I Chronographus Anni CCCLIIII, en liste over romerske konsuler, forekommer navnet Quirinius i år 12 f.v.t. sammen med navnet Messala. (Chronica Minora, redigeret af T. Mommsen, München 1981, bd. I, s. 56) Den romerske historiker Tacitus giver denne korte skildring af Quirinius’ historie: „Han stammede fra staden Lanuvium; men som rask og ufortrøden krigsmand og ved den kraft og dygtighed, han havde vist i udførelsen af betroede ærinder, havde han under gud Augustus opnået konsulatet og siden, efter indtagelsen af Homonadernes borge i Kilikia, triumfens ærestegn, og . . . han var bleven sat til hovmæster for Cajus Cæsar, da denne stod i Armenia.“ (Tacitus’s Årbøger, på dansk ved O. A. Hovgård, København 1885, III, XLVIII) Han døde i år 21 e.v.t.

Tacitus omtaler ikke Quirinius’ forbindelse med Syrien. Den jødiske historiker Josefus oplyser at Quirinius blev sendt til Syrien som landshøvding samtidig med at Coponius blev udnævnt til romersk hersker over Judæa. Han fortæller: „Quirinius, en romersk senator, som var steget op gennem alle de offentlige embeder til stillingen som konsul, en mand som havde udmærket sig overordentligt på andre måder, ankom til Syrien, udsendt af kejseren til at være landshøvding over folket og til at beskatte deres ejendom. Coponius, en romersk ridder, blev udsendt sammen med ham, med fuld myndighed til at herske over jøderne.“ Josefus beretter videre at Quirinius kom til Judæa, som han også havde myndighed over, og befalede at der skulle foretages en beskatning dér. Det førte til stor uvilje og et mislykket forsøg på at gøre oprør, anført af „Judas fra Gaulanitis“. (Jewish Antiquities, XVIII, 1, 2, 3, 4 [i, 1]) Det er øjensynlig den opstand Lukas omtaler i Apostelgerninger 5:37. Ifølge Josefus’ beretning fandt den sted i „det syvogtredivte år efter kejserens sejr over Antonius ved Actium“. (Jewish Antiquities, XVIII, 26 [ii, 1]) Det tyder på at Quirinius var landshøvding i Syrien i år 6 e.v.t.

I mange år var det kun denne periode af Quirinius’ tid som landshøvding i Syrien der kunne bekræftes af den verdslige historie. Men i 1764 fandt man i Rom en inskription som går under betegnelsen Lapis Tiburtinus. Den indeholder ikke Quirinius’ navn, men andre oplysninger som de fleste lærde mener kun kan passe på ham. (Corpus Inscriptionum Latinarum, redigeret af H. Dessau, Berlin 1887, bd. 14, s. 397, nr. 3613) Den oplyser at han, da han kom til Syrien, blev landshøvding (eller legat) for ’anden gang’. På grundlag af inskriptioner der er fundet i Antiochia, og som indeholder Quirinius’ navn, mener mange historikere at Quirinius også har været landshøvding i Syrien i en periode før vor tidsregning.

En inskription fundet i Venedig (Lapis Venetus) omtaler en folketælling der blev afholdt af Quirinius i Syrien. Den giver dog ikke mulighed for at fastslå om den fandt sted i hans første eller anden periode som landshøvding. — Corpus Inscriptionum Latinarum, redigeret af T. Mommsen, O. Hirschfeld og A. Domaszewski, 1902, bd. 3, s. 1222, nr. 6687.