Ifølge indskriften på Kyroscylinderen (BILLEDE, bd. 2, s. 332) var perserkongen i det store og hele human og tolerant i sin behandling af de undertvungne folk i sit rige. Ifølge indskriften siger han: „Til [visse tidligere nævnte] hellige byer på den anden side af Tigris, hvis helligdomme længe havde ligget i ruiner, sendte jeg de guder tilbage som (før) boede der og byggede dem varige helligdomme. Jeg samlede (også) alle deres (tidligere) indbyggere og gav (dem) deres boliger tilbage.“ — Ancient Near Eastern Texts, s. 316.

I Kyros’ cylinderindskrift, som historikerne mener var beregnet til offentliggørelse i Babylon, tilskriver Kyros guden Marduk, Babylons øverste guddom, æren for sin sejr idet han siger: „Han (Marduk) spejdede ud over alle lande i deres helhed, og hans øje faldt på ham (Kyros)! Han søgte sig den rette fyrste, hans hjertes begær, som kan gribe hans hånd: Kyros, kongen af Anshan, hans navn nævnede han, til fyrsteværdigheden over alt og alle kaldte han [ham ved navn]. . . . Den store herre Marduk, der vogter sine mennesker, blev med glæde de gode handlinger og hans (Kyros’) retsind var: han gav ordre til hans tog mod sin by Babylon og lod ham begive sig ud på vejen til Babylon; han går stadig ved hans side som en ven og ledsager. Hans vidtstrakte tropper, hvis tal ligesålidt kan angives som en flods vande, har ombundet deres våben og skrider frem ved hans side. Han lod ham nå frem til det indre af sin by Babylon uden kamp og slag; han skånede Babylon i dets nød.“ — Babylonske og Assyriske Kongers Historiske Indskrifter, s. 217.

Hvorfor forklarer Kyroscylinderen Babylons fald anderledes end Bibelen?

Trods denne hedenske fortolkning af begivenhederne viser Bibelen at Kyros, i dekretet der gav de landflygtige jøder lov til at vende tilbage til Jerusalem for at genopbygge templet dér, anerkendte at magten var skænket ham af Jehova Gud. Han siger i dekretet: „Alle jordens riger har Jehova, himmelens Gud, givet mig, og han har betroet mig at bygge ham et hus i Jerusalem, som er i Juda.“ (Ezr 1:1, 2) Det betyder naturligvis ikke at Kyros gik over til jødedommen, men at han kendte den bibelske baggrund for sin sejr. I betragtning af den høje administrative stilling Daniel beklædte, både før og efter Babylons fald (Da 5:29; 6:1-3, 28), ville det være højst usædvanligt hvis Kyros ikke havde fået oplysning om de profetier som Jehovas profeter havde nedskrevet og udtalt, deriblandt Esajas’ profeti som nævnte selve Kyros’ navn. Med hensyn til Kyros’ cylinderindskrift, hvorfra ovennævnte uddrag er citeret, anerkendes det at andre end kongen har medvirket ved dokumentets udformning. Bogen Biblical Archaeology af G. Ernest Wright (1962, s. 203) nævner „kongen, eller det kontor der udformede dokumentet“ (jf. fremgangsmåden ved Darius’ hof i Da 6:6-9), mens dr. Emil G. Kraeling (Rand McNally Bible Atlas, 1966, s. 328) kalder Kyroscylinderen for „et propagandaskrift som er forfattet af de babyloniske præster“. Det er muligt at teksten er skrevet under indflydelse af de babyloniske præster (Ancient Near Eastern Texts, ved J. B. Pritchard, 1974, s. 315, fdn. 1) og har tjent til at bortforklare hvorfor Marduk (også kendt som Bel) og de andre babyloniske guder ikke formåede at frelse byen, og at man oven i købet har tilskrevet Marduk de hændelser som skyldtes Jehova. — Jf. Es 46:1, 2; 47:11-15.