Arkæologen Nelson Gluecks oprindelige slutninger angående dette har han imidlertid radikalt revideret i tidsskriftet The Biblical Archaeologist (1965, s. 73). Han havde oprindelig ment at have fundet et smeltningsanlæg med „højovne“ fordi der i den vigtigste bygning som var blevet frilagt, var nogle huller han havde opfattet som „trækkanaler“. Nu var han derimod kommet til den slutning at disse huller i bygningens vægge var opstået fordi „træbjælker som var lagt på tværs af murene for at holde dem sammen eller som understøtning, var rådnet og/eller brændt“. Den bygning han før havde antaget for en smelteovn, mente han nu var en lagerbygning og/eller et kornmagasin. Man regner stadig med at der blev udvundet og forarbejdet metaller i området, blot ikke i det omfang som tidligere antaget. Dette understreger at betydningen af arkæologiske fund i vid udstrækning afhænger af arkæologens fortolkninger, som på ingen måde er ufejlbarlige. Bibelen selv nævner intet om en kobberindustri ved Ezjon-Geber. Det eneste den oplyser, er at der blev støbt kobberredskaber et sted i Jordandalen. — 1Kg 7:45, 46.

Jeriko er blevet udgravet af tre forskellige ekspeditioner (1907-1909; 1930-1936; 1952-1958), og den efterfølgende fortolkning af fundene understreger endnu en gang at arkæologien, ligesom andre menneskelige videnskaber, ikke altid er en kilde til ubetinget sikre oplysninger. Alle tre ekspeditioner har fremdraget data, men de er hver især kommet til forskellige slutninger hvad angår byens historie og især det tidspunkt da den faldt for de israelitiske erobrere.