Som en kommentator har bemærket: „De arkæologiske vidnesbyrd er desværre fragmentariske og derfor begrænsede.“¹⁷ Dette gælder især de tidlige perioder af den israelitiske historie, hvor de arkæologiske vidnesbyrd ikke er tydelige. I forbindelse med Jeriko er de endda mindre tydelige end ellers, fordi stedet er blevet stærkt eroderet.

Arkæologiens begrænsninger

28, 29. Hvilke begrænsninger erkender forskere at arkæologien har?

²⁸ Arkæologerne indrømmer selv at deres videnskab har sine begrænsninger. Yohanan Aharoni forklarer for eksempel: „Når det drejer sig om historisk eller historisk-geografisk tolkning træder arkæologen uden for de eksakte videnskabers virkefelt og må støtte sig til værdidomme og hypoteser for at nå frem til et sammenhængende historisk billede.“¹⁸ Om de årstal der knyttes til de forskellige fund, tilføjer han: „Vi må derfor altid huske at ikke alle årstal er absolutte men at de er mere eller mindre usikre.“ Han mener dog at arkæologerne i vore dage kan være mere sikre på deres dateringer end man kunne før i tiden.¹⁹

²⁹ I bogen The World of the Old Testament stilles spørgsmålet: „Hvor objektiv eller virkelig videnskabelig er den arkæologiske metode?“ Svaret lyder: „Arkæologerne er mere objektive når de afdækker fundene end når de fortolker dem. Men deres menneskelige observanser vil også påvirke de metoder de bruger når de graver. De kan ikke undgå at ødelægge deres bevismateriale efterhånden som de graver ned gennem lagene, så de kan aldrig efterprøve deres ’forsøg’ ved at gentage det. Dette sætter arkæologien i særklasse blandt videnskaberne. Og det gør rapporteringen af fundene til en yderst krævende og risikofyldt opgave.“²⁰

30. Hvordan betragter oprigtige bibellæsere arkæologien?

³⁰ Arkæologien kan altså være meget nyttig, men ligesom alt andet mennesker beskæftiger sig med, er den behæftet med fejlmuligheder. Skønt vi betragter de arkæologiske teorier med interesse, bør vi aldrig regne dem for at være ubestridelige sandheder. Hvis arkæologerne fortolker deres fund på en måde der strider mod Bibelen, skal vi ikke uden videre mene at Bibelen har uret og arkæologerne ret. Deres fortolkninger er før blevet revideret.

[Ramme på side 50]

Hvad arkæologien kan og ikke kan

„Arkæologien hverken beviser eller modbeviser på afgørende måde Bibelen, men den har andre funktioner som er af stor betydning. Den genskaber i nogen grad den materielle verden som Bibelen forudsætter. At vide for eksempel hvilket materiale et hus var bygget af eller hvordan en offerhøj så ud, øger i høj grad vor forståelse af teksten. For det andet udfylder den den historiske beretning. Mesjastelen fortæller for eksempel den anden side af den sag der behandles i 2 Kongebog 3:4ff. . . . For det tredje åbenbarer den hvordan det gamle Israels naboer levede og tænkte — hvilket er interessant i sig selv og hvilket belyser den tankeverden hvori det gamle Israels tanker udvikledes.“ — Ebla — A Revelation in Archaeology.