 214, 215) Nabonid tilbragte åbenbart en stor del af sin regeringstid borte fra Babylon og overlod under sit fravær embedsførelsen til sin søn Belsazzar uden at give afkald på sin stilling som den øverste hersker. Dette fremgår af flere tekster som er fundet i de gamle arkiver, tekster som viser at Belsazzar havde kongelig fuldmagt og udstedte forordninger og befalinger. Af visse dokumenter og forordninger ses det at Belsazzar tog sig af sager der normalt ville være blevet ordnet af Nabonid som den øverste hersker hvis han havde været til stede. Belsazzar var således kun den næsthøjeste i riget og kunne derfor ikke tilbyde at gøre Daniel til mere end „den tredje i riget“. — Da 5:16.

Sandt nok omtaler officielle inskriptioner Belsazzar som „kronprins“, mens Daniels Bog kalder ham „konge“. (Da 5:1-30) Et arkæologisk fund fra den nordlige del af Syrien kan forklare hvorfor dette er tilfældet. I 1979 fandt man en statue i naturlig størrelse som forestillede en hersker over det gamle Gozan. På denne statue var der to inskriptioner, én på assyrisk og én på aramaisk — det sprog som Daniels beretning om Belsazzar er skrevet på. De to inskriptioner er næsten ens, men adskiller sig fra hinanden på et væsentligt punkt. Den tekst der er affattet på rigsassyrisk, oplyser at statuen forestiller „Gozans statholder“. Den tekst der er skrevet på aramaisk, det lokale folks sprog, omtaler ham derimod som „konge“.

Arkæologen og sprogforskeren Alan Millard skriver: „På baggrund af de babyloniske kilder og de nye inskriptioner på denne statue kan man slutte at det har været helt i sin orden at sådanne uofficielle beretninger som Daniels Bog kaldte Belsazzar ’konge’. Han fungerede som konge, som sin faders stedfortræder, skønt han måske ikke i juridisk forstand var konge. Den præcise sondring ville have virket uvedkommende og forvirrende i beretningen i Daniels Bog.“ — Biblical Archaeology Review, maj/juni 1985, s. 77.

Det forventedes at de babyloniske regenter førte an i tilbedelsen af guderne, og der foreligger seks kileskrifttekster om begivenheder i Nabonids 5. til hans 13. regeringsår som vidner om Belsazzars store hengivenhed for de babyloniske guddomme. Det fremgår af disse dokumenter at han som fungerende konge i Nabonids fravær skænkede guld, sølv og dyr til templerne i Erek og Sippar, hvorved han handlede på en måde der sømmede sig for den der sad inde med den kongelige myndighed.